FYI.

This story is over 5 years old.

News

Hvad siger det øgede beredskab om terrortruslen mod Danmark?

​I kølvandet på weekendens blodige terrorangreb i Paris har Rigspolitiet hævet beredskabsniveauet til "markant forhøjet beredskab". Vi spurgte en ekspert om, hvor konkret truslen mod Danmark er.

En gruppe af betjente ved nazi-demonstration i København sidste år. Foto af Esben Elborne.

Rigspolitiet har forhøjet beredskabet, så Danmark nu er i det, der hedder "markant forhøjet beredskab" - det næsthøjeste beredskab på den femtrinsskala, som Rigspolitiet arbejder med.

"Forøgelsen af beredskabsniveauet sker som følge af den nuværende uafklarede situation i en række europæiske lande," skriver Rigspolitiet i pressemeddelelsen og understreger samtidig, at PET ikke har opjusteret vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som dog fortsat er alvorlig.

Annoncering

Læs også: Hvad skal der til for at besejre Islamisk Stat?

At politiet går op i beredskab, har alene betydning for paratheden i politiet, og der er ikke tale om, at borgerne vil mærke nogen forandring i det daglige, lyder det i pressemeddelsen. Det handler altså om, at myndighederne er i en slags standby-mode i tilfælde af, at der sker et terrorangreb. Spørgsmålet er bare, hvor konkret truslen er, og hvad der ellers ligger til grund for Rigspolitiets beslutning om at hæve beredskabsniveauet.

Det spurgte vi Carsten Bagge Laustsen, som er terrorforsker på Aarhus Universitet, om.

VICE: Rigspolitiet har hævet beredskabsniveauet til det næsthøjeste niveau - "Markant forhøjet beredskab." Hvad ligger der bag?

