Annoncering
Broadly

'Nomophobia' er frygten for ikke at kunne tjekke sin telefon

Vi kan ikke finde ud af at multitaske, men vores telefoner kræver det af os.

af Markham Heid
02 juli 2018, 7:29am

Foto: Leo Patrizi/Getty Images

Denne artikel er oprindeligt udgivet af TONIC USA

I slutningen af 1850'erne, inden han blev præsident, deltog Abraham Lincoln i en række debatter med Stephen Douglas, som var hans modkandidat til senatorposten i Illinois.

De berømte debatter mellem Lincoln og Douglas havde nogle strenge regler for, hvor lang tid hver mand fik lov til at tale – lidt ligesom Twitters grænse på 280 tegn per tweet, udover at det ikke på nogen måde var ligesom Twitters grænse. Dengang måtte den første taler bruge 60 minutter på at forklare sine argumenter. Derefter fik hans modstander 90 minutter til at tale – 60 til sin udlægning af virkeligheden og 30 til at svare på det første indlæg – og til sidst fik den første taler yderligere 30 minutter til respons. Derefter gik de videre til det næste emne.

"Så hvert emne blev diskuteret i tre timer," siger Brian Primack, professor i medicin og leder af Center for forskning i medier, teknologi og helbred ved University of Pittsburgh. "Prøv at sammenligne det med i dag, hvor det gennemsnitlige videoklip med en politiker varer syv eller otte sekunder – hvis vi er heldige – og så burde forskellen være temmelig tydelig."

Siden omkring midten af 1990'erne har videnskabsfolk vidst, at skærme får vores hjerner til at opfatte og behandle information anderledes. Her er for eksempel en undersøgelse fra 2005, der viser, at 50 procent af forsøgspersonerne mener, at deres koncentrationsevne blev forringet af at have mange skærme til rådighed. Kun 16 procent mente det modsatte.

Senest har en finsk undersøgelse fra 2016 vist, at folk, der har gang i mere end én skærm ad gangen, nemmere bliver distraheret end folk, der som udgangspunkt ikke "multimedietasker". En lignende undersøgelse viser, at brugere af flere medier havde svært ved at fokusere på et lyd- eller videoklip, hvis noget andet kørte i baggrunden.

Der er også temmelig meget forskning, der tyder på, at den menneskelige hjerne har svært ved at ignorere de vibrationer og bip, vores apparater laver, ligesom det kan være svært at samle tankerne igen bagefter.

Og så er der den her undersøgelse fra 2011, som viser, at korte forstyrrelser fra telefonen – et opkald, en sms eller en notifikation – kan få et menneske til at bruge fire gange så lang tid på at fuldføre en opgave. Og som en del medier har kunnet fortælle på det seneste, så er sociale medier skræddersyet til at gøre brugerne afhængige. Men trods det er det svært at sige præcis, hvor meget nye teknologier fjerner vores fokus og ødelægger vores koncentrationsevne.

"Vi har ingen sikre tal," siger Lee Hadlington, der forelæser ved De Montfort University i Storbritannien. Hadlington er selv forfatter til en undersøgelse fra 2015, der konkluderer, at storforbrugere af internettet har lettere ved at blive distraheret.

Men Hadlingtons opdagelser er udelukkende korrelative – det vil sige, at det er muligt, at de mennesker, der er mest på nettet, har dårlig koncentrationsevne til at starte med. "Vi kan ikke bare sige, at det er internettet, der gør os dårligere til at holde fokus," siger han. "Vi ved blot, at der er en forbindelse et sted."

Der er både godt og dårligt nyt: Den dårlige nyhed er, at hvis vores koncentrationsevne svinder ind som reaktion på nye teknologier, så kan vores evne til at udføre komplekse, nuancerede kognitive opgaver gøre det samme, og det gør det sværere at forholde os til os selv og resten af verden. "Hvis ikke vi øver os, vil vores hjerner miste evnen til virkelig at gå i dybden med et emne og holde fokus," siger Nicholas Carr, der er forfatter til bøgerne The Glass Cage og The Shallows – begge bøger handler om, hvordan internettet og teknologi forandrer os. "Hvis vi forfalder til den bekvemmelighed, som teknologien tilbyder os, så frarøver vi samtidig os selv muligheden for at udvikle flere talenter."

Den gode nyhed er, at selv om de mange skærme kan skade din koncentrationsevne, så kan man godt træne hjernen op igen – præcis som en muskel. Intensiv, fokuseret tankevirksomhed burde altså kunne genoprette det tabte.

Hvis du ikke er typen, der kan se dig selv sidde og meditere, så hjælper det sandsynligvis også at læse en bog, høre musik, eller lukke ned for email og andre distraherende faktorer, mens du arbejder, så hjernen kan gendanne sin koncentrationsevne. Tricket er altså at udnytte de fantastiske muligheder og den bekvemmelighed, som teknologien giver os, uden at miste for meget af vores hjernekapacitet i processen.