I Red Light District finder ofre for menneskehandel hjælp i køkkenet

"Da vi gav kvinderne deres certifikater, begyndte de at græde og ville indramme dem," siger Toos Heemskerk-Shep. "Det er bare et stykke papir, men præstationen giver de overlevende en følelse af at være noget værd, hvilket er det modsatte af, hvad de er blevet udsat for gennem trafficking. De fik frataget deres værdighed – du er ikke rigtigt en person, du er et produkt."

Heemskerk-Shep er leder af den hollandske afdeling af Not For Sale, en global organisation, der arbejder for at bekæmpe menneskehandel. Hun leder en række kulinariske kurser i Amsterdam, der har til formål at rehabilitere dem, som er tvunget ind i sexarbejde i byens Red Light District. Når kursisterne færdiggør det fire uge lange kursus i madlavning, beværtning og køkkenhygiejne, modtager de et certifikat.

Jeg mødes med Heemskerk-Shep i Dignita, den restaurant Not For Sale kører for at give deltagerne reel køkkenerfaring. Udover de lyse blomstervaser og de skæve gulvbrædder lægger jeg mærke til nogle diamantformede pyntegenstande.

"Vi har valgt diamanterne, fordi det er sådan, vi ser de piger, der kommer her," fortæller Heemskerk-Shep, mens vi drikker en kop frisklavet myntete. "De har skarpe kanter i starten, men når først de begynder at arbejde, skinner de virkelig."

Vi går gennem køkkenet for at møde nogle af deltagerne. En kæmpe gryde ungarsk kyllingesuppe bobler på komfuret, mens fire kvinder i hvide kokke-outfits gør bordpladerne rene.

"Denne opskrift er fra min hjemby," siger Anna*, som kom til Dignita after at være tvunget til at arbejde i sexbranchen i Amsterdam i fire år. Hun fortæller, at hun blev overtalt til at forlade Ungarn da hun var 18 af en mand, som lovede hende et godt betalt hoteljob i Holland. Da hun ankom, blev hendes pas taget fra hende, og manden truede med at slå hendes barn ihjel (som på det tidspunk boede i Ungarn hos en ven), hvis hun forsøgte at flygte.

Da suppen og det varme brød står klar ved det store fællesbord, sætter jeg mig ned sammen med Heemskerk-Shep, Anna og de andre deltagere for at spise. Heemskerk-Shep lægger vægt på vigtigheden af at spise sammen og forklarer, at man udvikler familiære bånd til de andre på kurset.

En anden kursist, Renata*, kommer og sætter sig lidt efter.

"Suppen er god," siger hun. "Jeg har aldrig været god til at lave mad, men jeg ville deltage, fordi jeg var deprimeret."

Renata kommer fra Polen og blev tvunget til at flytte til Amsterdam af en voldelig mand, som lod som om, han var hendes kæreste. Hun blev prostitueret, da han forlangte penge fra hende, men hun formåede at flygte til tilflugtsstedet efter to år.

Red Light District er kendt for sine oplyste vinduer med letpåklædte kvinder, men der er ingen, der ved, hvor mange af kvinderne, der som Anna og Renata, arbejder i området og har været udsat for trafficking. Det siger sig selv, at ikke alle sexarbejdere skal stemples som ofre, men nogle undersøgelser viser, at et sted mellem 10% og 90% af de hollandske sexarbejdere er blevet tvunget ind i faget. Når man tænker på, at der er omkring 4000 kvinder, der arbejder i sexindustrien i Holland (som legaliserede prostitution i år 2000 for at øge reguleringen og beskytte arbejderne), er det mindst 400 kvinder, der er tvunget til at udføre seksuelle ydelser mod deres vilje.

Menneskehandlerne selv arbejder ofte indenfor organiseret kriminalitet og lokker udsatte unge kvinder fra Østeuropa, eller fra mindre politisk stabile afrikanske lande som Nigeria eller Sierra Leone, med løfter om hotel- eller restaurationsarbejde i Holland. Og menneskehandlernetruer med vold, hvis kvinderne forsøger at flygte.

