VICE-redaktionens guide til Distortion

Jeg har altid været begejstret for Distortion. I gymnasietiden var det mig, der hev veninderne med fra forstaden og ind til byen for at danse i gaderne, og jeg har ofte fortalt bekendte fra andre lande om de magiske gadefester i København. I takt med at jeg er blevet ældre, Distortion-gængerne er blevet flere, køerne dermed længere, og menneskemængden sværere at komme igennem, er min begejstring for Distortion måske dalet en anelse.

Jeg fornemmer, at jeg ikke er alene om dette begejstringsfald – blandt mine venner og kolleger oplever jeg oftere snak om, hvorvidt man orker det. Det er ikke længere givet, at man skal høre et beat droppe 1000 gange i løbet af fire dage og tisse i samtlige sidegader til Sønder Boulevard.

Distortion bliver med årene (som så meget andet) et projekt, og for at du kan komme lækkert gennem årets projekt-Distortion, har jeg bedt mine kolleger give et par råd til, hvordan du kommer bedst igennem gadefesterne – uanset om du (som jeg) har en mikroskopisk blære, eller du (som min sidemand Lars) bor midt i det, men ikke gider være med, eller du (som vores Noisey-journalist Alfred) faktisk går op i musikken – og meget mere. Værsgo'!

Distortion forvandler hvert år byen til et paradis, der tilbyder københavnere koncertoplevelser og hedonistisk festivalstemning i vidunderligt vante omgivelser. Og hvis du og dine homies har mere end løse planer om at slynge jer sanseløst ud i det turbulente hav af mennesker og øl, giver årets program jer rig mulighed for at ryste røv til alle ender af det musikalske spektrum – fra den norske duo Smerz' bløde elektro-trancer, til danske First Hates lige-på-og-hårde, energiske synthpop – og fra Christian d'Ors mørke, indbydende beat-univers, til den verbalt mor-kneppende bad boy Emil Stabil.

Med en uendelighed af scener og mennesker om hvert et hjørne er det klart logistikken, der er den største udfordring ved at gå til Distortion-koncert. Hvis du stadig insisterer på at få en succesfuld koncertoplevelse midt i gadefestens kaotiske, fordrukne malstrøm af urinvædede fortorv og peacocking uden at gå forkert, miste dine venner, eller blive for fuld, kunne det være en ide at overtatovere din krop med alle de nødvendige geografiske og praktiske informationer, ligesom hovedpersonen fra Memento.

Som de britiske 'Godfathers of Grime' Wiley & Slimzee, der spiller på Pumpehuset i år, finder de større koncerter altid sted på legitime spillesteder og kræver derfor en grad af planlægning, overskud og all-access-armbånd, der måske ikke helt harmonerer med den gennemsnitlige Distortion-gængers promilleinducerede YOLO-mantra. I stedet må du affinde dig med at tilbringe hele koncerter med samme grad af trængsel og ubehag, som du oplever i gaderobekøen efter traditionelle koncerter, men udenfor, midt på en vilkårlig boulevard i byen.

- Alfred Maddox, Noisey-journalist og redaktionens musikorakel

Som så mange andre kvinder, skal jeg tisse et par gange per øl, hvilket kan betyde timevis i kø eller mere eller mindre offentlig ladning af vandet. Og hvordan griber man så den kattepine bedst an? Hvis du er en kombination af genert og meget blufærdig, kan jeg desværre ikke hjælpe dig: Gå direkte i kø til en grøn bås. At hustle sig til et ordentlig toilet kræver samtale, og at tisse i det fri til Distortion er du ikke alene om. Det er rigtig svært at sweet-talke sig til et restauranttoilet under Distortion, da vi er titusindvis om budet. Efterlad din dåseøl udenfor, se ikke for fuld ud, og udnyt, at det er moderne at tale om menstruation.

