Annoncering
Film

​Sådan får Hollywood stoffer til at se ægte ud på film

Vi talte med manden, der har lavet falske stoffer til film som 'Knocked Up' og 'The 40-Year-Old Virgin'.

af Hannah Ewens
12 maj 2016, 5:00am

Billede via YouTube

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Johnny Depp ryger en cigaret gennem en cigaretholder bag orange solbriller, mens han ivrigt fortæller om den samling 'uppers' og 'downers', han har i bilen. Al Pacino læner sig tilbage i sin lædertrone med et bjerg af kokain foran sig. Christiane F. vrider sig på en seng midt i en kold tyrker og slås med sin kæreste om heroin. Hvadenten de symboliserer en karakters tragiske undergang eller er selve drivkraften bag filmen, så er stoffer—når de skildres ordentligt—ubestrideligt interessante på det store lærred - også for dem, der ikke kunne finde på at tage dem selv.

Det er naturligvis ikke tilladt at have ulovlige stoffer på settet, så det er scenografen og kulissefolkenes job at finde på et alternativ. De koordinerer med produktionsdesigneren, skuespillerne og instruktørerne for at skaffe samtlige rekvisitter, der bruges af karaktererne i filmen—mad, bøger, penge, og endda stoffer.

Sean Mannion er rekvisit- og kulissemand i LA og har arbejdet i industrien i årevis, på alt fra The Craft til Bridesmaids. Men meget af hans arbejde har været på narko-drevne komedier som Knocked Up, The 40-Year-Old Virgin og Get Him To The Greek, så han har bygget sin karriere på at lave attrap-joints og skaffe små poser med noget i, der ligner den ægte vare. Hvis der er nogen, der ved, hvordan man får falske stoffer til at se ægte ud, så er det Mannion.

"Tilbage i de gode, gamle dage brugte jeg basilikum, oregano, og enhver anden krydderurt, der så ægte ud og kunne ryges. Det var noget ret tungt stads at fylde i en joint," siger han. "For nogle-og-tyve år siden lavede jeg en film med Madonna, og hun sagde, 'OMG, det her er rædselsfuldt.' For at lave de store klumper pot, sprayede jeg bare urterne med lim og smed dem på bordet. Stilkene fra oreganoen lod man være, for autenticitetens skyld." I dag er det meget nemmere, og meget mindre gør-det-selv. Filmindustrien er sidenhen vokset, og der udgives hundredvis af flere film hvert år. Hvis Mannion har brug for en masse tjald, henvender han sig bare til ISS (Independent Studio Services), og så laver de det til ham.

"Jeg bad dem om at skaffe hele trillebører fyldt med pot til Neighbours. Nogle gange skal man bare bruge en masse tjald. I en film, jeg lavede sidste år, havde vi en fyr, der ikke lavede andet end at rulle joints, dag ind og dag ud. Jeg havde brug for en Tupperware-bøtte fyldt med i hvert fald 400 joints. Folk snuppede joints fra bøtten, mens man gik gennem menneskemylderet med den."

I dag køber Mannion mange gange sit "tjald" af producenterne bag urtecigaretten Ecstacy, da det er et effektivt erstatningsprodukt af mange forskellige årsager. "Det består udelukkende af urter og er langt mere oplagt at bruge. Det har en ret potent dunst, og kan faktisk godt lugte lidt af pot for den utrænede næse. Hvis man er potryger, kan man selvfølgelig godt kende forskel. Der var faktisk en producer på den film, jeg arbejder på for tiden, der kom hen og spurgte mig, 'Hvad ryger de?' hvortil jeg svarede 'Jamen skuespillerne ville faktisk gerne ryge pot, så vi ryger rigtig pot'. Hans øjne sprang næsten ud af hovedet på ham. Så sagde han, 'Laver du pis med mig?' og jeg sagde, 'Selvfølgelig laver jeg pis med dig, det er urter.' Så var der en anden gang, hvor en ret kendt skuespillerinde—jeg afslører ikke hendes navn—spillede med i en all-night bytursscene, hvor der blev sendt en joint rundt. Hun bad mig om at give hende en rigtig en. Så jeg gav hende en med urteblandingen, og efter et stykke tid var hende og hendes veninder, der var statister i filmen, helt overbevist om, at de var skæve. Det var sjovt—og ekstremt tilfredsstillende."