Not For Sale har både mænd og kvinder ansat til at køre Dignita sammen med kursisterne, og Heemskerk-Shep mener, det er en vigtig del af deres rehabilitering.

"Vi hjælper dem med at få et normalt arbejdsliv og et normalt netværk," forklarer hun. "Traumer skal psykologer hjælpe med, men medmenneskelighed skal almindelige mennesker tage sig af."

Selve kurset er også tilgængeligt for dem med begrænsede evner i et køkken, for de lægger ud med beroligende, repetitive opgaver som at skære grøntsager eller røre i gryderne.

Inès*, en kursist fra Algeriet, fortæller mig, at arbejdet på Dignita har fået hende og andre overlevere til at blive glade igen.

"Vi har det virkelig dejligt her, vi begynder allerede at grine, når vi træder ind af døren," siger hun.

Den hollandske regering tilbyder kvinder, der viser sig at være menneskesmuglet ind i landet, tre måneders tag over hovedet og adgang til sundhedsydelser. I løbet af den periode har de mulighed for at anmelde menneskehandleren. Desværre bliver 90% af alle sager om trafficking droppet, fordi der er mangel på beviser.

"De har tag over hovedet og sygeforsikring, og det er mere eller mindre det," siger Claire Buswell, tidligere leder af Not For Sale i Holland. "Hvordan skal de få et arbejde? Det er dér, hvor jeg mener, vi kommer ind. Vi gør dem mere hårdføre og mindre sårbare."

Not For Sale tilbyder de overlevende yderligere træning gennem et tre måneders forløb inden for hotel- og restaurationsfaget, udover det fire uger lange kursus på Dignita. Gennem et program skabt i samarbejde med et teknisk universitet lærer de tilberedning af mad og køkkenhygiejne på et højere niveau, og de modtager et certifikat, når de er færdige.

Senere samme aften går jeg med de frivillige fra Not For Sale til bydelen De Wallen, hvor Amsterdams Red Light District ligger. Vi leverer suppe og salat lavet af kursisterne til dem, som arbejder i vinduerne.

Jeg taler med Ben*, en 32-årig mand fra Wales, der er på sit andet besøg hos kvinderne i vinduerne.

"Jeg besøgte adskillige af damerne, der arbejder i vinduerne, da jeg var til min vens polterabend for nogle måneder siden," siger han. "De virkede alle sammen så opsatte på at stille mig tilfreds, at jeg ærlig talt ikke fik det indtryk, at de havde været ofre for menneskehandel eller ikke havde lyst til at være der."

Det er et indtryk, som ikke fortæller hele historien, siger Heemskerk-Shep. Hun fortæller mig, at hun har udspurgt en bred vifte af kvinder, der arbejder i Red Light District, og fandt ud af at 92% af dem ville stoppe arbejdet med det samme, hvis de havde et valg.

Not For Sale kunne være det valg. I løbet af det sidste år har den hollandske afdeling hjulpet fire tidligere ofre for menneskehandel med at komme i lønarbejde. Den største præstation er dog den øgede selvtillid hos deltagerne.

"Jeg vil gerne lære at lave europæisk mad," siger Aditya, en 30 år gammel deltager. "Jeg har tænkt mig at have en lille café i Indonesien – en lille café hvor folk kan smage min mad – og starte min egen lille virksomhed."

Senere bliver jeg inviteret til Not For Sales ceremoni, hvor certifikaterne uddeles til kursisterne. Kvinderne bliver kaldt op på scenen for at modtage deres bevis, og publikum klapper af hver og én. Vera, som gennemførte sit Dignita-kursus efter at være blevet bortført til Holland som husholderske, tager mikrofonen for at fortælle om sine erfaringer.

"Vi var som blomster, der ikke blev vandet, inden kurset begyndte. Jeg lavede ingenting, faktisk ventede jeg bare på at dø," siger hun. "Nu er alt forandret. Jeg har håb for fremtiden. Jeg ved hvad jeg kan, og at alt er muligt."

*Munchies er bekendt med navnene, som er ændret for at beskytte de interviewede personers identiteter.

Alle billeder af Julia Shirley-Quirk.