15 af de mest folkemøde-agtige sætninger, vi overhørte på Folkemødet

Jeg er netop hjemvendt fra årets folkemøde på Bornholm. Det var mit fjerde år afsted, og det var både lige så dumt og lige så skide sjovt, som det plejer at være. Selvom formålet med Folkemødet officielt involverer fraser som folkelighed, politiske diskussioner og demokrati, ved alle os, der kommer der fast, at der ligger andre og mere jordnære ting bag succesen. Druk, utroskab og kvalmende networking, udgør, uanset hvad man ellers må mene om arrangementet, en afgørende del af folkefestens fundament. Man kan elske det, eller man kan hade det, men man kan ikke komme uden om det. Jeg har for længst overgivet mig og står gerne på mål for min kærlighed til konceptet, men det betyder ikke, at jeg ikke samtidig kan se, hvor latterligt vi alle sammen opfører os undervejs.

Her er de 15 mest folkemøde-agtige sætninger, jeg overhørte i år:

“Der er gratis øl i DTU’s telt! Skynd jer!”

Ja, det er præcis så danskeragtigt og halvtrist, som det lyder. Folkemødets mange telte og stande bugner med gratis smagsprøver. Herunder små glas med ufiltrerede øl fra DTU’s eget bryggeri. Ja, det lyder lækkert, men charmen forsvinder lidt, når mænd i 40’erne med dyre blazere og tilbageredt hår kæmper fysisk mod hinanden for at komme først hen til fadølshanen med gratis øl i stedet for at gå lige så stille over til den helt tomme ølbod 50 meter væk og betale 40 kroner for en Tuborg. Den kreative klasse, når den er værst. (Og ja, jeg må nok hellere være fair og indrømme, jeg kun ved det her, fordi jeg var der selv. Sorry.)

“Jeg er så træt af ciskønnede mænd. De er fandme overalt.”

Ja, der er ikke så meget at sige. Drik 30.000 politisk korrekte danskere fulde og lyt lidt til samtalerne. It doesn’t get any worse.

“Jeg er bare lidt ked af, vi ikke har set nogle debatter.”

Der findes åbenbart stadig folk, som bilder sig ind, de er taget på folkemøde for at se debatter. Næsten sødt.

“Der var en ret vild VIP-fest ovre i en eller anden have, men vi måtte ikke komme ind.”

Ja, jeg gik også forbi dem. De der lukkede fester, hvor kendte mennesker får gratis champagne og godter sig over at være inviterede. Men ved I hvad? Folkemødet er én lang VIP-fest, og om to timer står crowded fra havefesten alligevel nede på Gæstgiveren (bar i Allinge) og ter sig ligeså åndssvagt som resten af øen. Til den tid vil du ønske, at VIP-festen havde varet lidt længere, så du slap for at se dine folkevalgte politikere vælte rundt i mørket og ødelægge den sidste snert af respekt, du måske havde for dem.

“Hvorfor må Pelle Dragsted få gratis sangria, når vi andre ikke må? Han er sguda fra Enhedslisten!! Jeg kan forstå, Kristian Jensen tager imod det, det er ligesom ånden i Venstre at skide på pøblen. Men det er altså lidt imod principperne, når Enhedslisten på den måde hæver sig over os andre!”

Ja, Pelle, hvor er det bare strengt. Giv den drink fra dig, nu! Ellers er du ikke en rigtig socialist.

“Jeg er så træt af, at alt maden bare skal være hvidt brød og kød!”

Ja, øv, altså. Når man nu er taget hele vejen til Bornholm for at ligge i sprit med resten af Danmarks kulturelle og økonomiske elite, kan de altså godt lige sørge for, at bloggermaden rykker med.

“Må jeg sidde her? Har lige fået en hofteoperation, så….”

Man er ikke i tvivl om, at Politiken har formået at lokke deres seniorlæsere med til folkefest, når man må opgive sin plads på grund af en nyligt foretaget hofteoperation – og det skete mere end én gang.

“Jeg er så træt af, at folk er så strenge!”

…brøler en ældre kvinde ind i hovedet på mig, da jeg høfligt gør hende opmærksom på, hun har taget min venindes plads. “Hun er bare lige i baren,” prøver jeg, hvortil kvinden skriger, at hun “nok skal skride” og demonstrativt rejser sig op og stirrer arrigt på os i stedet for på scenen resten af den time, debatten varer. Også selvom der var masser af frie bænke på hele pladsen. Sidste dag på Folkemødet minder på den måde lidt om sidste dag på Roskilde, bortset fra, at Roskilde-segmentet er mere vant til at have tredjedagstømmermænd og derfor også er trænede i ikke at lade deres indre nedsmeltning gå ud over alle omkring dem.

“Ja, det er ligesom denne her uge på året, den virkelig skal have gas.”

Ha, ja. Der minder du lidt om alle de andre familiefædre, der endelig er sluppet væk hjemmefra og render liderligt rundt i natten, mens de prøver at komme i bukserne på praktikanten.

“Jeg har talt om kusser i fire dage, nu skal jeg fandme se noget fodbold.”

Fair nok.

“Det er SÅ vigtigt, det der!”

På Folkemødet er der åbenbart ingen grænser for, hvad der bare er “SÅ” vigtigt. Uanset om man står i kø til at få en kusse-“tatovering” klistret på håndleddet eller er til debat mellem to arrige politikere, kan man være helt sikker på, at mindst én fra publikum bakker højlydt op om projektets relevans med lige præcis dén sætning.

“Jeg er så bekymret for, hvordan jeg klarer Roskilde, når jeg allerede føler mig så medtaget efter tre dages druk her.”

Ja, sådan havde vi det faktisk allesammen søndag formiddag. Efter tre dage på folkemøde, vil man bare ikke på Roskilde. Det føles lidt som at skulle på Roskilde lige efter, ja, Roskilde. Skrækkelig situation at bringe sig selv i.

“Jeg giver drinks, og så finder jeg dig senere.”

Den fremmede mand, der har sagt det, hiver derefter et tykt bundt pengesedler op af lommen og peger udfordrende på min måbende veninde, før han – uden at blive bedt om det – betaler hendes øl og forsvinder på dansegulvet med et sløret “Gonna get ya”-blik i øjnene. På Nørrebro havde den slags måske henledt tankerne på noget med hashhandel og sorte penge, men min veninde var ikke i tvivl, da hun kom tilbage til mig med drikkevarerne: “Han ville bare vise, han er rig. Men hallo, det er alle her jo for helvede!”

“STILLE FOR SATAN, JEG SKAL HØRE, HVAD STØJBERG SIGER!”

Ja, det er da træls, når folk snakker, mens man prøver at høre efter, hvad der sker på scenen, men helt ærligt: Tal pænt. Også selvom du er træt efter tre dages druk – det er altså ikke alle andres skyld, du kun gør den slags en gang om året.

“Mens alle politikerne og medietyperne er fulde i Allinge, og størstedelen af dansk politi er ovre for at passe på dem, bør resten af Danmark gribe chancen og starte en revolution.”

Ja. Efter fire dages dødsdruk med alle dem, der i en eller anden funktion normalt bestemmer derhjemme, lyder det egentlig som den eneste fornuftige udvej at gøre rent bord og få nogle nye til magten.