FYI.

This story is over 5 years old.

Food

VICE Guide til privatfester

Drik, dans, scor, hor - og gør det hele igen næste weekend. Du kender rutinen, men du kan lige så godt gøre det med stil.

(Photo by Joanna Fuertes-Knight)

Du er lige præcis typen, der ville befinde dig et sted som det her, på den her tid af morgenen. Du er her, og du har været her tusind gange før, selvom du ikke er helt sikker på hvor "her" er.

Du er til fest, så meget ved du. Midt i en sump af vodkaflasker, hjemmefarvet hår og dybe V-hals-striktrøjer. Fanget i et virvar af snavsede sko og gramsende hænder under det nærige lys fra én enkelt elsparepære. Alle tager narko købt på nettet og hører kiksede popsange, og fem folk med hjertesorg i øjnene har indtaget soveværelset og omdannet det til en form for kokain-callcenter. Hvor er du? Hvor er dine venner? Der var nogen, der sagde, det her var køkkenet, men det ligner mere Nytårsaften i et brasiliansk superfængsel.

Advertisement

Lynhurtigt går det op for dig, at du har set alle de her ting før, og at det kunne være hvilken som helst fest, i hvilken som helst del af landet. Om det er studenterfest i Ribe eller privatfest hos Casper Christensen - alle privatfester er i bund og grund ens. Det er som om, der aldrig er noget der ændrer sig. Men dybt begravet et sted i dette kongerige af skærende tænder findes de riter, der vil komme til at definere din ungdom.

Derfor tænkte vi, at vi endelig ville tage os sammen til at stable VICEs definitive guide til privatfester på benene: en form for Anarkistens Kogebog til bekæmpelsen af folk, der stadig tror, at det er acceptabelt at samle den akustiske guitar op. Hvorfor er du her stadig?

(Photo by Beth Hiley)

AT GØRE SIN ENTRÉ

Hvis du er en fyr, har du sikkert allerede mestret kunsten at få alle festdeltagerne til at hade dig, før du overhovedet er ankommet. Bare husk på to ting: efter kl. 1 om natten betyder "for at være ærlig begynder det at stilne lidt af nu" i virkeligheden "fuck af", og folk, der er på vej ned igen efter en coke-induceret optur er generelt ikke fans af at blive forstyrret ved daggry af en massiv gruppe stive gutter, der skråler druksange og pønser på at lave nogens stue om til deres eget pseudo-værtshusede Nettoposekalifat. Men på den anden side, det er en privatfest. Der er ingen dørmænd til privatfester, er der? Nej, bare politiet og rasende naboer.

For piger er det meget mere simpelt. Aldrig har der været en privatfest, hvor piger ikke var velkomne, så d'damer, I kan stort set bare komme forbi når som helst, hvor som helst, og lige som det passer jer. Kom bogstaveligt talt med ild i jer, hvis I vil; I vil stadig være foran alle i fodboldtrøje.

Advertisement

(Photo by Joanna Fuertes-Knight)

DRIK DIG STIV, IKKE FULD

Lige meget om du er dreng eller pige, er det bedst at ankomme stiv. Ikke fuld: stiv. Fuld er mut, fuld er gnaven, og sidder alene og skærer grimasser i hjørnet, fuld udfordrer naboen til at gøre det, fucking ring til politiet, så fuld kan grine hele vejen gennem de dansende blå lys og om bag i politibilen. Stiv er at være vaks nok til at charmere og flirte, stiv gør dig mindeværdig på den gode måde. Ankom stiv ved midnat. Ankom stiv i en gruppe. Kom brasende ind af døren og fortsæt højrøstet det stive-snak, I havde gang i på gåturen, dybt indforstået og kun forståeligt for dig og dine venner, så alle ved, at du ruller med det sygeste slæng i det danske øhav: i aften er i Hangover-drengene, I er Jonah Hill, Michael Cera og McLovin i Superbad, det her er Project X. Gør intet forsøg på at finde værten/værtinden. Placér jer taktisk. Tænd en smøg uden at spørge. Hijack den mest stille samtale, og gør den til den mest larmende. Vær stiv, men tag aldrig dine egne flasker sprut med – en eller anden fuld kleptoman kaster den bare efter nabohunden og efterlader dig med ønsket om, at du havde stoppet den hundredkroneseddel direkte ned i halsen på dem til at begynde med.

