Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland
En durum er den perfekte måde at forebygge blackout på, når du er alt for fuld til at fatte noget. I Storbritannien alene sælges der omkring 1,3 millioner ruller kebab om dagen. Det er ret imponerende, men det er vand i forhold til Tyskland, hvor der indtages omkring 2,2 millioner dagligt. Tyskere af tyrkisk afstamning er stolte af den unikke fastfood-tradition, der sågar anses som “et kulturelt varemærke i Berlin“. Man finder ikke en döner andetsteds som den, man finder i Berlin.
Videos by VICE
Anil Azik på 22 er en del af Tysklands kebabkorps. Han sælger – og spiser, påstår han – en stor del af de 2,2 millioner tyske dönere, der flyver over disken hver dag. Hans familie ejer kebabshoppen Kottiwood på Kottbusser Tor i hjertet af Berlins tyrkiske kvarter.
Jeg talte med Anil om, hvordan det føles at servere en af verdens mest højtelskede fuldemandssnacks, og rekorden på flest spiste kebabber.
VICE: Er det dit drømmejob at sælge kebab?
Anil Azik: Ja. Jeg kunne godt tænke mig at overtage forretningen, når min far går på pension. Det er derfor, jeg arbejder hårdt og prøver at udvikle nye ideer til menuen. For nyligt opfandt jeg en chili-cheese kebab for eksempel.
Hvordan har du det med vegetarer?
Ærligt talt, så forstår jeg dem ikke – hvordan kan man sige nej til alt det lækre kebabkød, der findes i verden? Sommetider spiser jeg selv falafel, men jeg kunne aldrig drømme om at blive vegetar.

Hvor god er en kebabsælger med en kniv? Hvem ville vinde i en kamp mellem en ninja og kebabsælger?
Den er let. Det ville kebabsælgeren.
Hvad er den værste opførsel, du har oplevet i din forretning?
Vores kunder er generelt søde og velopdragne. Men der er en gruppe fyre, som tit hænger ud uden for, hvor de sælger hash rundt om hjørnet. De går mig på nerverne – især når de prøver at sælge herinde. Sommetider sidder folk og tager stoffer i restauranten. Engang var der masseslagsmål lige foran forretningen – flere folk blev stukket ned. Men jeg føler mig aldrig utryg her. Det tysk-tyrkiske lokalsamfund er meget tætknyttet. Alle kebabsælgerne hjælper hinanden, hvis nogen er i fare.
Er der nogen, du nægter at sælge kebab til?
Kun pusherne. De har ikke adgang.
WATCH: 10 Questions You Always Wanted to Ask a Satanist
Hvad er rekorden for flest spiste dönerruller i din forretning?
Rekorden er fire rulller. Jeg lavede engang fire gigantiske dönerruller til en kroat, der bare kørte den ene ned efter den anden. Det var virkelig forbløffende.
Hvorfor ser man så få kvinder bag disken i shawarmabarer?
Det ved jeg faktisk ikke. Måske stoler ejerne bare ikke på, at de kan skære kødet ud ordentligt. På konservativ vis går man nok ud fra, at det kun er mænd, der har styrken til det.
Der går et meget sejlivet rygte om, at kebabsælgere spæder saucen op med sæd. Har du hørt det?
Ja, og jeg har altid syntes, det var sjovt. Er det en slet skjult måde at spørge os, om vi putter sæd i saucen? Det gør vi ikke, hvis du skulle være i tvivl.

Har du nogensinde tænkt over, at den tyske måde at bestille en “döner mit scharf” (döner med krydder) ikke giver mening grammatisk?
Nej, det har jeg ikke.
Tror du, folk i Tyrkiet ville være nede med dönerne i Tyskland?
Tyrkisk mad er fantastisk, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er döner her i Tyskland langt bedre, end det du får i Tyrkiet. Berlinerkebab er det bedste i verden.
Mere
fra VICE
-

(Photo by C Brandon/Redferns) -

Screenshot: G-Mode -

(Photo by Kevin Winter/Getty Images for The Recording Academy) -

Screenshot: Renegade Games