I forhold til at tisse i det fri, så handler det jo om at blive så usynlig som overhovedet muligt. Ingen har lyst til at blive spottet af chefen eller at få øjenkontakt med en gammel flamme, mens man ryster sig tør bag en glascontainer på Guldbergsgade. Vælg dit tissested med omhu! Det er umiddelbart rigtig dårlig stil at tisse på trapper ned til kælderindgange, selvom det er fristende. En gade med træer eller parkerede biler er at foretrække; på Nørrerbro er Schleppegrellsgade et godt bud, og mangt en tissetrængende kvinde er gennem Distortion-årene set springe over hegnet på hjørnet af Ryesgade og Læssøesgade for at udnytte en ok-høj hæk.

På Vesterbro spreder festerne sig ned af de fleste af Istedgades og Sønder Boulevards sidegader, men tættest på de store fester på Sønder Boulevard ligger Asger Rygs Gade øde hen – og så er der gode, men velbesøgte, buske i Enghaveparken. Er det helt umuligt at finde et tisseskjul, så udnyt mængderne og "bliv væk" blandt en større flok tissende piger. Kig ned, mens du gør din ting, træk en eventuel hætte over hovedet, og håb, at din tandlæge ikke cykler forbi, det øjeblik du krænger bukserne op over ballerne. God tissetur!

- Lene Munk, redaktionens kvinde med mikroblære

Kan du få skudt et billede sammen med ham her, er en like-basker af et profilbillede i hus.

Hvis du undrer dig over, hvorfor du igen i år skal slæbe dit skrøbelige sind igennem en slagmark af hormonforstyrrede menneskekroppe og en overflod af slatne dåseøl, bør du huske på, hvad det hele egentlig handler om: At blive set. Som dine forældre til Rolling Stones-koncert i Tivoli, anno 1965: At kunne sige, man var der. Hverken historiebøgerne eller din Snapchats 'my story' skriver jo sig selv, så her får du et par gode råd til få mest muligt ud af festivalen på de sociale medier.

Facebook: Det sidste halve år har du levet højt på Facebook med den sommer-selfie, du tog sidste år i Tisvilde, som lykkeligt skjuler, hvor bleg og deprimeret du egentlig er. Men nu er sommeren og Distortion over os, og det er tid til fornyelse. Nu hvor du alligevel skal bruge uanede mængder af tid på telefonen i forsøget på at koordinere med dine venner præcis, hvor på Nørrebrogade I skal mødes, kan du passende benytte lejligheden til at tage et nyt profilbillede.

Her kan du med fordel forevige et øjeblik sammen med usædvanligt glade politimænd (de er jo også mennesker), i stilladser over de ravende horder (det er din fest) eller ved siden af DJ-pulten (selvom du ikke aner, hvem der spiller). En anden mulighed er et tidligt morgenbillede, når du har valgt at slæbe dit sørgelige selv hjem gennem de ødelagte gader (kan også fungere godt som coverbillede). Alt sammen noget, der vil høste utallige likes og få dig til at se godt ud, når sommeren igen er ovre.

Instagram: Her har du uanede muligheder for at indsamle bevismateriale for din tilstedeværelse på årets Distortion. Det kan derfor anbefales at gå strategisk til værks og sætte et par benspænd for både format og indhold på forhånd (som enhver anden selvudnævnt modefotograf): Et billede fra hver bydel, et billede fra hver vennegruppe, du tilfældigt støder på (især dem du ikke har set siden sidste års gadefester), videosekvenser fra crowden, når bassen dropper (Instagram tillader nu videoer på helt op til ét minut), og vi kunne blive ved. Husk, at kun fantasien, mængden af hashtags og batteriniveauet på din telefon sætter grænser.

Snapchat: Det er her, du skal fange de spontane og bizarre øjeblikke. Det kan være alt fra en sanseløst beruset teenager i leopardheldragt, der er gået kold op ad et oversvømmet plastikpissoir (overvej et faceswap) til dine eksponeringsliderlige venner, når de danser ude af takt til en ellers rimelig stabil bpm på de 120. Husk: I kampens hede får du ikke tid til at målrette dine snaps mod specifikke segmenter, så fokuser hellere på at få bygget en solid 'my story' op, der kan give samtlige af dine venner indblik i dit antropologiske studie op til 24 timer efter.

