FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Dit skæg er ikke sejt længere

Er skægtrenden slut? Seriøst, er skægtrenden slut? ER DEN?!
Ja, undskyld Jim Carrey. Foto: Dennis Van Tine/STAR MAX

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE USA.

Tilbage i en svunden tid – måske engang i slutningen af 1990'erne – var der en mand, der lod sit skæg gro. Det så godt ud. Det var maskulint og råt, men ikke på den måde, hvor det ser snusket ud. Det var den slags skæg, som sidder på en mand, der har en masse værktøj og ved, hvordan man bruger det, men som også læser poesi i sin fritid og rent faktisk forstår det. Andre mænd så, at det var godt, og besluttede at lade deres eget skæg gro, og med ét var en trend født. Mændene snakkede om deres skæg. De plejede deres skæg. Folk i fjernsynet diskuterede mændenes skæg – var det nu en god idé? Ja det var. Mændenes skæg blev bedømt i konkurrencer. Der blev skrevet historier og artikler (!) om skæg. Kendte mennesker lod deres skæg gro, og også de blev taget godt imod af smagsdommerne.

Annoncering

Men nu bringer en verdenskendt og prestigefyldt avis under navnet Wall Street Journal den bekymrende nyhed: Er skægtrenden slut? Seriøst, er skægtrenden slut? ER DEN?!

Artiklen lægger ud med at gøre det klart, hvor populært det er blevet at have skæg, fordi mange skuespillere bruger skægget til at "signalere modenhed". Og skægget er da også allestedsnærværende; "Tænd for TV'et, og så er der skægstubbede mænd, der reklamerer for Old Spice og Playstation, og i sportsverdenen er der spillere, som for eksempel James Harden fra Houston Rockets, som er lige så kendte for deres tykke skæg som for deres boldegenskaber."

Ja, tænkte den oplyste og indviede læser. Skægget er elsket blandt mange. Skæg er godt! Hvilken glæde det dog er at læse holdninger i en anerkendt avis, som så belejligt stemmer overens med mine egne. Men vent. Hvad er nu det? Den næste linje lyder: "I stedet for at skille sig ud med sine stubbe er den skæggede mand nu blevet næsten kedsommeligt almindelig."

Lad det være sagt med det samme: Jeg har skæg – fuldstændig ligesom mange af mine venner og kollegaer. Vi gør det jo ikke af egen fri vilje, eller fordi vi er for dovne til at barbere os – nej, vi gør det på grund af en af et minutiøst hensyn til sekt til otte personer i New York, som spenderer deres dage til brunch og deres aftener på smarte kunstgallerier og deres flygtige holdninger til ting, som er "oppe i tiden". Vi har selvfølgelig ikke lyst til at indrømme, at skæg er yt, men når vi nu bliver konfronteret med det veldokumenterede og udtømmende bevismateriale, som avisen frembringer, så har vi jo intet andet valg end at gribe barberbladet som de feje, usle trendjægere, vi er.

Annoncering

Her er avisens uimodsigelige og afgørende bevis: Ifølge en 24-årig (hip alder) sælger (hipt job) hos Ralph Lauren (hipt mærke), så er skæg altså yt nu: "Når man tager på bar, så er der bare kun fyre med skæg. Jeg kan ikke lide det," udtalte han til Wall Street Journal.

Det her markerer et paradigmeskift fra alle de artikler fra de senere år, som selvfølgelig ikke blev hevet ud af røven bare for at spotte en trend. Det er ikke lang tid siden, at verdens mest skarpt observerende trendspottere slyngede om sig med termen "lumbersexual", som dækkede over mænd, som lod, som om de var rigtig dygtige til at hugge brænde, mens deres job i virkeligheden mest bestod af at sende e-mails til hinanden og gå til kaffemøder. Trenden rakte ikke så langt som til rent faktisk at involvere håndtering af en motorsav – sikkert på grund af den iboende fare for at betjene sådan en med langt skæg, men termen var alligevel holdbar i lang tid.

Barbererne, som udtaler sig i Wall Street Journal, medgiver, at selv de mest stædigt beskæggede mænd nu også reducerer størrelsen på skægvæksten. For virkelig at understrege denne vigtige pointe valgte avisen at trykke fotoserien "Kendissernes tvivlsomme skæg", som ubarmhjertigt nedgjorde stjerner som Leonardo DiCaprio. "Leos hulemandsskæg fungerede for ham, da han lagde krop til pelsjægeren Hugh Glass i The Revenant, men er det nu også det bedste look i Hollywoods barske natur?" lød en af billedteksterne. Vi antager at svaret er "nej". Burn.

Annoncering

I det tilfælde, at billeder af kendte mennesker og det ubestridelige vidnesbyrd fra en 24-årig sælger ikke er nok til at overbevise dig om, at skæg ikke er sejt mere, så er dette måske: Ifølge en ny undersøgelse har 67 procent af mændene i New York City skæg – og som alle ved, så er der ikke noget, der markerer en trends rettidige død som ekstrem popularitet. Hvor skægget engang signalerede en rebelsk, fandenivoldsk attitude over for omverdenen, som stolt hævdede "jeg har besluttet ikke at barbere mig i en periode," så repræsenterer det nu kun en underdanig konformitet eller en umandig frygt for at blotlægge ansigtet for naturen. 'Hvad er det de skæggede mænd prøver at skjule?' tænker folk nu. Deres ansigter?

Mere fra VICE:

Hvorfor har så mange mænd rødt skæg, når de ikke har rødt hår?

Vi snakkede med manden, der har lavet et beskyttende skjold til dit overskæg

Vi spurgte 'Den Visuelle Hipster', om han stadig er visuel hipster