Annoncering

Da jeg fik konstateret kræft tidligere i år, ændrede det mit syn på skønhed

Jeg er en kvinde i 20'erne, og inden jeg fandt ud af, at jeg har kræft, var skønhed og skønhedspleje ikke noget, jeg tænkte meget over. Nu er det en måde at gøre modstand på.

|
aug 8 2018, 11:04am

Kollage af Rebecca Boyd-Wallis. 

Artiklen er oprindeligt udgivet af i-D UK

Annoncering

Hvor vigtigt er dit hår for dig? Hvad med dine øjenbryn? Dine øjenvipper? Dine bryster? Hvor stor betydning tillægger du de ting? I hvor høj grad er de faktorer, når du vurderer, hvad det er, der gør dig smuk? Hvor meget ville det ændre sig, hvis du en kold tirsdag morgen i februar sad overfor en læge, som forklarede dig, at du har kræft, og at du henover det næste års tid formodentlig vil miste en, hvis ikke flere af de ting?

I februar i år fik jeg diagnosticeret brystkræft, hvilket er uheldigt af adskillige grunde. For det første er det højst usandsynligt at udvikle brystkræft i 20’erne (0,06 procents risiko, fedt). For det andet er der større sandsynlighed for, at man er ramt af en særligt aggressiv type brystkræft, som kun kan behandles ved hjælp af det tunge skyts – operationer, radioterapi, hormonterapi og flere måneder med ulidelige kemobehandlinger. Det betyder, at du formodentlig vil miste (i bedste fald) noget af dit hår og lidt af brystet. Der findes masser af bøger om, hvor rystende det er at modtage den besked, og om hvordan det vil få dig til at genoverveje alt og sende dig ud på en Eat Pray Love-agtig sjælerejse. Men der er ikke skrevet meget om, hvordan det også ryster din selvopfattelse, fordi det truer med at fratage dig mange af de attributter, som gør dig smuk i dine egne øjne.

Billede via Pexels.

Vigtigheden af skønhed, både i ”cancerverdenen” såvel som den større verden, ses på med slet skjult foragt af mange. Det anses for at handle om forfængelighed, og der er mange, som vil sige, at dit udseende er ligegyldigt, når du kæmper for dit liv. Og selv om det er sandt, at man selvfølgelig primært skal fokusere på at holde sig i live, så fjerner det ikke behovet for at se godt ud og ønsket om at have kontrol over, hvordan ens omgivelser ser en.

Annoncering

Andrea Pellegrini er makeupartist og YouTuber. Hun startede sin kanal, Baldly Beautiful, efter hun selv fik en brystkræftdiagnose i 2014 for at hjælpe andre kvinder gennem processen med kemoterapi. ”I begyndelsen havde jeg ikke lyst til at vise verden mit skaldede hoved, men så ændrede jeg langsomt holdning,” siger hun. ”Det hjalp mig med at skabe forbindelser til mange andre kvinder, som gik igennem noget lignende, og det gav mig et mål, noget jeg kunne fokusere på, når jeg havde det dårligt.” Andreas videoer fokuserer på at hjælpe kvinder, som på grund af kræften og den efterfølgende behandling føler, de har mistet deres identitet. Det gør hun ved at give gode råd om skønhedspleje og makeup.

”Man må være god ved sig selv, når man gennemgår behandlingsforløbet. Man ændrer udseende, og tit kan man slet ikke kende sig selv – det er forfærdeligt. Man kan få det rigtig skidt af det. Det er der, man kan finde styrke i makeup og skønhedspleje. Vi bruger det på daglig basis, men vi tænker sjældent over det. Når man bliver behandlet for kræft, kan en smule skønhedspleje virkelig gøre en stor forskel.”

Når folk ved, du har kræft, ændres deres syn på dig, deres opførsel overfor dig og måden, de taler til dig på. Det sker ofte helt ubevidst. Lige pludselig får alt, du siger, en ny og tit trist betydning i deres ører. Man ophører med at være et normalt, ungt menneske og bliver en person, som folk kalder ”stærk” så tit, at det til sidst bliver irriterende.

Annoncering

”Når man ser ’syg’ ud, behandler folk en anderledes,” fortæller Cindy, en anden ung kvinde, som kæmper med brystkræft. Og hendes oplevelse er udbredt. Amanda, en ung kræftsyg kvinde og cold capper (en eksperimentel praksis, hvor patienter iføres iskold hovedbeklædning under kemoterapi for at prøve at bevare deres hår), som arbejder i modebranchen, fortæller: ”Jeg var meget opsat på at forblive professionel under behandlingen og ikke lade kræften definere mig. Jeg valgte at forsøge at bevare mit hår, fordi jeg er single, og fordi jeg ville ligne og føle mig som mig selv. Jeg havde datet en person i nogle uger, da jeg fik diagnosen, og jeg ville ikke have at vedkommende bare så mig som en syg. Når man føler, at man ikke har nogen kontrol tilbage, så er skønhedspleje noget, man kan holde fast i.”