Hvis du af uforklarlige årsager bliver hjemme, bør du nok overveje at slukke for både basarm og mobil samtidig, for én ting er sikkert: Dine knap så misantropiske venner skal nok minde dig om alt det, du prøver på at undgå, med en så omfattende medietilstedeværelse, at selv Inger Støjbergs spindoktor må give op. You can run, but you can't hide – den årlige, kollektive psykose er indtruffet, og intet Facebook- eller Insta-feed forbliver uberørt.

Kasper Boll, redaktionens social media-manager

At man går hen og bliver mor eller far, er ikke ensbetydende med, at man med ét også mister lysten til at drikke for mange dåseøller under åben himmel på en hverdagsaften. Og når man er ny i rollen, kan det derfor også være svært at gennemskue, hvornår det er okay, og hvornår det ikke er okay at tage sit afkom med til gadefest. Det er også grunden til, at babyer med overdimensionerede hørebøffer er blevet en lige så fast del af Distortion som aggressive pantsamlere og kombinationen af solbriller og bagudvendt kasket. De små høreværn legitimerer på forunderlig vis, at forældre slæber deres savlende møgunger med til et hedonistisk orgie af bræk, sprut og MDMA.

Men, hørebøffer eller ej, så er det bare ikke skide fedt at navigere en barnevogn gennem masserne på Sankt Hans Torv eller Sønder Boulevard. Og hvor BørneDistortion er et paradis for lidt større pestilenser, der kan te sig, som de vil, når mor og far har fået for meget rosé, så er det bare ikke særligt fedt med en spæd lille lort i bæreselen. Rådet må derfor være, at man venter, til ens afkom er gammelt nok til at blive passet, selv kan gå, eller at man mødes med andre i samme situation og fejrer semi-Distortion i god afstand af festens epicentre.

- Simon Espholm, redaktionens yngste far

Nogle gange må man bare lade lade techno være techno, lade dåsebajere være dåsebajere og i stedet gå på jagt efter fast føde midt i Distortions menneskemylder. Fra Nørrebros multikulturelle bohemeparadis med kebab, kant og surdej til Vesterbros spændingsfelt mellem brun sovs og gastronomisk zeitgeist er der rig mulighed under festivalen for at finde kulinarisk sjælero.

Shawarmabæltet på Nørrebrogade kræver næppe den store introduktion, Kødbyen serverer østers og tacos i verdensklasse, og på Christiania kan du som altid ryge grønt og spise grønt. I vores MUNCHIES-guide til Distortion kan du læse meget mere om, hvor du skal søge hen, hvis du er til stearinlys i stedet for knæklys, og hvor du får den bedste kødkikkert til at pleje tømmermændene.

- Lars Hinnerskov Eriksen, Munchies-redaktør og redaktionens madorakel

Fordi Distortion-gadefesterne breder sig over store dele af byens tættest befolkede områder, er der en god chance/vis risiko for, at du kan kalde dig nabo til verdens største open-air provinsdiskotek. I hvert fald den ene dag om året, hvor det støjende menneskehav skyller ind over din ellers så hyggelige gade og efterlader en urindampende mødding af knuste vodkaflasker og væltede cykler. Og hvad kan man så gøre ved dét? Tja, man kan jo søge tilflugt i forstaden for først at vende tilbage et par dage senere, når mængden af menneskeligt affald i gaderne er nede på et acceptabelt niveau, men fordi du læser med her, går jeg ud fra, at du som udgangspunkt gerne vil tage del i den fest, som du alligevel er tvangsindlagt til. Jeg bor selv på hjørnet af Istedgade og har efterhånden en del års erfaring med at håndtere de udfordringer, der følger med at bo midt i Distortion-land.

Mit første råd til dig vil være: Fjern for guds skyld din cykel (eller bil) fra gaden, og kør den så langt væk fra vanviddet som muligt. Der kommer til at være pis, bræk, dåsebajere og graffiti overalt, og det er ikke ting, du har lyst til, at dit dyrtkøbte transportmiddel skal udsættes for.

