Katja* er en 26-årig kvinde fra Fyn. Hun er 166 centimeter høj, vejer 110 kilo, og så er hun bare én af de 40-50.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lider af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.
Når hun mister kontrollen, overspiser hun – og efterfølgende skammer hun sig. Næsten alle hendes tanker, følelser og handlinger drejer sig om mad. Det styrer hele hendes liv.
Videos by VICE
Men hvordan er det kommet så vidt? Hvor meget spiser hun egentlig på en dag? Og hvor mange penge bruger hun på mad? Vi har stillet Katja en masse pågående spørgsmål for at prøve at forstå, hvordan det er at lide af tvangsoverspisning.
VICE: Hvad vil det sige at lide af tvangsoverspisning?
Katja: Det betyder, at jeg spiser store mængder af mad uden at være sulten, at jeg føler væmmelse, når jeg spiser, at jeg spiser alene, fordi jeg skammer mig, og at jeg spiser, selv om jeg er blevet mæt for længe siden. Jeg lider af en ekstremt svær grad af overspisning, og jeg har overspist dagligt i flere år. Overspisning er faktisk en spiseforstyrrelse, selvom den ikke har bred anerkendelse som en spiseforstyrrelse.
Folk forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare lukker munden, men jeg kan ikke bare stoppe med at spise, før jeg når til det punkt, hvor min mave er ved at eksplodere, og maden sidder helt oppe i halsen på mig.
Har folk forståelse for, at du har en sygdom og ikke ‘bare’ har spist dig fed?
Jeg taler ikke om det med folk. Dog ved min mand og mine tætteste veninder det, og de støtter mig. Jeg taler med meget få mennesker om det, fordi jeg oplever, at folk ikke forstår, at det er en spiseforstyrrelse. Folk forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare lukker munden, men jeg kan ikke bare stoppe med at spise, før jeg når til det punkt, hvor min mave er ved at eksplodere, og maden sidder helt oppe i halsen på mig.
Hvad er det værste ved at lide af overspisning?
Jeg kan jo godt lide at spise, men jeg kan ikke stoppe igen, og det er det værste. Jeg får kvalme og ondt i maven, når jeg har spist for meget. Jeg bliver overvægtig, og så får jeg ondt i fødder, ankler og ryg, og jeg kan ikke købe det tøj, jeg gerne vil. Jeg kan heller ikke være aktiv, selvom jeg godt kan lide det. Så min overspisning smadrer min livskvalitet, men jeg kan ikke gøre noget uden at tænke på mad.
Hvordan har du fået den her lidelse?
Jeg er sikker på, at det stammer fra, da jeg var barn, hvor min mad blev kontrolleret konstant. Vores portioner blev bestemt af mine forældre, vi måtte ikke gå i køleskabet, og der blev holdt øje med, hvad vi spiste. Hvis ikke vi spiste, blev vi rost, ligesom vi blev rost for at tabe os. Der var en stor frygt i familien for at blive overvægtig – måske fordi mine forældre var det. Så jeg begyndte at spise i smug. Da jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, kunne jeg ikke styre det. Jeg købte alt og spiste alt – hele tiden.
Jeg spiser stadig i smug. Det vil sige, at jeg spiser meget mad alene. Generelt er der meget hemmeligholdelse, jeg kommer tit hjem og siger til min mand, at jeg ikke har spist hele dagen, for så kan jeg tillade mig selv at spise mere, men det passer ikke, at jeg ikke har spist. Jeg er dog ikke sådan en type, der sidder ude i bilen og spiser eller står bag en mur og spiser i smug, jeg vil gerne nyde det, så jeg vil gerne sidde ordentligt i min sofa eller seng for eksempel. Men jeg spiser faktisk også alle andre steder, i toget, i bussen, når jeg går. Så kan jeg fortælle mig selv, at jeg ikke har spist ordentligt, fordi jeg jo ikke hyggede mig imens, og når jeg igen er et behageligt sted, så spiser jeg igen, som en “ommer”. Der er undskyldninger for at spise alle vegne. Jeg lyver ofte for mig selv, hvis jeg for eksempel har spist sundt, mener jeg godt, at jeg kan tage en cheat dag. Selv om det er femte snydedag i træk.