(Photo by Rhys James)

AT VÆRE DJ

Hey, se lige engang gutter: Trentemøller er her for at spille et udvalg svedige melodier for os, så vi kan boogie! Eller, vent, nej, det er ikke Trentemøller, det er dig, og du prøver at "droppe" Skrillex klokken 23.30.

Grundlæggende, så bare lad være. Du har fået seks drinks, du har kun hørt de samme ti numre, siden du gik ud af skolen, du kan i virkeligheden ikke vende plader, og internettet er nede. En god privatfest handler om harmoni og om at finde sammen, og din lollede, velkendte blanding af 90er R&B, hardstyle og Robbie Williams' "Rock DJ" kommer bare til at sende alle udenfor for at kæderyge og snakke om hvor stor en taber du er.

Advertisement

Der kommer muligvis også et tidspunkt, hvor alle begynder at synge med på sange du hader – Oasis, Blur, og så videre. Dette vil tirre dig, men desværre er du bare nødt til bare at lade det ske. Hvis du er den eneste, der surmuler i et rum fyldt med svedige, stive folk der skrål-synger "Wonderwall", så er jeg bange for det er dig, der fremstår som en douchebag, så uretfærdigt som det kan virke.

(Photo by Jamie Clifton)

AT VÆRE BANDET

Denne guide kunne være skrevet for 20 år siden, den kunne blive skrevet 20 år ud i fremtiden, og de største tøsedrenge – og det er altid drenge – vil stadig være dem, der bruger natten på at vandre gennem lokaliteterne og befamle ethvert instrument, de finder, som en eller anden flok mariachi-spassere. Ingen akustiske guitarer, ingen kø af MCs (med mindre din fest tilfældvis finder sted på taget af et højhus i London i 2003) og bestemt ingen live-trommer. Du er i Holbæk, ikke på Sunday.

(Photo by Emma McKay)

VREDE FORÆLDRE

Faktum: Samtlige fædre, der ville blive vrede over ideen om en igangværende privatfest under deres tag har også én semi-legendarisk flaske sprut, han har gemt på i årevis, og ikke taget så meget som en slurk af. I aften er det vigtigt, at det er dig, der finder den.

Normalt er det whiskey. ("Jeg knapper op for den her dagen, jeg går på pension," siger fædre.) Nogle gange er det mere eksotisk, noget grønt og grelt, som en af hans venner havde med hjem fra ferie. ("Han fik et hjertestop næsten lige efter, ude på golfbanen – så den støvede flaske minder mig om Jens.") Fædre tillægger halvdyre flasker sprut unødvendig sentimental værdi, og det er dit job at punktere deres latterlige Don Draper-dagdrømme ved at tømme dem. Den vil befinde sig bagerst i et eller andet skab – du vil måske skulle række forbi nogle halvfyldte flasker Smirnoff eller en gammel portvin, der for længst er blevet til eddike, for at finde den, men den vil være der – og nydes bedst delt mellem festdeltagere, der er alt for stive til at kunne sanse de mange subtile smagsanstrøg, eller overhovedet succesfuldt føre flasken op til munden. Intet gør smagen af en 20 år gammel whiskey bedre end at vide, at den vil få nogen skrevet ud af et testamente.

Advertisement

(Photo by Jamie Lee Curtis Taete)

STOFFER

Du er gået fra far-sprutten til nu at tale om den københavnske street art scene med et par franske piger. Franske chicks elsker den slags. De spørger, hvor dine venner er henne, og du kommer i tanke om, at en af dem er taget ud for at mødes med en fyr, som du ved er pusher, men du kan ikke huske, hvad han pusher. Umiddelbart virker det på den intense atmosfære som en kokainfest, men det hjælper ikke rigtig. Det er som om alle fester er kokainfester nu til dags. Selv hvis der ikke er kokain.

