Sådan er det at være ung og helt vildt ensom i en storby

”De fleste mennesker glæder sig til weekenden, men for mig er det omvendt. Jeg glæder mig til mandag, så jeg kan tale med de andre på mit arbejde.”

af Ben Copeland; billeder af Sabine Rovers
|
23 februar 2018, 8:35am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland

Inderst inde ved vi godt, at andre menneskers liv ikke er lige så fantastiske, som de fremstår på sociale medier. Men det kan være svært at huske, når man klikker igennem folks Insta-stories, og ser alle andre have det sjovt, mens man selv føler sig ensom og isoleret.

Især i byerne – hvor de fleste af os bor – kan ensomheden forværres af at være omgivet millioner af mennesker, som alle sammen ser ud til at have et skønt liv, mens vi sidder alene derhjemme og ser Netflix på computeren.

Forskning viser, at ensomhed har stor indflydelse på vores psykiske helbred, og at det udgør en potentielt større helbredsrisiko end rygning og overvægt. Den britiske regering har for nylig udnævnt en ensomhedsminister, der skal finde løsninger på et problem, som påvirker 9 millioner britter - unge som gamle. I Danmark vurderes det, at mindst 210.000 mennesker føler sig ensomme altid eller ofte. Det kan være svært at bryde ud af ensomheden, for jo færre mennesker du snakker med, jo mere føler du, at du er det eneste menneske på jorden, som har problemet. Af samme grund er der mange organisationer, der taler for, at vi skal have en mere åben og samfundsmæssig debat om problemet.

Vi talte med fem internationale studerende, som er flyttet til Amsterdam og væk fra familie og venner for at starte det, de håbede skulle blive et nyt og spændende kapitel i deres liv. I stedet fandt de ud af, at det er en del sværere at få et netværk i en ny by end de havde troet, og at deres ensomhed påvirker hvert eneste aspekt af deres liv.

Nguyen (24) fra Vietnam, studerer sprogteknologi

”Måske er det fordi, jeg har set for mange amerikanske film, da jeg var yngre, men jeg havde virkelig store forventninger til livet på universitetet. Men virkeligheden er bare ikke lige spændende, som jeg havde håbet. Jeg har brugt hele mit liv på at arbejde, og jeg har ikke så mange venner. Når jeg ikke læser lektier, ser jeg tegnefilm – det er en vane, jeg har fået, efter jeg er flyttet hertil, fordi jeg tilbringer så meget tid alene. På min fødselsdag sad jeg også bare alene og så tegnefilm hele dagen.

”Mine første måneder i Amsterdam var ikke så slemme. Jeg havde nok at lave, og det hele var nyt og spændende. Men det varede ikke længe, før det blev værre. Jeg dumpede en del af mine første eksaminer, fordi jeg ikke var vant til systemet herovre. Samtidig forsøgte jeg at skabe et nyt liv i en ny by, men havde ingen at tale med, når jeg var stresset og ensom. Det var seriøst den værste tid i mit liv. I løbet af de første måneder var der aftener, hvor jeg låste mig inde på mit værelse for at græde, og tænkte, at hvis jeg døde her, var der ingen, der ville opdage det. Det er sgu ret fucked up.

”Jeg tror, at noget af det, der gør mig særlig ensom i Amsterdam, er, at jeg konstant er omringet af mennesker, der har det sjovt i den her kæmpestore, pulserende by. Og når jeg hører folk snakke om alle de fester, de tager til, kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvorfor mit liv her i byen ikke er lige så spændende.”

Mario* (27) fra Italien, arbejder for et arkitektfirma

”Alle mine venner i Italien er misundelige på mit nye liv i Amsterdam. De regner med, at alt går som smurt, fordi jeg har et godt job, taler bedre engelsk og bor i en fed by. Det lyder fedt på overfladen, men det er ikke sådan i virkeligheden.

”De fleste mennesker glæder sig til weekenden, men jeg har det omvendt – jeg glæder mig til mandag, så jeg kan snakke med de andre på arbejdet. Jeg er virkelig deprimeret om fredagen, fordi jeg kun kan tænke på, at jeg skal tilbringe endnu en weekend alene, hvor jeg enten gør rent eller spiller computer. Når jeg endelig går ud, er det næsten altid bare for at gøre det. Så tager jeg på en bar eller drikker en enkelt kop kaffe, og så går hjem igen og er ensom. Det er det samme hver weekend.

”Mennesker er sociale dyr – vi har brug for andre mennesker for at overleve. Jeg er ligesom det der dyr – jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men det ligner et får – som kan dø af ensomhed. Jeg dør ikke bogstaveligt talt, men der er ikke meget mening med livet, når du er ensom.”