Hvordan har du det med din krop?
Jeg er faktisk heldig, for selvom jeg er så overvægtig, så ser det ikke så slemt ud, fordi de ekstra kilo har fordelt sig ret godt. Dog hænger min mave, og jeg har slaskearme, så jeg er langt fra fan af min krop.
Hvornår har du det sværest med dig selv?
Lige efter jeg har spist, og jeg er så overmæt, at jeg bliver dårlig. Dér føler jeg mig ekstra tyk. Jeg spiser så meget, at jeg ligner én, der er otte måneder henne – dér føler jeg mig ulækker. Jeg kigger mig også ofte i spejlet, hvor jeg nærstuderer mig selv. Jeg finder alle fejlene ved min krop, og så går jeg ud fra badeværelset og føler mig endnu mere ulækker, end da jeg gik ind.
Hvad spiser du i løbet af en dag?
Jeg klarer det for det meste ret godt, indtil jeg får fri fra arbejde. Til morgenmad spiser jeg æg, til frokost spiser jeg salat, og så spiser jeg en snackbar et par timer efter. På dårlige dage spiser jeg dog en kæmpe frokost, kage og en sandwich om formiddagen og en sandwich om eftermiddagen. På vejen hjem fra arbejde går jeg i 7/11, hvor jeg køber kyllingespyd og taquitos. Når jeg kommer hjem, tager jeg et par rugbrødsmadder inden aftensmad, som jeg måske spiser fem portioner af. Jeg laver altid store mængder mad, fordi jeg bilder mig ind, at der skal være mad til dagen efter. Men det er der aldrig. Efter aftensmad spiser jeg et par rugbrødsmadder til. Når min mand går i seng, spiser jeg nødder, slik, kage og laver en smoothie. Og så drikker jeg halvanden liter cola light og halvanden liter vand om dagen.
Jeg har det jo sådan med mad, at jeg får lyst til at spise, selvom jeg ikke er sulten. Og så bliver jeg ved med at spise, selv om jeg får kvalme og ondt i maven. Jeg kan simpelthen ikke stoppe igen. Forleden dag lavede jeg to stykker laks, en hel pakke pasta, en flødeostesovs lavet på en halv liter fløde og en pakke bacon. Jeg spiste det hele. Alene.
Hvor mange penge bruger du på mad om dagen og om måneden?
Det er meget svært at sige, for jeg handler jo også andre ting ind, og jeg køber også ind til min mand og børn, men jeg bruger nok 2-3.000 kroner på mad kun til mig selv om måneden. Og så 3.000 kroner i 7/11 oven i det.
Hvad er din livret?
Det kommer til at lyde mærkeligt, men jeg er virkelig glad for salat. Især kålsalat. Men jeg kan også godt lide stegt flæsk, kød og brun sovs. Men det er ikke, fordi jeg som sådan overspiser usund mad – det handler mere om, at jeg spiser virkelig meget mad.
Tænker du på dit helbred?
Jeg har prøvet at tale med flere læger, og jeg føler ikke, at de forstår mig. Men jeg tænker på mit helbred dagligt. Jeg har haft hjertebanken, og mit hjerte har sprunget slag over. Jeg har også været med ambulance, fordi der var frygt for, at jeg havde fået hjerteanfald. Det er jo, fordi jeg er så overvægtig. Min krop kan ikke tåle at være så tung. Jeg er ikke bygget til at være så stor, som jeg er.
Overspisning er en psykisk tilstand, og nogle gange er jeg bange for, at jeg aldrig bliver fri af den. Men jeg forsøger at arbejde med det. Jeg har faktisk allerede tabt mig 10 kilo, men jeg kæmper stadig med kontrollen.
*Katja ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn, fordi hun frygter for de sociale konsekvenser, det vil have for hende. Vi er bekendt med hendes fulde identitet.
