Annoncering
roskilde festival

Roskilde Festival er stadig ikke klar til stoftest – her er forklaringen

Fremtrædende eksperter mener, at stoftest er vejen frem, men Roskilde Festival står fast på, at de ikke vil tilbyde gæster at få testet deres stoffer. Vi bad om en forklaring.

af Renna Rose Agger og Lars Jellestad
29 juni 2018, 7:45am

Arkivfoto fra festivalen. Janus Engel Rasmussen.

I kølvandet på to tragiske mdma-relaterede dødsfald tilbage i februar har debatten om test af stoffer nået hidtil usete højder, og nu er Københavns kommune på vej med en forsøgsordning, der skal gøre det muligt at få testet sine stoffer i nattelivet.

Flere toneangivende eksperter hylder initiativerne, men alligevel er Danmarks største (og egentlig ret progressive) festival ikke med på ideen. Vi spurgte Roskilde Festival, hvorfor de ikke følger eksemplet og tilbyder stoftest på årets festival.

"Vi kiggede meget på det op mod festivalen 2017 – altså på de nye muligheder for, at man kan teste stoffer. Og vi kunne godt være interesserede i at kigge videre på det, men vi fik en anbefaling fra Sundhedstyrelsen om, at det var ikke noget, vi skulle gå igang med. Og med det tætte samarbjde, vi har med dem, så følger vi naturligvis deres anbefalinger," fortæller Morten Therkildsen, der er sikkerhedschef på Roskilde Festival.

Kari Grasaasen, der er ansat i Sundhedsstyrelsen og hovedforfatter på det notat, der fik Roskilde Festival til slå bremsen i, savner bevis for, at stoftest dels virker skadesreducerende, men endnu vigtigere: At det ikke har modsat effekt.

"Vi har en bekymring omkring stoftest, fordi der mangler dokumentation for, at det virker — eller måske endda har en negativ effekt. Som sundhedsmyndighed har vi svært ved at anbefale noget, der kan medvirke til at skabe falsk tryghed for brugerne, og som muligvis kan legitimere stofferne og dermed øge udbredelsen. Og dokumentationen er ikke overbevisende," siger hun.

Festivalen bakker op:

"Vores holdning til stoffer er jo, at vi er fuldstændig imod stoffer. Det er vigtigt at få plads," siger Morten Therkildsen og forklarer:

"Noget af det, vi har lyttet til i forhold til Sundhedsstyrelsen, er bekymringen for, at man ved at tillade test af stoffer vil bidrage til en legitimering, så det bliver okay at tage stoffer på festivalen – og det er det ikke," slår han fast.

Lektor på Sociologisk Institut og ekspert i unges forbrug af rusmidler, Jakob Demant, forstår dele af bekymringen, men finder alligevel alliancen mellem Sundhedsstyrelsen og festivalen problematisk:

"Bekymringen ved, at Roskilde Festival teamer op med Sundhedsstyrelsen, er, at de indtager en særlig position i tilgangen til stoffer. Sundhedsstyrelsens position er entydigt, at folk skal holde sig fra at tage stoffer, og det er der jo sådan set ingen tvivl om, at de har ret i. Men det, der gør det vanskeligt, er, at for dem, der allerede tager stoffer, virker den position ikke. Langt de fleste brugere — ikke misbrugere — vil opleve, at stoffer fungerer godt for dem uden de store konsekvenser. Så den kategoriske 'nej til stoffer'-position er en meget meget vanskelig måde at kommunikere til dem, der tager stofferne. De kommunikerer sådan set kun til dem, der ikke tager stoffer," forklarer han.