Shanta* (31) fra Indien, arbejder som forelæser

”Det er ikke første gang, jeg bor i udlandet. Jeg studerede i Leicester i England i seks år. Men her er det ligesom at blive kylet ind i fuldstændig anderledes verden. Jeg kendte ikke en sjæl, inden jeg kom hertil, og jeg vidste ikke særlig meget om hollandsk kultur. Jeg syntes, det var nemmere at møde mennesker, da jeg studerede i England, og vi havde uendelig meget tid til bare at hænge ud og få nye venner. Det er anderledes i Amsterdam, fordi mine kollegaer alle sammen har deres familier.

”For det meste har jeg bare lyst til at blive på arbejdet, for der kan jeg faktisk snakke med nogen. Jeg kunne slet ikke vente til juleferien sluttede, for jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvor jeg skulle tage hen, eller hvem jeg skulle hænge ud med. Jeg sad bare og kukkelurede i min lejlighed. Min roomie var taget hjem til Spanien, så jeg var helt alene.

”Ensomhed får mig til at føle mig værdiløs, som om jeg ikke kan opnå noget, som om jeg ikke er en værdifuld del af samfundet. Og jeg har det, som om jeg er det eneste menneske i byen, der kæmper med det her. Jeg ved godt det ikke er sådan, men sådan har jeg det.”

Ioana (20) fra Rumænien, er i praktik i en modevirksomhed

”Jeg begyndte at føle mig ensom, så snart jeg ankom til Amsterdam og begyndte at arbejde som praktikant for en modevirksomhed. Det kan være virkelig svært at befinde sig i en storby uden nogle venner. Det er rart at snakke med mine venner på Skype, men når jeg har lagt på, og de vender tilbage til deres travle hverdag, sidder jeg tilbage i min egen triste tilværelse."

”Alle hverdage er ens: Jeg arbejder fra ni til fem, og så tager jeg hjem for at se fjernsyn. Det kan godt være, jeg går ud og køber ind, men når jeg ikke har venner, er der ikke rigtig andre muligheder. Jeg er fanget i den samme rutine, og det gør mig både bange og magtesløs. Det er en ond cirkel – jeg føler mig svag, fordi jeg ikke laver noget, og fordi jeg føler mig svag, laver jeg ikke noget. Desuden er alle mine venner langt væk og har deres egne ting at passe, så de ved ikke rigtig, hvor ensom jeg er i den her by.

”Jeg føler mig faktisk aller mest ensom, når jeg sidder i toget. Jeg stirrer bare på mennesker med familier og venner og ønsker, at jeg også havde noget at tage mig til og mennesker at gøre det sammen med. Deres lykke og livsglæde gør min ensom værre.”

Irina (23) fra Rusland, læser europæiske studier

”Jeg flyttede til Amsterdam for at være sammen med min kæreste, selvom jeg ikke rigtig kendte nogen eller havde et job ventende. De første par måneder tog min kæreste på arbejde, mens jeg blev derhjemme og lavede ingenting. Jeg prøvede ikke at kommunikere med nye mennesker, for jeg var bekymret for, at mit engelsk ikke var godt nok, og at jeg ville gøre mig selv til grin, hvis jeg prøvede.”

”Det varede ikke længe, før jeg følte mig fuldstændig fortabt. Jeg prøvede at finde noget at tage mig til og blev babysitter for en russisk familie, men det var mareridt – barnet var helt ude af kontrol. Jeg vidste, at jeg havde brug for at skabe mine egne forhold til andre mennesker, så jeg søgte ind på universitetet. Men selv efter jeg var startet i skole, tøvede jeg med at snakke med nye mennesker, og jeg fik ikke mange venner, og det blev kun værre, da min kæreste slog op med mig. Han flyttede ud, og de næste par måneder var jeg fuldstændig knust. Jeg kunne hverken spise eller forlade min lejlighed. Jeg endte med at tabe mig. Det var en meget skræmmende tid for mig."

”I den her by gør de fleste deres egen ting. Hvis du ikke har nogle interesser, der gør, at du passer ind i en bestemt subkultur, ender du alene. Og så er det selvfølgelig også nemmere at få venner, hvis man taler hollandsk, og det gør jeg ikke."

"Jeg tror, det er vigtigt, at vi snakker åbent om det her problem, for der er mange ensomme mennesker i byen, som tror, de er den eneste, men det er de slet ikke. I den forstand er de ikke alene med et være alene. Måske kan det motivere dem til at ændre noget i deres liv.”

*Navne ændret for at beskytte deres identitet.