Endelig finder du dine venner, der, som forventet, ligger sammenkrøbet på toilettet, som gidsler på en belejret ambassade. Alligevel er du glad – til privatfester er dit berusede slæng som dit eget personlige Stand By Me. I holder sammen, I ved hvem af jer, der har diverse forsyninger på sig, og hvis der er nogen andre, der prøver at tilkæmpe sig en bid af kagen, giver du bare ansvaret videre til nogen andre – "Det er desværre ikke mit, jeg kan ikke give det væk, min ven, beklager." Bortset fra at det er dit, og du kan give det væk. Stoffer er ikke seje hvis man ikke deler; der er ingen der kan lide fyren, der sidder i en sækkestol i hjørnet og krydrer næsen med et gram alene, mens han stirrer intenst på din søster. Vælg dine kompagnoner med omhu, få styr på tingene, og kom så afsted, ud at hovere overfor alle andre, som var I konger og dronninger af turbo-hjerne smadre-land.

Hierarkiet af party stoffer ser sådan her ud: MDMA, coke, ecstasy, LSD, ketamin, alt Google automatisk udfylder "ude-af-kroppen-oplevelse" bagved, når du taster det ind i søgefeltet, og de her. Hvis du er typen der medbringer heroin til privatfester, så fedt for dig, du bliver sikkert venner for livet med ham fyren, der fejlagtigt tror det er methamfetamin, du har med, og Pulp Fiction'er sig selv hele vejen til et ophold på intensivafdelingen.

Advertisement

(Photo by Rhys James)

AT HAVE DET SJOVT

På et eller andet tidspunkt vil festen skifte gear. Det begynder at give mening nu. Du taler med en eller anden gut i et stykke tid, en flink mand med et behageligt ansigt i en Bill Cosby-sweater, der skråler med på de høje toner i "Got to Be Real" og klynger sig til en dåse Carls Special. Hans ensomme falset er et tegn på, at situationen er ved at forbedre sig, og at alle er ved at slappe lidt af, nu hvor alle er beygndt at finde fodfæstet inden for deres respektive indtagelse af alkohol og narkotika.

Du begynder at huske på, hvorfor du overhovedet er kommet herhen til at begynde med: lørdag aftens dyriske riter og alt det, al pompen og pragten, dumheden, chancen for at møde din næste eks-kæreste, følelsen af komplet intethed, og samtidig absolut alt på en gang, som hverdagsskyklapperne rives væk. En smule fucking vanvid. Den gode, gamle historie.

Det hele begynder at give mening, og hvor det er forudsigeligt, er der nok mærkelighed, nok sexethed, og nok løssluppenhed, til at det hele føles umagen værd. SoundCloud DJerne er blevet afsat og erstattet af et slæng meget fucked, meget attraktive mennesker, med huller i deres T-shirts, og de har naturligvis fået carte blanche til at spille, hvad de har lyst til. Måske er de modeller, måske er de kunststuderende. Og hvad så? En af dem har lige sat Pulse X på, og nu er det ham med Bieber-frisurens tur til at vælge.

FOLK AT HÆNGE UD MED

Der er to kritiske fuck-ups, folk begår til privatfester: enten hænger de ud med den samme person hele natten, ellers forbliver de sammenklynget i præcis den venneflok, de ankom med, alle iklædt korte shorts og mumlende "Den her privatfest sutter." Ja, det er klart privatfesten der er lort kammerat, ikk de seks fyre med Michael Monetz-frisurer, der sidder og tjekker Snapchat i hjørnet mens de bekymrer sig over, om de kan nå den sidste bus.

