FYI.

This story is over 5 years old.

News

Du må ikke glemme, hvad Tibet-sagen egentlig handler om, siger aktivist

Selvom skandalen vokser, må sagen ikke overskygge det egentlige formål med protesterne, mener Tibet-aktivist Lærke Arvedsen.

Lærke Arvedsen yderst til højre på billedet under en protestaktion i 2015. Foto: Studerende for et Frit Tibet.

Da Hu Jintao, Kinas daværende præsident, gæstede Danmark i sommeren 2012, fik danske politibetjente stoppet en gruppe Tibet-aktivisters forsøg på at forpurre præsidentens sightseeing-tur i København. Demonstranterne fik frataget deres medbragte Tibet-flag og blev tilbageholdt, så VIP-gæsten under sin rundtur blev skånet for protester mod Kinas undertrykkelse af Tibet. Og dét blev startskuddet på en sag, der sidenhen har vokset sig større og større, i takt med at politiet er blevet afsløret i at lyve om hændelsesforløbet, og hvad der egentlig var grunden til, at demonstranterne ikke måtte flage – i oktober 2015 kom det frem, at en såkaldt "operationsbefaling" fra politiet understregede, at demonstranterne ikke skulle være synlige for den kinesiske præsident.

Annoncering

Sagen handler ikke kun om grundlovssikrede rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed – den handler også om en politiledelse med et forklaringsproblem på størrelse med Kinas BNP. Justitsminister Søren Pind besluttede derfor i oktober 2015 at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal kulegrave forløbet. Tibet-kommissionen har allerede afhørt 200 mennesker og ventes at have afsluttet sit arbejde i begyndelsen af 2017.

En af de afhørte er den 26-årige aktivist Lærke Arvedsen fra Studerende for et Frit Tibet. Hun fik i 2013 forstuvet sin skulder, da en betjent tog førergreb på hende under en protestaktion foran Christiansborg, hvor den kinesiske toppolitiker Yu Shensheng var på besøg. Du kan læse Lærkes egen gengivelse af forløbet her. Den Uafhængige Politiklagemyndighed har sidenhen afgjort, at politiets magtanvendelse var proportionel med situationen.

Vi talte med Lærke Arvedsen om, hvad Tibet-sagen handler om for hende, og hvorfor politiskandalen ikke må stjæle fokus fra sagens kerne.

VICE: Start lige med at fortælle, hvad der var grunden til, at du stod foran Christiansborg den 6. juni 2013.
Lærke Arvedsen: Vi gør det jo først og fremmest i solidaritet med det tibetanske folk, som ingen ytringsfrihed har, og som kan risikere fængsel bare for at være i besiddelse af et tibetansk flag i deres eget hjem. Drister du dig til at trodse flagforbuddet offentligt, kan du blive fængslet, tortureret eller det, der er værre. Tibetanerne har ingen friheder i deres eget land; de har ikke ret til at praktisere deres religion, til at tale deres eget sprog, til at have et tibetansk flag eller billeder af Dalai Lama. De har ingen bevægelsesfrihed og må derfor tage den lange, farlige rejse over Himalaya-bjergene, når de ser sig tvunget til at flygte.

Annoncering

Vi synes derfor, at den kinesiske præsident skulle se det tibetanske flag i Danmark og vide, at omverdenen følger med, og at vi er flere over hele verden, der står med det tibetanske folk. Vi ville stå ansigt til ansigt med Kinas leder og lade ham vide, at vi kritiserer og protesterer imod Kinas besættelse af Tibet og deres inhumane behandling af tibetanere.

De krænkelser, vi har været udsat for i Danmark, er vand i forhold til, hvad tibetanerne hver dag må leve med.

Hvorfor er netop denne sag vigtig for dig i forhold til de mange andre overgreb og uretfærdigheder, der finder sted verden over?
Fordi jeg har fået stor indsigt i, hvad der foregår i Tibet. Jeg har venner fra landet, som har åbnet mine øjne for, hvad det vil sige at leve under en besættelsesmagt. Det, som jeg desuden finder ekstra forargeligt i forhold til overgrebene på den tibetanske befolkning, er, at det er et meget fredeligt folk. Når de demonstrerer, gør de det ikke-voldeligt. Det er deres basale menneskerettigheder, der er krænket.

Hvad er det, I håber på at opnå?
At gøre de kinesiske toppolitikere opmærksomme på, at deres undertrykkelse ikke går uset hen. At Tibet ikke er glemt. Parallelt håber vi også på at sende et signal til den danske regering om, at vi holder dem til ansvar for deres forhold til Kina. Vi kritiserer, at Danmark tilsyneladende prioriterer stærke økonomiske bånd over frihedsværdier og menneskerettigheder.

Annoncering

Kan man ikke godt forstå ønsket om at holde sig på god fod med kineserne, fordi det kan være af så afgørende økonomisk betydning for et lille land som Danmark?
Jo. Men vi er kede af, at det er en ukritisk dialog, hvor Danmark ikke på nogen måde prøver at holde Kina oppe på de åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne, som landet gør sig skyldig i, blandt andet i Tibet. Og personligt synes jeg ikke, at nogen økonomiske interesser – specielt ikke i forhold til diktaturer – skal have lov til at krænke frihedsrettigheder på dansk jord. Det er jo også derfor, at en på overfladen lille sag kommer til at fylde så meget i medierne. Det er indignationen over, at Danmark – på dansk jord – føjer et diktatur på den måde.

Set i det lys er det vel positivt, at vi har fået en Tibet-sag, som vokser sig større og større?
Ja. Det er stort at se, hvor ofte det tibetanske flag egentlig bliver vist i forbindelse med omtale af sagen, som jo ellers handler om noget andet i Danmark. Jeg håber bare, at folk husker, hvad sagen udspringer af. At de krænkelser, vi har været udsat for i Danmark, er vand i forhold til, hvad tibetanerne hver dag må leve med. Man kan sige, at jeg mærkede en lille smule af den censur på min egen krop – men jeg er jo ikke nervøs for, at der sker min familie noget, og jeg risikerer ikke at forsvinde fra jordens overflade, fordi jeg ytrer mig negativt om myndighedernes gøren og laden – som det ville være tilfældet i Tibet.

Annoncering

Senest har vi set, at to højtstående politifolk er blevet sigtet for at lyve i retten om Tibet-sagen. Hvad er din reaktion på det?
Nærmest alle vores klager – inklusiv min egen – blev jo afvist, og det var det, der var så chokerende. Ikke nok med, at vores grundlovssikrede rettigheder blev krænket på gaden, så følte vi også, at vores retssikkerhed blev knægtet efterfølgende i form af, at politiet i lang tid nægtede at erkende et ansvar og decideret løj om forløbet. Det gør, at man mister tilliden til myndighederne – og derfor er det meget tilfredsstillende at se, at sagen nu virkelig bliver endevendt.

I takt med at sagen oprulles, har vi jo også kunnet se, at de betjente, der har været på jorden, har været ret uvidende og ukritiske over for de ordrer, de har fået fra højere sted. Men de menige betjente har jo også selv et ansvar – de må ikke parere ordrer, som de ved, er i strid med Grundloven, og det ærgrer mig, at de betjente ikke i højere grad har brugt deres kritiske sans. Men jeg håber til syvende og sidst, at det virkelige ansvar bliver placeret det rette sted, som sandsynligvis er langt højere oppe i systemet.

Læs mere fra VICE:

Dengang Danmark var et børneporno-paradis

Surrealistiske billeder fra et kinesisk krydstogtskib

Sådan tjener du penge på dit hvide ansigt i Kina