Men den køber Roskilde Festival ikke:

"Nu er det jo ikke sådan, at vi slet ikke gør noget. Vi har i over ti år haft social workers (socialarbejdere i hvide veste, der er til rådighed for gæsterne, red.) ude på pladsen, som ved rigtig meget om stoffer, og som laver opsøgende arbejde med vores unge mennesker. På den måde indgår vi i dialog med dem og taler om, hvad faren er og den slags. Så faktisk har vi været banebrydende på det punkt i lang tid. Og det har vist sig at være utroligt velfungerende, fordi mange unge i dag kender vores social workers og selv henvender sig og siger ting som: 'Hej, jeg har det her stof, hvad vil der ske, hvis jeg tager det?' Og så tager man dialogen derfra. Og vi er jo en festival, der tror på dialog frem for løftede pegefingre, så det er ikke, fordi vi ikke er opmærksomme på den gruppe unge. Vi har for mange år siden indført de her initiativer, og vores erfaring er, at de virker."

Den kategoriske 'nej til stoffer'-position er en meget meget vanskelig måde at kommunikere til dem, der tager stofferne – Jakob Demant

En af både festivalens og Sundhedsstyrelsen helt centrale begrundelser for at afvise eksperimenter med stoftest tager sit udgangspunkt i, at de ikke mener, der er forskning nok på området:

"Vi er ikke alene med vores bekymringer, men deler denne med andre europæiske myndigheder. Vi har været litteraturen igennem og har også set på de erfaringer, som foreløbig findes fra de konkrete testprogrammer, der i overvejende grad drives af NGO’er. Så når jeg siger, det ikke er god nok dokumentation, er det på baggrund af flere kilder – også fra testprogrammerne selv, der også efterlyser mere forskning. Og det er vi nødt til at forholde os til, så vi ikke blåstempler en indsat, som i værste fald kan have negative konsekvenser," siger Kari Grasaasen fra Sundhedsstyrelsen.

Jakob Demant medgiver, at det er svært at måle virkningen af stoftest, men mener, man bør have en mere nuanceret tilgang til resultaterne:

"Deres bekymring er rimelig, for hvis stoftest blev annonceret på en måde, så det fremstod, som om der ikke er risiko ved at tage stoffer, når først de er testet, vil det være skidt. Men stoftest skal ikke stå alene og kan meget mere end at oplyse folk om, hvad der er i deres stoffer. Det kan også bane vej for en dialog med de unge stofbrugere, som ellers er vanskelige at komme i kontakt med, og få dem til at reflektere. Man kan skabe rum for samtaler, der gør, at stofindtagelse bliver noget, man overvejer og ender med at indtage langt mere fornuftigt, end hvis de samtaler ikke fandt sted. Det kan være, man bliver rådet til små doser eller får at vide, hvad man skal være opmærksom på, når man tager et specifikt stof med en specifik koncentration, og på den måde kan det i sig selv være skadesreducerende," fortæller han.

Morten Therkildsen er ikke afvisende over for, at stoftest kan have den effekt, men understreger samtidig, at festivalens personale allerede tager de samtaler med gæsterne, og at det derfor i sig selv ikke er et stærkt nok argument til at skrotte Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

"Vores medarbejdere på pladsen har i mange år haft fingeren på pulsen, de ved, hvad der foregår og har god dialog med vores gæster," fortæller han.

Men jeres nultolerance over for stoffer er jo velkendt. Risikerer man ikke, at der vil være gæster, der simpelthen ikke tør henvende sig til jer af frygt for at få klippet armbånd eller lignende?

"Det er ikke vores erfaring, at vores gæster ser det sådan. Der vil sikkert være nogle, der gør, men det er altså vores erfaring, at vores social workers har en god dialog med vores gæster, og at de ved, de kan henvende sig i fortrolighed."

Du sagde, at I før har undersøgt muligeden for at indføre stoftest på festivalen. Vil det kunne komme på tale igen, hvis Sundhedsstyrelsen ændrer kurs?

"Hovedårsagen til, at vi gik væk fra det og ikke indførte det, var jo Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der findes så mange eksperter, der mener modsatrettede ting, og derfor er Sundhedsstyrelsen som myndighed dem, vi læner os op af. Så hvis noget ændrer sig, der gør, at de skifter holdning, så vil vi selvfølgelig fortsætte samarbejdet og kigge på det igen."