Vær den ændring, du ønsker at se til en privatfest. Start en samtale med ham den japanske udvekslingsstudent, hvis sofa du overnattede på engang. Hold dine frustrationer tilbage overfor de to piger med hår som tegneserie-enhjørninger, der virker fast besluttede på at smadre DJens rytme ved at spamme ham med uendelige ønsker om "Single Ladies" eller "noget af Bey eller Ri Ri", eller noget lignende damefrokost-bullshit. Brug rygeområdet i haven som et amfiteater for din libido, når du føler, du er mest i stand til at være charmerende. Tag en slapper med gruppen af gutter med coke-fjæs, der sidder og skærer tænder på trappen, som var det deres egen nederen Sacre Coeur. Snak en smule med personen, der holder festen for at sikre, at du også bliver inviteret med næste gang. Hvis der er nogen, der river noget vildt op af sportstasken – absint, hestebedøvelse, et samuraisværd – er det vigtigt, at du er i færd med at hænge ud med den person. Hvis du går fra en fest, og kun har snakket med de samme mennesker du snakker med på alle andre dage i dit nederen liv, har du fejlet fatalt.

Advertisement

(Photo by Jamie Lee Curtis Taete)

FOLK DU BØR UNDGÅ

Du er ikke længere i husets primære festrum – du er ovenpå, i den sædplettede chillout-zone, med en masse triste stakler med pjusket skæg, der ryger pinde og kniber øjnene sammen, mens de stirrer tomt ud i mellemdistancen, og langsomt går amok til "min homie Kevins nye mix". Du hader disse mennesker. De har forfulgt dig hele livet, og du kan ikke helt finde ud af, hvordan det bliver ved med at lykkes dem at finde dig. Du er flyttet fra forstaden, til provinsen, til byen, og alligevel har de altid været der. Måske har de dit Facebook-kodeord og kommer til samtlige fester, du bliver inviteret til.

Da du var teenager og hørte Dillinja, så var det Digital Mystikz, og nu er det sikkert J Dilla eller deep house eller noget andet som folk kunne lide for tre år siden. De er mundkussens Time Lords, der for evigt vil stinke festen til, gnide deres hænder sammen, mens de taler, og aldrig vil stoppe med at invitere folk til deres elendige, elendige jazzaften i næste uge.

Du går fra dem, bare for nu, men når festen når det punkt, hvor folk er mere interesserede i gardinerne end musikken, kommer du tilbage for at hvile din trætte kæbe med nogle velfortjente hiv af deres tjald. Og du vil finde dig i deres syrede, pseudovidenskabelige diskussion om fordelene og ulemperne ved denne bestemte type "lemon kush", fordi McDonald's morgenmad smager knapt så godt, hvis du spiser det med migræne og næseblod.

Advertisement

FLERE FOLK DU BØR UNDGÅ

Fremmedsprogede, der drikker sig fra forstanden og kommer op at slås med folk, fordi de ikke forstår, hvad nogen siger; alle, der prøver at tale med dig om Berlin; enhver person med bongotrommer.

(Photo by Jamie Lee Curtis Taete)

AT PISSE VS. AT KNALDE: REGLERNE FOR FESTENS ENESTE BADEVÆRELSE

Når du hører ordet "toilet", hvad tænker du så på: en gabende afgrund af porcelæn, dine lorte kan plaske ned i, eller en form for kold, standhaftig stol, du kan kneppe på? Til privatfest er det begge. Men deri ligger en filosofisk problematik: hvis du skal ud på badeværelset og knalde, hvor skal alle andre så skide, pisse og brække sig? Svaret er "i haven". Hvis du absolut er nødsaget til at bruge toilettet til sex, så gør det – bare husk på, at når du kommer gispende ud, midt i at justere dine underbukser, vil en kø på cirka otte sindssygt trængende mennesker være virkelig, virkelig vrede på dig. Plus, badeværelset vil lugte af sved og Pringles. Når folk tænker på dine kønsdele, vil du så have, de skal associere dem med Sour Cream & Onion?

