Du har en holdning til et emne, så du skriver et opslag på din Facebook-væg. Dit opslag skaber debat og for nogen vrede, og pludselig ser du dig selv blive bombarderet med grove kommentarer. Laura Mølgaard Tams stiller det ikke urealistiske scenarie op for mig. ”Det er sket for mig mange gange, at jeg bliver chikaneret på sociale medier,” siger hun. Hun fortæller mig om det, fordi det er noget af det, man kan lære at forsvare sig mod, hvis man deltager i arrangementer i den cyberfeministiske gruppe DO:TOPIA.
Jeg møder Laura Mølgaard Tams sammen med hendes kollega Maia Kahlke Lorentzen i de lokaler på Frederiksberg, hvor DO:TOPIA mødes hver 14. dag for at diskutere den teknologi, som er en del af vores liv, men som vi ikke altid forstår. Og for at skabe en mulighed for at lære om alt fra cybersikkerhed og kodning til at passe på sig selv over for ”Big Brother”, når man befinder sig på det store internet.
Laura Mølgaard Tams forklarer, at man i situationer, som i eksemplet ovenfor, kan oprette såkaldte digitale basisgrupper. De fungerer på den måde, at man laver en gruppe på eksempelvis Facebook, hvor man kan bede om hjælp, hvis man chikaneres. Så kan gruppen komme en til undsætning på forskellige måder, én metode er at like de positive kommentarer, selv skrive positive kommentarer eller sende hjerter, så de kommer før de chikanerende kommentarer.
Laura Mølgaard Tams og Maia Kahlke Lorentzen er cyberfeminster og begge aktive i DO:TOPIA, der er et aktivistisk kollektiv af cyberfeminister, internetnørder og digitale aktivister. Men også et sted for nysgerrige mennesker, der gerne vil lære om teknologiens muligheder og begrænsninger. Derudover driver de firmaet Bonobo Radical Collective, der har fokus på teknologi og social forandring, og hvor de arbejder ”for en mere inklusiv og retfærdig verden” og tilbyder it-løsninger, undersøgelser af arbejds- og organisationskultur og workshops.
”Vi ved en masse om dynamikker på nettet, chikane og hadfælleskaber, og så kan vi også tekniske ting,” fortæller Maia Kahlke Lorentzen.
DO:TOPIAs målgruppe er dem, der hverken er unge eller gamle, for dem er der masser af tilbud til. Det er et sted for de voksne, der ikke nødvendigvis er født med teknologien. ”De skal vide, at der ikke findes dumme spørgsmål, og at det er okay at få stress over sin computer,” fortæller Maia Kahlke Lorentzen og forklarer, at de arbejder med kønnede udfordringer, når det kommer til teknologi. ”Det er oftest kvinder, der får af vide, at de ikke kan finde ud af computere, og hvis de så sætter sig ned og prøver, og de ikke kan finde ud af det, er det skamfuldt, og så giver de op,” fortæller Laura Mølgaard Tams. Maia Kahlke Lorentzen supplerer:
”Det er det samme med kvindelige dj's. Når kvinder skal op foran pulten, tror de, at de skal være perfekte, ellers føler de, at de skal forsvare sig på deres køns vegne. Du lærer at være dj ved at fucke op. Det er det samme med at programmere, du er ikke født god til det. Men de fleste mennesker kan lære at bruge det på et eller andet niveau.”
Det er derfor, DO:TOPIA laver events, som er offentligt tilgængelige og gratis. ”Vi lærer forskellige skills fra os, man kan eksempelvis lære at programmere. Det, der er anderledes ved DO:TOPIA, er, at det har et feministisk udgangspunkt. Det er kvindelige eller feministiske undervisere, der skaber et trygt rum at lære i for kvinder og minoriteter. Der kommer også en del mænd, der føler sig dumme teknisk, men ikke tør indrømme det andre steder.”
Laura Mølgaard Tams kommer fra en baggrund på datalogistudiet på Københavns Universitet, men hun måtte droppe ud, fordi hun oplevede en heftig sexistisk kultur blandt gamerne på studiet.
”Jeg begik den fejl at springe ud som kvinde, mens jeg gik på et mandsdomineret fag. Jeg ved ikke, om det var, fordi jeg var trans, eller fordi jeg var kvinde. Det har nok været en blanding. Men det var virkelig ikke rart at være der.”
Hun fortæller, at hun har levet hele sit 26-årige liv på internettet, for der kan hun være sig selv. På nettet kan hun nemlig nedbryde biologiske barrierer og skabe større ligestilling. Hun kan have en virtuel cyborg-krop og alter egoer, der er kvinder.
”Jeg kan huske i Pokemon, da professor Oak spørger, om man er en dreng eller en pige, og så kunne man selv vælge. Det var så vildt for mig, for det var noget, jeg ikke normalt kunne. Det er måske ikke noget, de fleste tænker over, men for transkønnede kan det være en kæmpe befrielse,” fortæller Laura og forklarer, at internettet er et godt sted at flygte hen for minoriteter som hende selv. I dag er hun sikker på, at det er det, der har fået hende til at være cyberfeminist. Hun har altid blandet sig i debatten om eksempelvis transkønnedes rettigheder, derfor har hun på egen krop oplevet at blive chikaneret og trollet.
