Den utrolige historie om manden, der stjal sin egen identitet

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Alle tre billeder er af den samme person. På det første billede har han en stribe barberet i håret og en guldørering i øret. Han har brune øjne. På de to andre billeder, som er taget henholdsvis syv og 16 år efter det første, har han højere tindinger og knap så markante ansigtstræk.

”Kender du dette individ?” står der på hjemmesiden.

Manden beskrives som værende 173 centimeter høj og er i midten af 40’erne. Han menes at være ankommet til Sydflorida i slutningen af 90’erne. Han taler med caribisk accent og stammer muligvis fra Antigua, Barbuda eller Jamaica. Han ”er formodentlig gået under jorden omkring juni 1997”, oplyser indenrigsministeriet. Han kalder sig muligvis ”Chris” eller ”Richie”.

Siden læses som en eftersøgning på en forbryder. Men manden er ikke væk. De amerikanske myndigheder har manden i forvaring, og på tirsdag modtager han sin dom i en retssag.

I mere end to årtier har den mystiske mand, som nægter at oplyse sin sande identitet, levet under en andens identitet. Han har stiftet familie i en forstad i delstaten Maryland og foregivet at være soldat. Han har snydt det amerikanske motorkontor, immigrationsmyndighederne samt statsadvokaten, som nu vil have manden bag lås og slå.

Han blev dømt i midten af november sidste år og kan se frem til en dom på ti år i fængsel i forbindelse med pas-svindel, fem år for svindel med velfærdsydelser, ti år for to gange at have stemt ved valg under falsk identitet samt to år for identitetstyveri.

Mandens advokater siger, at deres klient er immigrant, og at han kun er skyldig i at ville bo i USA. De planlægger at appellere dommen.

”Han er sigtet for overtrædelser af loven, men han har kun overtrådt loven, fordi han ønskede at bo i vores retssamfund,” skriver hans beskikkede forsvarsadvokater Laura Abelson og David Walsh-Little i en fælles udtalelse.

Navnet han går under – Cheyenne Moody Davis – har han stjålet fra en amerikansk statsborger, som er født på Jomfruøerne.

Identitetstyveriet skete efter den rigtige Davis havde påbegyndt afsoning af en dom for væbnet røveri på Antigua.

Det viser sig, at fængselsfanger ofte er ofre for identitetstyveri, en form for kriminalitet, der er steget med 16 procent over det sidste år ifølge nye tal. Flere og flere navne og CPR-numre på fanger stjæles i forbindelse med for eksempel selvangivelser til skattevæsnet i USA. Med begrænset eller ingen adgang til computere, offentlige registre eller sociale medier er det svært for fanger at finde ud af, om de har været udsat for identitetstyveri. Det kommer ofte som en ubehagelig overraskelse, efter de er løsladt igen.

De fleste borgere har mulighed for at tage visse sikkerhedsforanstaltninger for at undgå identitetstyveri, men aktivister for fangers rettigheder og eksperter i identitetstyveri siger, at man gør meget lidt for at sikre indsatte på samme måde. En løsning er at give fanger mulighed for at fastfryse deres mulighed for at optage lån, så snart de begynder at afsone dom. Men uden foranstaltninger og oplysningsarbejde er det tvivlsomt, at indsatte overhovedet overvejer risikoen for at blive udsat for identitetstyveri.

”De fleste indsatte er mere bekymrede om at komme igennem deres dagligdag i fængslet,” siger Adam K. Levin, som er tidligere forbrugerombudsmand for delstaten New Jersey og stifter af CyberScout og Credit.com, som advokerer for bedre identitetssikring. ”Folk, som sidder i fængsel, er ikke just bekymrede over, om de er kreditværdige eller registrerede som dårlige lånere.”

Mere end 24.000 selvangivelser med falske identitetsoplysninger stjålet fra fængselsfanger blev i 2015 indsendt til det amerikanske skattevæsen ifølge de seneste tal fra Treasury Inspector General for Tax Administration. De udbetalinger af overskydende skat, som man ansøgte om, beløb sig på 1,3 milliarder dollars – en stigning på 300 millioner siden 2012. Og de tal giver ikke engang det fulde billede af problemet. På nuværende tidspunkt efterforsker det amerikanske skattevæsen over 32.000 sager, hvor fangers identitet er forfalsket og brugt på selvangivelser i 2015 alene.

I visse tilfælde er det fangerne selv, som sælger deres oplysninger videre til organiserede forbrydere udenfor fængslet og modtager betaling for dem, men der har på det seneste været flere sager, hvor fanger ikke har været klar over, at de har været ofre for identitetstyveri.

I januar blev en mand fra Crown Point i Indiana idømt 61 måneder i fængsel samt en bøde på over 550.000 dollars for at indgive falske selvangivelser til skattevæsnet, hvor han brugte andre fangers oplysninger, uden de vidste det.

I februar blev en tidligere fange i Woodbury, Tennessee idømt 57 måneder for at stjæle en af sine medfangers identitet – ud over afdøde slægtninges – i forbindelse med sin selvangivelse. Han modtog i alt 56.000 dollars i overskydende skat, som han fik adgang til ved at forfalske underskrifter, mens han var ude på prøveløsladelse.

I marts blev en kvinde fra Newport News, Virginia idømt 54 måneder i fængsel, efter hun blev fundet skyldig i at forfalske selvangivelser for andre mellem 2013 og 2016. Den føderale anklagemyndighed sagde, at hun havde fabrikeret fradrag for kunder baseret på personoplysninger fra fanger, som hendes mand sad i fængsel med.