Der er visse ting, vi forventer af kræftsyge personer. Vi forventer, de ikke har hår på hovedet, at de er sørgmodige, tynde, og at de kæmper for livet. Vi forventer af dem, at de påtager sig martyrrollen, fordi det er det, vi har lært fra tv og film. Vi forventer af kvinder især, at de skal være stærke, passive overlevere, der bare vil blive raske, så de kan tage sig af deres familier igen, og at de ofrer deres identitet og udseende i den kamp.

Annoncering

Det er ikke bare en begrænsende fordom, den er også sexistisk, og den svarer slet ikke til virkeligheden. En ny undersøgelse viser, at hver anden person i Storbritannien kan forvente en kræftdiagnose i løbet af deres liv. Det er en frygtelig tanke, men i det mindste bekræfter den, at ikke én oplevelse af sygdommen kan være den sammen som en anden. Og der findes masser af mennesker, der vil være aktive og have medbestemmelse i deres behandling. For mange, især kvinder, handler den kontrol om, hvordan de ser ud i omverdens øjne. For dem bliver skønhedspleje til noget mere end bare skønhedspleje, det bliver et feministisk og politisk statement. Samfundet pålægger kvinder, at de skal se smukke ud – bare ikke når de er syge. Sexistiske normer tvinger kvinder til at leve indenfor rammerne af den dikotomi, hvor de enten er sexede eller triste, smukke eller stærke, men aldrig begge på samme tid. Når en kvinde er syg, især med kræft, forventes det af hende, at hun påtager sig rollen som en ynkværdig fighter, og vi har i det hele taget svært ved at se kvinder, som ikke passer indenfor de rammer. Derfor er modstanden mod den kategorisering ikke bare en måde, hvor på man kan bevare sig selv, og den man er – det er også en politisk akt.

Jeg ville (og vil stadig) ikke ses som en med kræft, og dermed som en person, der har været uheldig og er ynkværdig. Det er bare en del af mit liv – en del af en større identitet. Min måde at forholde mig til kræften på er ved at minimere de synlige spor efter sygdommen. Det har hjulpet mig enormt meget.

Det politiske aspekt ved skønhedspleje for personer med kræft er noget, Jennifer Young tror stærkt på. Hendes skønhedsplejeprodukter, Defiant Beauty, blev skabt i forlængelse af hendes personlige mantra: ”Kvinder hører ikke op med at være kvinder, når de får en kræftdiagnose.”

Jennifer, som var forsker, før hun begyndte som skønhedsterapeut, blev chokeret, da hun under sin uddannelse fik at vide, at hun ikke måtte røre ved kræftpatienter. ”Jeg arbejdede med kvinder, som var i behandling, der havde behov for berøring og skønhedspleje. Man føjer spot til skade med den indstilling. Kræftpatienter blev i det store hele ignoreret af skønhedsplejeindustrien. Terapeuter fik at vide, at de ikke måtte røre ved kræftpatienter, og forsikringsselskaberne nægtede at forsikre terapeuter, der gjorde.”

Billede via Pexels.

Jennifer var dybt forarget, og derfor grundlagde hun sit firma Beauty Despite Cancer for at hjælpe personer i kræftbehandling med af afbøde tabet af deres identitet. Firmaet henvender sig specifikt til kræftpatienter, og derfor er produkterne uden parfume og planteøstrogener som aloe vera, avocado og soja, da forskning har vist, at visse typer kræft (inklusiv den jeg lider af) ernæres ved østrogener. ”Forskningen har vist, at man har det værst under behandlingen, når man ser sig selv i spejlet og ikke længere kan genkende sig selv,” siger Jennifer. ”Det er noget, jeg har altid har i tankerne. Jeg vil hjælpe folk til at genkende sig selv og opretholde en følelse af normale tilstande. Kvinder holder ikke op med at være kvinder, fordi de får en kræftdiagnose, men de bliver bandlyst fra skønhedspleje, når de allermest har brug for den.”

Annoncering

Inden jeg fandt ud af, at jeg har kræft, var skønhed og skønhedspleje ikke noget, jeg tænkte meget over. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge masser af tid og penge på det. Men henover de sidste seks måneder er det blevet en stor del af min dagligdag. Jeg bruger flere timer om dagen på at læse skønhedstips på nettet for at forhindre, at min hud skaller, at jeg får sår i munden og for at forhindre mine negle fra at falde af efter kemobehandlingen. Jeg bruger penge på særlige shampooer, vitamintilskud, fugtighedscremer, og jeg har også fået tatoveret permanente øjenbryn. Hver tredje uge fryser jeg mit hoved, mens jeg modtager kemobehandling, så mit hår (forhåbentlig) ikke falder af. Det er dyrt og kedeligt og smertefuldt, men det er det værd. Hvis du gik forbi mig på gaden, ville du sikkert ikke kunne se, at jeg er syg. Det betyder selvfølgelig, at du ikke ville rejse dig for mig i bussen (øv!), men til gengæld kan jeg leve et nogenlunde normalt liv, mens jeg gennemgår behandling.

Det er det, skønhedspleje kan give en person, som kæmper med kræft. Det handler ikke om forfængelighed, det handler om at tage vare på sig selv, og det handler om at kæmpe. Det er en måde at tage sin identitet tilbage fra en sygdom, der har forsøgt at stjæle den.

Mere fra vice