”Der findes grupper af såkaldte feminister, der går efter andre feminister. De er meget efter mig og bombarderer mine opslag." Hun fortæller, at de i DO:TOPIA finder det udemokratisk, hvis debatter lukkes ned, fordi man er uenig. Der, hvor de dog synes, at det kan være okay at lukke ned for en debat, er, hvis de guidelines, der er på den pågældende platform, brydes, eller hvis der udelukkende er tale om chikane. "Jeg opfatter det ikke som en debat, hvis det kun går ud på at sige grimme ting om en person eller diskutere en persons udseende. Så er det chikane eller hadtale, og det skal lukkes ned," fortæller Laura Mølgaard Tams.
Maia Kahlke Lorentzen fortæller om en DO:TOPIA-aften, hvor man kunne lære at lave memes og bruge dem til at trolle. Man kunne se med over skulderen, mens folk med mere erfaring med at trolle deltog i en debat med et satirisk greb. I dette tilfælde brugte de memes til at trolle en mand, der havde sagt, at kvinder var mænd biologisk underlegne. Det bringer os tilbage til de digitale basisgrupper og de værktøjer, man kan bruge i kampen mod chikane og trolling på nettet.
”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ikke selv ender med at trolle nogen. Det, vi lærer fra os, er selvforsvar mod trolling, og der er forskellige metoder, jeg synes er ok. En af dem er at bruge humor,” fortæller Laura Mølgaard Tams og giver et eksempel på det, hun kalder den satiriske trold.
Hun fortæller om en kvinde, der lavede et opslag på Facebook med et billede fra Slutwalk, et initiativ, som begge kvinder er aktive i, og som handler om at kæmpe imod slutshaming, victimblaming og seksuel udskamning.
I opslaget var der linket til en artikel med et billede fra Slutwalken, og kvinden skrev: ”Så er der splitkyllinger til alle.” Derefter forklarede hun, at en splitkylling er en kylling, der er kommet til skade under slagtning, så den ligger med brækkede ben og skridtet blottet. De kan findes i den billige kasse.
”Det var dog en afskyelig ting at sige om andre kvinder, tænkte vi. Men hvad skal man stille op med det? Man kan jo ikke diskutere med det,” siger Maia Kahlke Lorentzen og fortæller, at de derfor besluttede sig for at trolle hende med humor. ”Vi opfordrede vores basisgruppe på Facebook til at smide hende et billede af en kylling. I kommentarsporet kunne de skrive: Kys fra splitkyllingerne. Det endte med, at hun selv syntes, det var sjovt, og det afsporede totalt debatten. Der gik splitkyllinger i den.”
Maia Kahlke Lorentzen har altid beskæftiget sig med teknologi i sit job. Hun er 37 år, har en bachelor i medievidenskab og har blandt andet arbejdet for NGO’er som Greenpeace og Amnesty International. I Greenpeace arbejdede hun med kampagnestrategi, og hvordan man ved hjælp af digitale platforme kan mobilisere folk og få dem til at kæmpe for en sag.
Hos Amnesty International var hendes fokus på menneskerettigheder og teknologi. ”Hvor man i starten tænkte, at teknologien kunne frigøre information, fandt man jo hurtigt ud af, at teknologien også er undertrykkende.” Hun fortæller om digital chikane, overvågning og specifikt det Arabiske Forår, som blev kaldt Facebook-revolutionen, men hvor regimerne bagefter brugte Facebooks ansigtsgenkendelses-funktion til at finde frem til dem, der var en del af det. ”Det er jo fucked up. Man skal være bevidst om, at teknologien går begge veje. Den er både god og farlig,” fortæller hun.
For tre år siden forlod hun den verden for at kunne fokusere mere på det aktivistiske og feministiske teknologiske arbejde. Noget af det første, hun var med til at lave inden for tech-aktivisme, var et Wikipedia-redigeringsmaraton, hvor en gruppe aktivister sørgede for, at der kom flere kvinder på Wikipedia. Ud af det opstod DO:TOPIA, som det er i dag. ”I DO:TOPIA laver vi events med forskellige emner, det kan være kodeskole eller sikkerhedskurser,” fortæller hun.
I dag kan virksomheder booke Laura og Maia, hvis de eksempelvis vil lære om håndtering af digital chikane eller digital sikkerhed og selvforsvar. De håber, at de kan komme til at leve af det, så de ved siden af kan bruge mere energi på kurserne i DO:TOPIA. Kurser, hvor de vil lære folk om de trusler, der findes, når du bevæger dig på nettet og bruger moderne teknologi. Det kan eksempelvis være hackere, der vil forsøge at stjæle fra dig. Noget, som nemt kan spottes, hvis man ved, hvad man kigger efter. Eller de politiske trolde, stalkeren eller chikanørerne. Ligesom de også har fokus på det, de kalder ”overvågningskapitalisterne”.
”Det er Google, Snapchat, Twitter og alle de andre, der har en forretningsmodel, hvor de indsamler data og sælger det videre. Den form for overvågning prøver vi at lære folk at beskytte sig mod,” fortæller Maia Kahlke Lorentzen.
Kampe er der nok af, hvis man spørger de to cyberfeminister, der er enige om, at der er masser af arbejde med, for at tech kan blive mere inkluderende for både mænd og kvinder.
Læs mere om tech fra Broadly: