FYI.

This story is over 5 years old.

VICE-interviewet

​VICE-interviewet: MØ

Vi talte med MØ om sex, sushi og det at være pissebange for mørket.
Hannah Ewens
London, GB
Illustration af Sam Taylor

Det her er VICE-interviewet. Her stiller vi en aktuel, kendt person en fast række spørgsmål i håb om at komme tættere på, hvem han eller hun egentlig er.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Under sin opvækst var Karen Marie Ørsted besat af Spice Girls. Nu, hvor hun er i sine tyvere, kunne hun beskrives som en punket Sporty Spice med det bedste cover af Say You'll Be There, som du nogensinde kommer til at høre.

Advertisement

Som 18-årig stiftede hun det trashede band Mor og gav koncerter rundt omkring i Europa og i New York, hvor de spillede i besatte ejendomme. Hun var forelsket i 80'er hardcore-stil og blev undervejs også politisk aktiv på venstrefløjen. Da hun indså, at hun var nødt til at gå sine egne veje, skiftede hun til electropop og sprang ud som solokunstner under navnet MØ (som er betydeligt nemmere at udtale herhjemme end de mange andre steder i verden, hvor hun også har fået succes.) Hendes debutalbum No Mythologies To Follow udkom i 2014 og ramte en særlig ungdomsnerve med en kombination af tung bas og poppede omkvæd, der har lige så meget ørehængerpotentiale som Spice Girls' hitsingler. Nu er hun med til at skrive sange for Major Lazer sange og har netop udgivet et nummer med dem og Justin Bieber.

Lige inden hendes Diplo-producerede andet album rammer gaden, mødtes vi med hende i London og delte en mystisk avocado-toast ting, mens vi talte om at være bange for alting.

VICE: Hvor mange mennesker har været forelsket i dig?
MØ: Måske seks eller otte. Nogle af dem var da jeg var yngre, og når man er 16, så ved man, at det ikke er noget, der kommer til at vare evigt. Jeg har lidt lettere ved at tiltrække folk nu - jeg kan huske, da man var helt ung, og faldt for folk, der spillede i band, selvom man dårligt nok kendte dem. Jeg har været sammen med min kæreste i to og et halvt år, og han er selv musiker og super nede på jorden. Jeg har været i forhold, siden jeg var 19. Af en eller anden mærkelig grund hopper jeg altid fra det ene til det andet forhold, og jeg finder altid en, hvis personlighed jeg føler mig tiltrukket af.

Advertisement

Hvorfor slog du op med din første kæreste?
Det var ham, der slog op med mig. Jeg var hårdt ramt af kærestesorger, fordi han netop var den første. Som teenager er det første gang, man føler og oplever alting, så da det skete, troede jeg, at jeg skulle dø. Jeg var så fucking knust. Jeg fandt ud af, at grunden var, at jeg ikke havde lyst til at lave noget seksuelt med ham. Jeg var kun 14, og jeg var ikke klar. Bagefter var jeg virkelig bange for at blive forelsket igen.

Hvad ville dine forældre have foretrukket, at du valgte som karriere?
De har altid støttet mig og ville bare gerne have, at jeg valgte noget, der gør mig glad. Min far så dog gerne, at jeg fik en boglig uddannelse efter gymnasiet. Begge mine forældre er uddannet lærere, og min far er psykolog i dag. I sidste ende ville jeg faktisk også gerne studere, fordi alle mine venner gik samme vej, og jeg var bange for at gå glip af festerne. I dag er jeg glad for, at jeg gjorde det.

PÅ NOISEY: Se MØ's seneste video for "Final Song"

Hvor mange bøger har du rent faktisk læst i løbet af det seneste år? Du må ikke lyve.
Jeg læser ret langsomt, så måske kun to bøger. Men jeg vil virkelig gerne læse mere, fordi det inspirerer mig også meget. Da jeg skrev mit første album, læste jeg Joseph Campbell, en filosof, der skriver om mytologi. Det var inspirationen til titlen, No Mythologies To Follow. Jeg tror, at bøger sætter tanker i gang på andre måder end levende billeder. Vi lever i en meget stressende tid med skærme overalt, og jeg tror, det kan være virkelig afstressende at koble af med en bog. Det er næsten ligesom yogaundervisning, fordi det får dig til at gøre noget, der er organisk og naturligt, og det handler ikke om at scrolle eller klikke, det er noget andet. Så jeg ville gerne læse noget mere, og jeg synes, det er virkelig rart. Lige nu læser jeg Kim Gordons Girl in a Band. Jeg elskede hende og Sonic Youth som teenager, så det er rent guf.

Advertisement

Hvornår i dit liv har du været virkelig bange?
Som barn var jeg sindssygt bange for mørke, og jeg er faktisk stadig mørkeræd. Jeg har en vild og meget visuel fantasi, der af og til kan være skræmmende. Den dag i dag sover jeg stadig med lyset tændt. Hvis jeg har haft virkelig lange arbejdsdage i mange dage i træk, så bliver jeg mere urolig, og det er dér, der begynder at komme spøgelser op fra under sengen. Når det bliver virkelig slemt, tænder jeg så for lyset. Jeg håber, at jeg en dag kommer mig over det. Det er ikke slemt, men det er helt klart den ting, som jeg er mest bange for. Jeg bliver ikke bange, hvis jeg er i situationer i det virkelige liv, der ellers er en smule skræmmende. Så mander jeg mig op. De mest skræmmende ting foregår helt klart inde i mit hoved.

