Annoncering

Surprise! Du behøver ikke have en pik for at være #MeToo-krænker

En lesbisk professor, der sexchikanerer sin unge, mandlige studerende, og en #MeToo-forkæmper, der anklages for at forgribe sig på en mindreårig, minder os om, at #MeToo handler mere om magt end om køn.

|
aug 23 2018, 7:35am

Illustration: Nicolai Bruun

Et nyt og meget interessant kapitel i #MeToo-historien skrives i disse dage. Det er et kapitel, som måske umiddelbart minder om nogle af dem, du allerede har læst, men det rummer nogle massive plot-twists. For tilsyneladende er historiens helte ikke helt dem, de giver sig ud for at være.

Annoncering

Det begyndte sidste mandag, hvor The New York Times afslørede, at den anerkendte kvindelige professor og feminist Avital Ronell havde sexchikaneret en yngre mandlig studerende. Den 66-årige litteraturprofessor underviser på New York University, og det er en intern undersøgelse fra universitetet, der har konkluderet, at Avital Ronell er skyldig i seksuel chikane af den 32 år yngre Nimrod Reitman. Hun er nu blevet suspenderet fra sin stilling .

Helt kort fortalt, så er Nimrod Reitmans udlægning af sagen, at Avital Ronell over en periode på tre år kimede ham ned, sendte seksuelt ladede mails, befamlede og kyssede ham gentagende gange og bad ham ligge i hendes seng, alt imens hun vel og mærke stod i en tydelig magtposition over ham, eftersom hun var hans vejleder. Nimrod Reitman, der havde ambitioner om selv at blive til noget inden for den akademiske verden, siger blandt andet, at professoren truede med ikke at ville arbejde sammen med ham, hvis han ikke gengældte hendes tilnærmelser. New York Times er i besiddelse af flere mails, som Avital Ronell har sendt til Nimrod Reitman, hvori hun kalder ham ting ”my most adored one” og ”cock-er spaniel”, og beskriver, hvordan hun glæder sig til at kysse ham, og at hun gerne vil sidde med hans hoved i sit skød, mens hun nusser ham i håret.

Avital Ronells udlægning af sagen er, at der var tale om et platonisk forhold "mellem to voksne, en homoseksuel mand og en queer kvinde", som havde en fælles passion for svulstigt sprogbrug, og at Nimrod bare er en forsmået akademiker, som er sur over, at han ikke er dygtigere, end han er (han forsker på Harvard for tiden, så helt dum er han nok næppe).

Alt i den her historie lyder jo velkendt – en person i en magtfuld stilling, som udnytter sin position til at presse en yngre underordnet til uønsket seksuel kontakt, som denne så går med til, fordi den er bange for konsekvenserne ved at sige nej. Men den er alligevel noget særligt. Netmediet VOX har lavet en liste over alle dem, der er blevet anklaget under #MeToo, og laaaaangt størstedelen af de 219 mennesker på listen er mænd. Så sagen er for det første interessant, fordi den anklagede er en kvinde. Derudover er det interessant, at den anklagede er feminist.

Annoncering

Men der er mere endnu.

For ind i historien træder selveste Judith Butler. Den mest prominente nulevende feministiske tænker. Hvis du ikke kender hende, så tænk det sådan, at hun er for feminister, hvad professor Dumbledore var for eleverne på Hogwarts. Sammen med en række andre akademiske stjerner, såsom den slovenske filosof Slavoj Žižek, har hun forfattet et brev til forsvar for Avital Ronell. De skriver blandt andet: "Vi står inde for den anstand, intelligens og intellektuelle engagement, med hvilke professor Ronell agerer, og vi beder derfor om, at hun behandles med den værdighed, en person af hendes internationale format og omdømme fortjener." De nævner en masse fine priser og udmærkelser, som Avital Ronell har modtaget, udtrykker bekymring for deres ven og kollegas omdømme og langer også ud efter Nimrod Reitman. ”Nogle af os kender det individ, som fører denne ondskabsfulde kampagne imod hende.” Underforstået: og han er fuld af løgn. Selv Chris Kraus, feministernes McGonagall (hvis vi skal blive i Harry Potter-universet, og selvfølgelig skal vi det) gik ud og sagde, at "folk udenfor denne verden virker ikke til at forstå, at Reitman – eller nogen anden ph.d.-studerende på NYU – næppe kan siges at være uskyldig."

Annoncering

Hvis du også synes, at det her lyder bekendt, så er det nok, fordi det minder om alle de andre forsvar for kendte #MeToo-anklagede, du har læst de seneste 10 måneder. Det ligner faktisk lidt en række magtfulde mennesker, der danner en beskyttende ring om deres magtfulde ven.

Det skabte en masse debat, og Judith Butler har da også været ude og undskylde for brevet og sige, at de ikke burde have spekuleret i Nimrod Reitmans motiver for at anmelde Avital Ronell, og at de ikke burde have insinueret, at Avital Ronells position burde medføre, at hun fik særbehandling. Men mange andre brevskrivere, heriblandt Žižek, står stadig ved brevet og siger, at Reitman jo bare kunne have sagt fra, hvis han var utilpas ved situationen.

Inden støvet fra denne diskussion overhovedet har lagt sig, falder endnu en bombe. Den italienske skuespiller og instruktør Asia Argento, der var med til at starte #MeToo-bølgen, da hun som en af de første fortalte i The New York Times, at hun var blevet voldtaget af Harvey Weinstein. Men selvsamme avis kunne så i søndags afsløre, at Asia Argento selv blev beskyldt for overgreb mod en mindreårig, og at hun har betalt vedkommende 380.000 dollar (cirka 2,5 millioner kroner) for ikke at gå videre med anklagerne mod hende.

Det er den 22-årige skuespillere og musikere Jimmy Bennett, som hun angiveligt har forgrebet sig på. De to spillede sammen i hendes film The Heart is Deceitful Above All Things i 2004, hvor Asia Argento spiller mor til den dengang 7-årige Jimmy Bennett. Siden har de haft en meget varmt relation, som de begge har beskrevet som et mor/søn-forhold.

Men i 2013, da Jimmy var 17 år, besøgte han sin ”momma” på hendes hotel i Californien. Asia Argento, der på daværende tidspunkt var 37 år, skulle her have serveret ham alkohol, væltet ham bagover i sengen og haft gennemført samleje med ham. Bagefter bad hun ham angiveligt tage en række billeder af dem sammen i sengen (som The New York Times er i besiddelse af), og senere på dagen lagde hun nedenstående billede på sin Instagram og skrev, at Jimmy Bennett stensikker ville få en rolle i hendes næste film.

Da Jimmy Bennett, der på daværende tidspunkt var under den seksuelle lavalder i Californien, sad i bilen på vej hjem til sine forældre, følte han sig efter eget udsagn forvirret, skræmt og frastødt af det, der var sket.

Annoncering

I efteråret 2017, altså samtidig med at Asia Argento stod som en af frontkvinderne i #MeToo-bevægelsen, indgik hun aftalen med Bennett. Hun betalte ham 380.000 dollar i bytte for, at Jimmy Bennett ikke ville offentliggøre de frække billeder, der blev taget på hotellet, og for ikke at sagsøge hende. Aftalen forbød dog ikke Bennett i at tale om sagen offentligt (en såkaldt non-disclosure-aftale, som dem Harvey Weinstein var kendt for at indgå med sine ofre). Det, syntes hun nemlig ikke, var i overensstemmelse med hendes offentlige holdninger.

Kort efter aftalen blev indgået, holdt Asia Argento en tale på Cannes Filmfestival, hvor hun udtrykte sin glæde over, at Harvey Weinstein endelig var blevet stillet til ansvar for sine handlinger. Og så advarede hun dem blandt publikum, som endnu ikke var blevet afsløret: ”I ved selv, hvem I er. Men vigtigst af alt: Vi ved, hvem I er. Og vi har ikke tænkt os at lade jer slippe afsted med det længere.”

Ironisk nok, blev hun tre måneder senere ramt af sin egen profeti.

Forleden var Asia Argento så ude og sige, at hun aldrig har haft et seksuelt forhold til Jimmy Bennett, og at det var hendes daværende kæreste, den kendte kok Anthony Bourdain, som siden har begået selvmord, der mente, de skulle betale Jimmy Bennett.

Men hvad er det egentlig, vi kan lære af de her to afsløringer? Altså, udover det helt åbenlyse som at, ja, kvinder kan også være krænkere, og ja, feminister kan også godt begå overgreb.

Nogle mener, at de her sager underminerer hele #MeToo-bevægelsen. Eller 'nogle' er måske en overdrivelse, for det er faktisk primært Harvey Weinsteins advokat, som mener det. Men det har alligevel fået en række medier til at stille retoriske spørgsmål a la "Har 'hyklerisk' skuespillerinde taget #MeToo-bevægelsens uskyld?"

Argumentet om, at Asia Argento og Avital Ronells handlinger skulle være ødelæggende for #MeToo-bevægelsen, holder kun, hvis man accepterer den præmis, at #MeToo handler om kvinderne mod mændene. Hvis man derimod mener, at #MeToo handler om magtfulde mennesker, der udnytter deres privilegier, så underminerer anklagerne mod Asia Argento og Avital Ronell ingenting. For som det også er blevet anført mange gange i #MeToo-debatten, så behøver forklaringen på, hvorfor det primært er mænd, der er blevet anklaget, ikke at være, at mænd fra naturens side er svin, men at mænd har mere magt end kvinder. Statistisk set er der jo bare mange, mange flere magtfulde mænd end kvinder i verden.

Annoncering

Både Asia Argento og Avital Ronell stod i en magtrelation til de mænd, der har anklaget dem for overgreb. I begge tilfælde var de betydeligt ældre end deres påståede offer, og i begge tilfælde fortæller offeret, at de ikke turde sige fra af frygt for, hvordan det kunne påvirke deres videre karriere. Sagerne handler altså ikke så meget om de involveredes køn som om det magtforhold, der var imellem dem.

Det er da også værd at bemærke, at nærmest alle #MeToo-aktivister stiller sig på ofrenes side i de to sager, og at disse aktivister – modsat de akademiske superstjerner – ikke har dannet en beskyttende ring om Asia Argento. For som Tarana Burke, der startede #MeToo i tidernes morgen, skriver på Twitter: ”Seksuel vold handler om magt og privilegier. Det ændrer sig ikke, uanset om gerningsmanden er din favorit skuespiller, aktivist eller professor af ethvert køn."

Mere fra vice