Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland
Det er forståeligt nok en drøm for mange mennesker at være omringet af pingviner, giraffer og pandaer hver dag – men det er virkelighed for Christiaan Luttenberg. I 25 år har han passet på dyrene i Burger’s Zoo i Arnhem i Holland. Parken tiltrækker hvert år over en million besøgende, og som ledende dyrepasser har Christiaan ansvaret for, at alle dyrene har det godt – ikke mindst hans elskede aardvarker.
Videos by VICE
Jeg talte med Christiaan for at finde ud af, om det overhovedet er hans drømmejob at være dyrepasser, hvilke gæster han hader mest, og hvordan han har det med, at dyrene er spærret inde.
VICE: Er det dit drømmejob at være dyrepasser?
Christiaan: Hvis jeg skal være helt ærlig, var det ikke oprindeligt min drøm at være dyrepasser. Jeg har bare aldrig syntes, at elefanter og løver var lige så spændende, som andre gør dem til – jeg synes faktisk, de er ret kedelige. Jeg ville egentlig gerne være dyreavler i en børnezoo, men det blev desværre ikke til noget, fordi jeg ikke havde nok erfaring. Så fordi de to jobs minder om hinanden – man skal tage sig af dyrene og deres omgivelser – besluttede jeg mig til sidst for at blive dyrepasser.
Skal man elske dyr for at blive dyrepasser?
Nejnej, det er ikke alle dyrepassere, der kan lide dyr. Hvorfor skulle man arbejde i en zoologisk have, hvis man godt kan lide dyr? Hvis man virkelig elsker dyr, vil man ikke have, at de er spærret inde.
Hvad er dit yndlingsdyr?
Jeg har ikke rigtig en favorit, men jeg er meget fascineret af aardvarker. De er kluntede, stædige natdyr, der ikke giver en fuck for noget. Nogle dyr er taknemmelige, når man fodrer dem, men en aardvark maser sig bare forbi og lægger sig til at sove i 20 timer. Fun fact: Det er virkelig svært at finde ud af, hvilket køn en aardvark er. Det er først, når de sover tungt, at man kan undersøge det ved at presse på deres genitalier, så de popper lidt ud.
Hvad er det klammeste ved at være dyrepasser?
Jeg hader virkelig at rense et afløb, der er fyldt med snegle. Man kommer hele tiden til at trykke på sneglene, når man gør rent, og det er bare sådan en klam følelse. Der var engang en snegl, der sad fast i min støvle, og den efterlod et tykt lag slim på min sok, der var umuligt at vaske af.
Tror du, dyrene kan lide dig?
Nej, det tror jeg egentlig ikke. Men vi holder os altid bevidst på afstand – vi forsøger ikke at blive venner med dem. Når de ser os, ved de, at det er på tide at få mad. Aardvarkerne skubber os bare til side for at nå hen til deres mad.
Skal vi have ondt af dyrene i zoologisk have?
Ethvert dyr, der ikke lever i det fri, lever på et område, der er for lille for dem. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har det dårligere end dyrene i naturen. Vi gør virkelig meget for at genskabe deres naturlige habitat, så godt vi kan. Vi har endda bygget et område, der hedder ”bushen”, som er et stort, åbent område med tropisk klima, der både er sjovt for gæsterne og de ansatte, men også for dyrene. Ikke alene ”regner” det i indhegningen, men vi har også plantet frugttræer, så dyrene selv kan gå ud og finde deres mad. Det hele er lidt som et sub-tropisk paradis.
Hvilken lugt vænner du dig aldrig til?
Lugten af elefantlort. Selvom jeg kun har været i elefanternes indhegning i et øjeblik, kan min familie lugte det, når jeg kommer hjem.
Hvilken type gæster hader du mest?
De ignorante. Der er ofte virksomheder, der arrangerer ture for deres medarbejdere, og det er tit mig, der skal vise dem rundt. Det er irriterende, at de aldrig har fornuftigt tøj på til at gå rundt i sådan nogle omgivelser i timevis. Derudover kigger de stort set ikke på dyrene. Zoologisk have er intet andet end en baggrund for dem – et pænt landskab de kan gå igennem, mens de snakker med hinanden. Det er også ufatteligt, hvor mange af gæsterne, der ikke er bange for dyrene. Mange mennesker tror, at dyrene er tamme, og det er de selvfølgelig ikke. Det er vilde dyr, så de er farlige.
Hvor får zoologisk have deres dyr fra?
Normalt bliver dyrene udbudt på en hjemmeside, der er lidt ligesom eBay for zoologiske haver. Dyrepassere er i tæt kontakt med hinanden, så vi ved det ret hurtigt, hvis der er et dyr, der bliver sat til salg. Desuden formerer dyrene sig jo, så nogle gange har vi for mange af en bestemt art. For nylig havde vi en fugl, der ikke ville holde op med at få unger. På et tidspunkt sprøjtede de hundredevis af unger ud om året, og det begyndte at beskadige vores planter. Til sidst blev vi nødt til at give en del af dem til andre zoologiske haver. Det interessante er, at det ikke er særlig lang tid siden, at det var virkelig svært at skaffe lige præcis den type fugl – vi startede med kun at have fem eller seks. Men nu har vi været i stand til at forsyne en masse andre parker med fugle.
Flygter dyrene tit?
Ja, især chimpanserne. De har elektriske hegn rundt om deres område, men nogle gange går strømmen, eller en stor gren knækker af, så de har en vej op i et træ og kan snige sig ud. Men vi opdager det for det meste ret hurtigt. Og når de ser en af vores farvede veste, tror de med det samme, at de skal have mad, og så kommer de tilbage igen.