Foto via Wiki

Hvad skulle dit sidste måltid være?
Jeg ved ikke, om jeg ville kunne spise, hvis jeg vidste, at måltidet var mit sidste. Jeg har ikke en gang en livret, men jeg siger sushi. Jeg kan godt lide de små, klassiske maki-ruller med laks og avocado.

Hvis du var wrestler, hvilken sang skulle de så spille, når du trådte ind i ringen?
Det skulle være noget følsomt, men også en meget mørk og barsk sang. Måske Wildfire med SBTRKT og Little Dragon, fordi den har følelse og sårbarhed, men den er stadig sindssyg. Det er sådan, jeg ser mig selv, inde i min tornadohjerne; en sårbar person, men samtidig…

Hvilken film eller TV-serie får dig til at græde?
Jo ældre jeg bliver, desto mere græder jeg, når jeg ser ting. Det er altid i flyet, fordi man er sårbar og helt udtørret af klimaanlægget. Jeg græder meget til dokumentarer, især når de handler om naturen og rigtige mennesker. Vis mig et program om rovdyr på savannen, med den her nærmest poetiske voice-over, der siger ting som: "der ligger altid et rovdyr på lur. De her stakkels leopardbørn får aldrig noget at spise!"

Advertisement

Hvis du aldrig igen enten måtte kysse eller have sex, hvad ville du så beholde?
Helt sikkert kyssene. Den kærlighed og intimitet, som et kys repræsenterer, det kunne jeg ikke leve uden. Jeg ville hellere gå gennem livet med spændingen i behold og så undvære forløsningen, så længe jeg kunne bevare kyssene og kærligheden. Sex er eksplosionen, men jeg vil hellere have flammerne.

Hvor tog du hen på din første ferie med venner, og hvad lavede I?
Det savner jeg så meget! Den første var med min bedste veninde, som jeg stadig taler med hver dag, og en anden veninde. Det var lige før, vi for alvor begyndte at drikke, men vi startede dér, sammen med nogle fyre vi mødte. De to andre piger hookede op med drengene, og jeg blev så sur, fordi en af pigerne var sammen med den fyr, som jeg var lidt forelsket i, så jeg gik grædende ind i teltet og faldt i søvn, vred og fuld.

Hvilket minde fra din skoletid husker du tydeligere end noget andet?
At være i en venindegruppe og dele virkelig specielle øjeblikke, der kun kunne eksistere inden for barndommens rammer. Man vidste ikke, at man ville gå hver til sit, og at alt ville være anderledes, og at hele verden ville ændre sig. Det, som man har i skolen, er noget virkeligt magisk og specielt. At være så tætte, at man er en form for familie, man selv har valgt. Men hvor jeg før i tiden var sammen med mine veninder hele fucking tiden, ser jeg dem kun et par gange om måneden nu. Ét er at have en dejlig familie, og selvom man elsker den tryghed og de gode stunder, man har sammen med dem, så har man bare en helt anden mentalitet, når man er sammen med folk på sin egen alder. Man reflekterer over sig selv på en meget dybere måde. Man spejler sig i alle de her mennesker, og det er virkelig vigtigt.

Advertisement

Hvad er den fineste ting, du ejer?
Jeg har mine lykkekatte, jeg har mine mavebælter. Jeg ejer faktisk ikke nogen sindssyge eller excentriske ting. Uanset hvor meget jeg tjener på forskellige ting lige nu, så er det min livsopsparing - jeg har tænkt mig at leve af det her hele livet. Det er vigtigt at være rationel omkring det. Det har jeg fra min mor, og det er jeg glad for, at jeg har.

Tror du, at stoffer kan gøre folk lykkelige?
Jeg tror ikke på stoffer, fordi jeg selv har så livlig en fantasi, at jeg nok ville blive pisse fucking skræmt, hvis jeg tog noget psykedelisk. Men jeg drikker mig fuld ligesom alle andre. Jeg tror ikke, at de kan gøre en lykkelig, men jeg tror, at de kan få dig til at give slip og se en anden side af tingene. Og selvom folk siger, "ja, vi tog stoffer, det var ikke virkeligt," så gælder det alligevel, hvis man kan huske det dagen efter, og i de tanker man har, og de samtaler man har, og selve følelsen af at give slip, fordi det får dig til at føle livet og dig selv på en anden måde. Selvfølgelig har jeg røget tjald, men ikke i et stykke tid, fordi det ikke gjorde så meget for mig. Jeg tror, at det er, når jeg er fuld, jeg bliver høj.

Læs flere VICE-interview her:

Thomas Flerquin

Niels Brandt

Mads Nørgaard