Råd nummer to: Acceptér, at du godt kan glemme alt om en god nats søvn, hvis du da overhovedet har ambitioner i den retning. Ergo kan du lige så godt drikke dig fra sans og samling og vågne med en ærlig omgang tømmermænd, for alternativet er, at du ligger søvnløs og forsøger at fortrænge lyden af folk, der har det uendeligt meget sjovere end dig.

Det tredje og sidste råd, jeg vil give dig, er at overveje nøje, om du er parat til at lade festen fortsætte oppe i din lejlighed. Det er selvfølgelig fristende lige at invitere vennerne op til en drink, før I rykker videre i byen, men du kan roligt regne med, at yderligere 150-200 stykker klemmer sig med indenfor, og at de behandler dit hjem som et appendiks til gadefesten med de samme ikke-eksisterende regler for toiletbesøg og bortskaffelse af affald. Men hey - hvis det er cool med dig, så go for it, ellers så smut ind til naboen, der ikke har læst den her guide, og pis på hans stuegulv, mens du skodder en smøg i brækpølen i vindueskarmen.

- Lars Jellestad, redaktionens gnavne Distortion-veteran

For nogen er det ikke et valg, om man skal til Distortion. Er du tvangsindlagt; smil og pift, som du aldrig har piftet før – indtil du kan lave en Houdini.

Du har en masse venner, som synes, Distortion er for fedt, og som simpelthen ikke kan vente med at komme ud og 'moshe' med mindreårige og fulde folk fra provinsen, og så kan det jo være svært at sige nej. Og der er heller ingen grund til at være demonstrativt antisocial og sidde derhjemme og catche op på Game of Thrones, mens dine venner fester. Don't be that guy. Jeg vil i stedet foreslå, at du deltager på dine egne misantropiske præmisser og faker dig igennem aftenen (i ental), så alle omkring dig tror, at du er kongen af Distortion.

Tag et par fornuftige, fodformede sko på. Smør næsen ind i solcreme. Tag noget tøj på, du er ligeglad med og rust dig med al den tålmodighed, du overhovedet kan mønstre. Du får brug for den, når du står skulder ved (svedig og ølklistret) skulder på Sankt Hans Torv, og din sidemand lige har slået en falafel-prut, mens pigerne fra 1.Y på Øregaard crowdsurfer henover dig i en gummibåd. Selvom det er et helvede, så er du stadig nødt til blende ind. Sørg for med jævne mellemrum at række en finger i vejret og råb noget. Bare et eller andet – så længe det handler om hvor 'cray' eller 'syyyyyygt' noget er. Vær også sikker på at få nævnt 'droppet' – det er sejt.

Du er også nødt til at have fotografisk bevis på din vilde Distortion-aften (picture or it didn't happen!) Når du spotter en fyr med Nick Carter-frisure og Adidas-tracksuit fra 80'erne, har du din telefon klar, vender ryggen til og skyder en ordentlig spandfuld selfies, mens du kaster dig med fuld kraft ind i ham og hans 'crew'. Voila! – i morgen kan du vise det rystede billede til dine venner og fortælle om, hvordan du 'ravede' med de her 'dudes', som du bare mødte helt tilfældigt! "Det er jo det fede ved Distortion – man MØDER bare folk!"

Når du er klar til at rulle hjemad med den bedste scoring, man kan forestille sig – en dürum – slukker du din telefon. På den måde har du et alibi for at have lavet en Houdini over for dine venner, og i morgen kan du med god samvittighed sige, at den bare var gået ud. "Jeg kunne simpelthen ikke finde jer i 'crowden'!"

Og pift, menneske. Pift som du aldrig har piftet før. Folk, der har det sjovt på Distortion, pifter!

- Søren Peter Knudsen, redaktionens to meter høje Distortion-hader

Mere fra VICE:

Drenge og piger fortæller om sidste gang de var oppe at slås

Nøgenselfies handler om meget mere end at få opmærksomhed

Hvad jeg lærte som event-slave, da Game of Thrones-tronen kom til København