Denne omgang røræg med søpindsvin får dig til at føle dig rig

FYI.

This story is over 5 years old.

Opskrift

Denne omgang røræg med søpindsvin får dig til at føle dig rig

Søpindsvin fungerer perfekt sammen med let og luftig røræg. Og det fungerer endnu bedre i en tortilla sammen med forårsløg og avokado.

Biggie Smalls (R.I.P.) prædikede engang: mo money, mo' problems. At man er spækket med gryn er ikke ensbetydende med, at man også er fritaget for problemer.

Løsningen? Bliv rig på søpindsvin istedet for på moneter.

Søpindsvinets delikate konsistens og dens salte havsmag gør dyret til en slags valuta i sig selv. Søpindsvin fungerer perfekt sammen med en omgang luftig røræg, og det fungerer endnu bedre, hvis man smider både søpindsvin og røræg i en varm tortilla og spiser det som en taco.

Annoncering

Det er nemt nok at lave sin egen tortilla, og de hjemmelavede er så uendeligt meget bedre end de præfabrikerede. Du kunne for eksempel bruge vores opskrift på en simpel hvedemelstortilla.

Gør et indhug i dine hårdtoptjente kroner (færre penge, færre problemer?), og køb en passende bunke søpindsvin. Lav en omgang røræg (sørg for at bruge masser af smør) med en lille smule løg (det giver et strejf af umami), og servér med cremet avokado og rigeligt med forårsløg.

OPSKRIFT: Røræg med søpindsvin

Bliv ikke for overrasket når du pludselig begynder at føle dig som en millionær - også selvom størrelsen på din pung ikke nødvendigvis matcher dit ego.