Identitetstyve går typisk efter personoplysninger fra børn og afdøde, fordi risikoen for at blive opdaget er mindre, siger Eva Velasquez, som er præsident for nonprofitorganisationen Identity Theft Resource Center. Indsatte i fængsler er også lette ofre.

”Det er jo typisk personer, som er helt ude af samfundet i fem til syv år,” siger Velasquez.

Det, at tyven i dette tilfælde nægter at afsløre sin sande identitet, gør sagen til noget særligt og har sendt myndighederne på overarbejde.

Den første gang, indenrigsministeriets diplomatiske sikkerhedstjeneste konfronterede manden, de kaldte John Doe, i 2013, fortalte han agenterne, at han havde været i militæret fra 2005 til 2008 og for nyligt var blevet afskediget ved reserven.

Da agenterne bad om at se ID, fortalte han, at han havde mistet sit ID-kort fra forsvaret.

Da man spurgte ham om, hvor han havde gået i skole, påstod han, at han ikke huskede det.

Da man bad ham identificere en ældre herre på et billede, var han ikke klar over, at manden var den rigtige Davis’ far.

Han fastholdt dog, at han kunne bevise, hvem han var. Han lovede, at han ville vende tilbage til agenterne med bevis.

Da agenterne opsøgte ham igen i december 2015, fortalte han, at hans identifikationspapirer fra forsvaret var gået tabt. Agenterne undersøgte mandens påstand om, at han havde været del af militærpolitiet i Fort Mead, men fandt intet spor af hans ansættelse i forsvaret.

Har du været i militæret? spurgte agenterne ham.

Han nægtede at svare.

Omfanget af mandens løgne blev tydeligt den 8. februar 2017, da agenter fra forbundsregeringen troppede op ved en anonymt udseende boligblok i Maryland med en ransagningskendelse.

På døren til lejlighed nummer 301 sad et klistermærke fra hæren. Indenfor fandt man håndjern, 16 forskellige typer knive samt peberspray. Et blåt emblem fra den lokale politistyrke lå på gulvet i soveværelset, et blåt politiblink fandt man i en pose under et bord, og i skabet på gangen lå der ammunition til en .9 mm pistol. Man fandt også adskillige militæruniformer, herunder trøjer med påskriften ”Militærpoliti”.

Agenterne fandt også skattedokumenter og kreditnotaer under forskellige navne.

Hvem er du? spurgte efterforskerne og arresterede manden.

”Cheyenne Davis,” lød svaret.

Under køreturen til retsbygningen i Baltimore, begyndte manden at kritisere præsident Trumps aggressive deportationspolitik. En agent spurgte ham, om han havde stemt ved valget i 2016. Det havde han. På Trump.

Hver gang, agenterne konfronterede den mystiske bedrager med bevisbyrden, som blev ved med at vokse, var det i håb om, at han ville tilstå. Men manden insisterede på, at han bare var en helt almindelig familiefar fra Maryland.

”Fakta er, at vores klient har boet i det kontinentale USA siden 1997. Han har ingen straffeattest, og han har betalt sin skat,” siger forsvarsadvokaterne.

På baggrund af sin stjålne identitet havde den falske Davis konstruerede en ny identitet, som var fyldt med halve sandheder og en del opdigtet information. Han var gift, havde arbejdet i forskellige supermarkeder, hvor han var blevet forfremmet til lederposter. Han blev sagsøgt i forbindelse med sin skilsmisse i 2010, men sagen blev afvist over en juridisk teknikalitet. (Han er fortsat gift). Han sagsøgte selv en anden kvinde for forældremyndighed over et barn i 2014.

Manden, han var, levede side om side med manden, han gerne ville være. Han var patriot, gik i militærtøj og satte et ”Wounded Warrior”-klistermærke på sin bil.

Han lagde en selfie ud på Facebook, hvor han er iført en militærkasket med tre striber – sergentrang – og en fleecejakke påtrykt ”DAVIS” og ”US ARMY”. Hans 80 venner på tjenesten talte blandt andet læger, fitnesstrænere og sekretærer. Mange af dem likede billeder, hvor på han optrådte som den pligtopfyldende ægtemand eller kæreste eller som krigsveteran. ”Jeg er glad for at være din ven,” kommenterer en.

Som årene gik blev flere og flere myndigheder – både på statsligt såvel som føderalt niveau – narret. Manden havde fået udstedt kørekort og sygesikringskort, han var registreret som vælger, og han blev sågar indkaldt som vidne.

Det var selvfølgelig i forbindelse med en sag om bedrageri. I november 2016 vidnede han for anklagemyndigheden efter han i sit arbejde ved et supermarked havde afsløret en kunde i at forøge at bedrage forretningen. Da anklageren spurgte ham, om kunden var skyldig, svarede han: ”Ja.” Anklagemyndigheden vandt sagen. Tre måneder senere blev den mystiske bedrager selv anholdt.

Men hans tur i vidnestolen var ikke den første gang, den mystiske mand havde demonstreret, at han ikke frygtede myndighederne. Han var tidligere blevet anholdt ved tre forskellige lejligheder i forbindelse med partnervold, men ansøgte om at få fjernet sagerne fra sin straffeattest, da ingen af dem resulterede i domme. Også det lykkedes for ham.

Men i retten foran dommer A. David Copperthite slap hans held alligevel op. Da bedragerens beskikkede forsvarer argumenterede for, at han burde løslades med elektronisk fodlænke under retssagen mod ham, var dommeren ikke enig. Hvis han udeblev fra retssagen, sagde dommeren, anede han ikke, hvordan myndighederne skulle finde ham igen.

”Jeg ved ikke engang, hvilket navn jeg skal kalde ham ved,” sagde dommeren.