(Photo by Bruno Bayley)

AT SMADRE TING

Hvis du kom til at smadre noget, så slå koldt vand i blodet, og tænk: hvor dyr og uerstattelig er genstanden? Trådte du på en PlayStation, eller spildte du en Corona udover Pagtens Ark? Fordi PlayStations er nemme at erstatte – de er dækket af de fleste almindelige indboforsikringer, og det værste, der kan ske, er at værten må undvære FIFA i et par uger. Er der tale om mere betydningsfulde ting, kan en undskyldning blive nødvendig. Men ikke, du ved, en hvor du er nede og ligge i støvet. Du smadrede en tallerken: hvad så. Du tog et par streger på det sidste eksisterende billede af en eller andens mormor: uvæsentligt. Du destruerede et Bornholmerur, der blev tilddelt samme mormor for hendes heltegerninger i 2. Verdenskrig under besættelsen. Hmm, måske en smule mere væsentligt, men det er da stadig dekorativt, selvom uret er gået i stå. Bare husk at trække det lidt op, så forældrene ikke får øjnene op for, at det blev smadret kl. 5:37 om morgenen af en uindbudt gæst, der surfede ned ad trappen på et strygebræt, efter at have inhaleret den sidste bane Benzo Fury.

Advertisement

AT STJÆLE

Hvis du absolut skal stjæle noget, så gå ikke over grænsen. Lad MacBooks og smartphones være; du er salgsassistent i Føtex, ikke DB Cooper. Med mindre du mangler penge til natbussen, så stjæler du ikke for at sælge dine tyvekoster videre på kræmmermarked ved daggry – du stjæler for spændingens skyld. Gå efter små nipsgenstande, statuetter, stearinlys, læbestift, lyskæder, hvis du kan komme afsted med det. Men lad være med bare at drikke dig stiv og stjæle fra dine venners hjem, din nar. Kun fra fjerne, tilsværtede fremmede: sådan er reglerne.

OPRYDNING

Er du en stuepige? Hvis du tager bare den mindste del i nogen form for oprydning – lokker noget cigaretaske forsigtigt ned i et tomt Risifrutti-bæger, Zeppeliner en tom Coca-Cola-flaske i skraldespandens generelle retning – så signalerer du underbevidst til resten af gruppen, at "festen er slut. En af os er i al hemmelighed mor." Gør entré, drik dig i hegnet, og efterlad stedet så det ligner The City of God.

(Photo by Jamie Clifton)

AT SCORE

Der er nogen, der sætter "Rip Groove" på, langsomt og behageligt. Det vridende beat på repeat får det til at føles, som om dine indvolde svæver ud og væk fra din krop. Du befinder dig i en form for mental limbotrance, og den person, du har arbejdet dig gennem rummet og hen imod over den sidste times tid begynder at grine af, hvor sjov og mærkelig du er. Du står stille, mens du venter på drop'pet, så bevæger du dig tættere på. Pludselig gnider begge sæt hænder over denim, nylon og hud, som om I lige har købt hinanden til en heftig pris og er ved at syne og inspicere hinanden, på jagt efter ridser i lakken. Stadig intet kysseri. Det bliver ved sådan her, indtil I begge undrer jer over, om den anden part i al hemmelighed er gift.

Og så skrider de hen og begynder at snakke med en eller anden i hættetrøje, hvis køn du ikke er helt sikker på. Men bare rolig: kun ejendomsmæglere og fodboldspillere tager i byen for at få noget på den dumme, og i aften er du en fucking astronaut.

Advertisement

(Photo by Bruno Bayley)

SLÅSKAMP

På den anden side af rummet er en eller anden taber midt i en "hvor højt kan du holde din hage oppe?"-konkurrence med en eller anden anden taber. Det har været i gang i et stykke tid, men kan først høres nu. De franske piger ser lidt bange ud.

Og hvad så? Du er ligeglad, du er ved at få noget på den dumme, og fyren i Bill Cosby-sweateren kaster sig selv ind imellem dem, og situationen nedtrappes hurtigt til pinlig intethed. Du giver ham thumbs-up og et blik, der siger, "respect, Cosby, hvem end du er."

Hvis der er nogen, der skubber dig, er det meget naturligt, at du vil få lyst til at sparke dem i ansigtet. Men der er altid den del af dig, der undrer sig over, om det her måske er din bedste chance for at få noget hele året, og du skal ikke lade en lille ting som selvrespekt komme i vejen for det. At der ikke er flere slåskampe til privatfester, er virkelig et bevis på den magt, sex har.