Carsten Bagge Laustsen: Når myndighederne hæver beredskabsniveauet, kan det udover, at der kan være en konkret trussel, have i hvert fald tre årsager: For det første er mange bange for copycat-effekten - altså for at personer i for eksempel Danmark bliver inspireret af terrorangrebet i Paris. Man kan også forestille sig, at terrorister prøver at udnytte et momentum til at skabe endnu mere kaos og splittelse netop nu. Og her er blot truslen om et angreb effektiv. Det andet er, at man lige nu er ved at trævle et europæisk terrornetværk op. Jo tættere, man kommer på terroristerne, desto større er sandsynligheden for, at de kan finde på at reagere voldeligt, sprænge sig selv i luften eller fremskynde planlagte terrorangreb. Den tredje ting er, at et storstilet terrorangreb som det, vi så i Paris, ydmyger staten og udstiller dens magtesløshed. Derfor vil myndighederne, også i Danmark, gøre alt for at hævde sig og vise borgerne, at man ikke har mistet kontrollen. En af statens primære opgaver er at varetage borgernes sikkerhed. En stat er defineret ved, at den har et legitimt voldsmonopol – og det voldsmonopol giver kun mening så længe, staten kan tage vare på vores sikkerhed. Derfor bliver staten bragt i forlegenhed ved et terrorangreb – og derfor er det ekstremt vigtigt for en stat efter et terrorangreb at vise, at den er opgaven voksen. Det handler i høj grad om signalværdi – om at vise, at man har et adækvat svar på truslen. [Danmark er] i høj grad på terroristernes landkort, og det alene kan begrunde et forhøjet beredskab. Er myndighederne reelt bedre klædt på til at håndtere et terrorangreb lige nu?
Beredskabet handler jo i høj grad om at reagere på noget, der sker. Om at man kan rykke ind med politi, brandbiler, lægehjælp og krisepsykologer, hvis der kommer et angreb. Det er reaktionen på noget. Derimod er det efterretningsvæsenets opgave at bidrage til at forhindre, at den slags overhovedet sker – og PET har jo ikke hævet trusselsniveauet yderligere efter Paris. I den forbindelse er det værd at huske på, at vi i Danmark har været ret succesfulde med at få optrævlet angreb, før de sker. Jeg synes ikke, at der er grund til som privatperson at være nervøs. Man kunne måske sige, at det, som det handler om, er at udvise "rettidig omhu". Hvor længe kan man opretholde et øget beredskab?
Det er et spørgsmål om, hvor mange ressourcer, man er villige til at bruge – men der vil altid være tale om en midlertidig tilstand, som formentlig bliver skaleret gradvist ned. Vi så jo efter angrebet på Krudttønden, at Politiet fik oparbejdet ekstremt mange overarbejdstimer og i det hele taget fik genereret en kæmpe arbejdspukkel – derfor vil man kun kunne gøre det her i en vis periode. En overfyldt Kvickly i provinsen er jo - i gåseøjne - et lige så "godt" mål som Nørreport i myldretiden. Tror du, at PET eller politiet har fået oplysninger om en konkret terrortrussel?
Sandsynligvis. Der er sikkert en konkret trussel, som man nu reagerer på – også ud over den generelle mobilisering i forlængelse af handlingerne i Paris – og derfor højner man sikkerhedsniveauet i lufthavnen, ved grænsen, ved kritisk infrastruktur, i forbindelse med store offentlige arrangementer, omkring politikerne, kongehuset osv. Men når det er sagt, er det værd at hæfte sig ved, at Islamisk Stat er en global aktør med celler i flere vestlige lande, og i den forstand giver det ikke mening at betragte det, der skete i Paris, som et fransk problem. Danmark er også med i koalitionen i Syrien, og vi har Muhammed-tegningerne, som ikke er glemt. Derfor er Danmark i høj grad på terroristernes landkort, og det alene kan begrunde et forhøjet beredskab. Islamisk stat har også gennem længere tid opfordret til, at celler i Vesten udfører angreb. Når vi snakker om truslen mod Danmark, er det så primært København, der er i terroristernes søgelys?
Ikke nødvendigvis. Beredskabet gælder for hele landet, og selvom der er mange oplagte mål i København, kan det forekomme nemmere at slå til andre steder. En overfyldt Kvickly i provinsen er jo - i gåseøjne - et lige så "godt" mål som Nørreport i myldretiden. Det handler for terroristerne om at vise, at ingen kan vide sig sikre i Vesten – og dermed kunne man godt argumentere for signalværdien i at slå til, der hvor man mindst venter det. Det så vi også i Tunesien, hvor terrorister gik amok på strandgæster, eller på de mere eller mindre tilfældigt udvalgte cafeer, der var mål for terroristernes skudsalver i Paris. Det er jo ikke oplagte militære mål i den klassiske forstand. Så nej, ingen steder – hverken i hovedstaden eller provinsen – er "fredet". Dog skal vi lige huske på, at det for eksempel stadig er langt farligere at køre i bil. Der dør mange flere i trafikulykker end i forbindelse med terrorangreb. Alt kan rammes, men sandsynligheden er stadig mikroskopisk. Hvilke synlige tegn kommer der til at være på det øgede beredskab?
Vi vil se visse tegn på et øget beredskab, men ikke en slags belejringstilstand med tungt bevæbnede betjente overalt i gaderne, som vi ser det i Frankrig. Der er jo også gode argumenter for ikke at italesætte en regulær undtagelsestilstand, for det er et kæmpestort apparat, man så sætter i gang. Der er naturligvis også altid en balancegang mellem at tematisere en trussel - og hævde, at man har styr på den - og så at stimulere folks frygt og angst og sætte alt i stå. Hvis vi gør det, så er det jo på sin vis at forære terroristerne en sejr. Mere fra VICE: 'Jeg vil ikke have, at terroristerne bruger min religion til at slå folk ihjel' Hvad ville der ske, hvis der blev erklæret undtagelsestilstand i Danmark? Sådan stod Europa sammen efter terrorangrebene i Paris