Billede via YouTube

Kokain kan vel ikke bare være hvilket som helst hvidt pulver? "Vi plejede at bruge det der fyldemiddel, som de bruger i medicin. Det blev sværere at få fat på det som årene gik, man skulle have recept for at skaffe det." I dag bruger han sukkerarten sorbitol, der ofte bruges i lightprodukter. "Det er så godt, at man skal gøre meget lidt for at få det til at se ægte ud, måske bare tilføje noget raffineret sukker og så stable det eller pakke det ind, så det ligner et kilo. Det kan sniffes og har en mærkelig, sukkeragtig smag. Kun en ekspert ville kunne komme ind i rummet, se det liggende på bordet, og ikke udbryde, 'Wow, det er coke.'

Mannion er ikke narkoekspert, men griner dog lidt af nogle oplevelser fra sin fortid ("og jeg vil gerne understrege, fortid"). Når det kommer til crack eller heroin, må han for det meste google sig frem til billeder og researche for at gøre det så virkelighedstro som muligt. Heldigvis er der ikke mange af narkoscenerne, der faktisk kræver, at man ser stofferne blive taget. "Mange gange optræder stofferne bare som bevismateriale, så det hentydes kun. Man har en crackpibe eller kanyler liggende. Man tager fat i en medicinalleverandør for at få udstyret til at lave meth, eller sådan noget lignende."

Mens filmstudierne ikke har noget problem med at vise folk, der tager ulovlige stoffer, har der paradoksalt nok været et kæmpe dyk i mængden af skuespillere, der ryger cigaretter på film. "Næsten alle de større studier er anti-tobak og har elimineret brugen af cigaretter fuldstændigt," forklarer Mannion. "Det er sjældent, at man ser nogen ryge en cigaret i en film. Jeg er i gang med en barscene i øjeblikket, hvor det ville være oplagt, at dørmanden røg en fed cigar, og at rummet var fyldt med folk, der røg smøger, men sådan kan det bare ikke blive. Og ude i baglokalet ryger folk pot og tager coke." Ifølge Mannion er det et led i en offentlig sundhedskampagne for at forhindre glamouriseringen af tobaksvarer. Der er næsten ingen skuespillere, der ryger, fordi de er så sundhedsfikserede. Hvis de ryger en cigaret i en film, så er det en urtecigaret.

På samme måde kan det af og til virke som om, at en skuespiller indtager rigtig alkohol, når man ser deres karakter drikke sig i hegnet på en bar, eller hvis hele deres virkelighed er bygget op omkring alkohol og rusmidler, som tilfældet er med Miles fra Sideways, eller nærmest alle karaktererne i The Wolf of Wall Street. Når Josh Hartnett og Kirsten Dunst deler en tår ferskensnaps i Virgin Suicides, kan man næsten fornemme den vamle, søde likørs smag på sine læber, mens de drikker af flasken. Der er nogle karakterskuespillere, der har været meget åbne omkring at have brugt sprut for at gøre deres præstationer så virkelige som muligt. Shia LeBeouf sagde, at han konstant var pissefuld under optagelserne til Lawless, hvor han spillede en spritsmugler i forbudstiden, så han kunne møde op på settet med vaflet ansigt og blodsprængte øjne. Brad Pitt og Edward Norton var stangstive, da de slog golfbolde efter nærliggende bygninger i Fight Club.

Men disse er alle sammen undtagelser fra reglen. "Jeg har aldrig oplevet nogen, der har taget mere end et par shots," siger Mannion. "Jeg har haft et par skuespillere, der har spurgt mig, om de må drikke rigtig alkohol, men det ville jeg aldrig gøre uden at få tilladelse fra instruktøren. Folk skal igennem 20 takes eller sådan noget, så i længden ville det nok bare forhindre dem i at gøre deres job." I stedet for bæller de enten te eller karamelfarvet vand. Hvis en skuespiller drikker af en brun ølflaske, så er det vand.

Om det så er alkohol, rygning eller hårde stoffer, så kan det let komme til at se fake ud - og som en god rekvisitmand er det netop her, fårene skilles fra bukkene, siger Mannion. "Der er skarpe blikke, der fanger det, hvis du sjusker. Det er dit job at værne om integriteten og gøre det hele så ægte som muligt - og det er virkelig berigende, når man rammer plet."

Mere fra VICE om film:

Her er de skotske misbrugere, der lærte skuespillerne fra 'Trainspotting' at spille junkier

En kort historisk gennemgang af rigtig sex i film

Her er alle de ting du kommer til at hade ved 'Game of Thrones' sæson 6