(Photo by Emma McKay)

HÅNDTERINGEN AF STRISSERNE

Statistisk set er mindst en af dine naboer en forstokket nar, og har derfor holdt nøje øje med dig gennem sine gardiner, og haft to 1-taller indtastet på sin telefon siden den første gæst ankom med en six-pack og en lille marihuanacigaret kl. 20. På et eller andet tidspunkt vil politiet blive træt af tæve løs på uskyldige, og ankomme til festen, høje på testosteron, og klar til at uddele knippelsuppe. Sådan er livet.

Det essentielle her er – selvfølgelig – at være så chill som muligt. Skru ned for musikken, eller i det mindste for bassen. Find den pige til festen, der gik på den dyreste privatskole, og send hende hen til hoveddøren, indtil politiet forlader stedet. Giv den 45 minutter, så knald musikken op i det røde felt igen – lige tidsnok til at lokke faren, der udleverede dig til panserne, i en tilstand af falsk tryghed, så han næsten er nået at falde i søvn, før du fyrer noget mere Showtek gennem væggen til hans soveværelse. Tag den, dit fucking stikkersvin.

Advertisement

Men husk, de 45 minutter er vigtige. Hvis du ikke venter så længe, kommer strisserne tilbage, og alle går amok, hopper over stakit ned i hundelort og farer ud på deres egne små 90-minutters Superbad-agtige eventyr, mens du er tvunget til at sidde og forklare politiet, hvordan det er lykkedes en pige at drikke sig så fuld, at hun kastede sine egne tænder op.

HVORNÅR DU BØR SKRIDE HJEM

MIDNAT: Du kan skride nu, under dække af at skulle videre til en anden fest, også selvom du bare har tænkt dig at tage hjem og spise Skittles og spille den af til Paradise Hotel.

KL. 1 OM MORGENEN: Du kan skride nu, og ingen vil bemærke det, ikke en gang dine venner, og du vil inden længe befinde dig i en natbus, og nogen vil gøre nar af din frisure, og du vil ende med at sidde på McDonald's med en McChicken og pomfritter, og du kommer til at smide dem i fucking skraldespanden, fordi hvad fanden er meningen med noget som helst?

KL. 2 OM MORGENEN: Du kan skride nu, og pigen/drengen du har været lun på i uendeligheder vil komme til at gå rundt til den fest du lige er gået fra, og spørge dine venner om de har set dig, og så springe på en af dem i stedet, fordi du jo ligesom er skredet.

KL. 3 OM MORGENEN: Du kan skride nu, og du vil lige netop have gået glip af århundredets fest. Årh man, det var for vildt, Rasmus smadrede en vase, og Amalie kyssede en pige!

KL. 4 OM MORGENEN: Nu kan du lige så godt bare blive hængende. Du er kun et par snitter fra at se DR Ramasjang vågne.

HJEMME

Det var det, nu ligger du der, alene, men ikke alene, tryg ved tanken om, at du både har renset den forfærdelige uge ud af systemet, og samtidig ødelagt den kommende uge for dig selv. Dit hjerte lyder som en Safri Duo-koncert, kun underlige trommebeats og råb. Du brugte omkring 800 kroner og fik absolut ingen nye erfaringer ud af det, men, ganske som livet, var det smukt, så længe det varede. Det går op for dig, at selvom du ikke kan huske det, så handlede det om øjeblikket, ikke mindet om det.

Fordi ligegyldigt hvor meget privatfest-erfaringerne føles, som om de smelter sammen, så er de i det mindste erfaringer. De minder dig om, at du stadig er i live, og endnu ikke er en af de mennesker, der sidder hjemme i sofaen med deres bedre halvdel, og selvglade blærer sig med at, "vi tager aldrig rigtig ud mere, gør vi skat?" Så slemme er ikke engang mundkussedrengene.

Så ja, samme tid, samme sted i næste måned. Hvor end det så må være.

Flere guides fra VICE:

25 ting du skal begynde på nu hvor du er 25

Den definitive guide til at score damer - skrevet af piger til drenge

12 ting alle Roskilde-jomfruer bør vide