Jul med din familie

Her er alle de argumenter, du skal bruge for at vinde julen med din snæversynede familie

Kom gennem julen med familiefreden og din integritet intakt.
Gamle glade mennesker til jul
Foto: Ravi Kohli via Unsplash

Hvad skal du efter gymnasiet? Hvad bliver du så, når du har brugt fem år på at læse det? Hvornår skal du egentlig konfirmeres? (Du blev konfirmeret i 2013.) Hvordan går det med [indsæt din ekskærestes navn]? Med et stift smil og et påtaget lethed i stemmen skal du nok formå at feje den her slags spørgsmål af vejen uden problemer, når du bliver tvunget sammen med din familie over julen.

Men det bliver først rigtig svært at holde julefreden, når din familie bliver trætte af de personlige spørgsmål og bevæger sig ind på politisk grund. Du kan selvfølgelig vælge at lave en Maude og få hovedpine, hver gang et af dine familiemedlemmer henkastet får sagt noget over snapsen, der får jeres spisebord til at minde om en julefrokost i 1930’ene. Men du kan også vælge at tage kampen op. Og ja, det er en kamp, selv om alle insisterer på, at vi "bare diskuterer”. Derfor vil vi udstyre dig med al den ammunition, du skal bruge for at trække dig sejrrigt ud af juletiden med slægtninge fra nær og fjern.

Annoncering

God kamp.

“Hvorfor skal kvindefodbold nu til at fylde så meget?”

  • For det første kan du berolige dit forstokkede familiemedlem med, at vedkommende slet ikke behøver at se kvindefodbold, hvis han/hun (lad os være ærlige – det er en han) ikke har lyst.
  • For det andet: Bare fordi DR viser en kvalifikationskamp med kvindelandsholdet en gudsforladt torsdag kl.17.30, betyder det ikke, at der bliver skåret ned på antallet af weekendens Premier League-mandekampe.
  • I øvrigt har vi i Danmark nogle af verdens dygtigste kvindelige fodboldspillere, og kvindelandsholdet kom da også hjem med en sølvmedalje fra EM i sommeren 2017. Og det er jo rart at holde med nogen, der vinder engang imellem.
  • Kvindelandsholdets eksponering er med til at vise piger, der spiller rundt omkring i landets klubber, at det godt kan lade sig gøre at få en karriere på fodboldbanen, når man er kvinde. På den måde kan Danmark måske i fremtiden får et endnu stærkere kvindelandshold og vinde endnu mere. For det handler altså om at vinde! DANMARK! DANMARK! DANMARK!
  • Stop: Hvis du begynder at sammenligne talentmassen i herre- og kvindefodbold, har du tabt på forhånd og er tvangsindlagt til at høre om, hvordan din overvægtige svoger kunne vinde over hele kvindelandsholdet alene.

“Hvorfor må jeg ikke klæde mig ud som Obama og male mig brun i hovedet til temafest?"

  • Selv om din skøre kusine sikkert bare synes, at hun havde fundet på et grineren kostume til introfesten på jura, så går det altså ikke, når blackface blev brugt til at retfærdiggøre kolonialismen og undertrykkelsen.
  • Blackface var fra 1800-tallet indtil 1960’erne en udbredt underholdningsform, hvor hvide amerikanere og europæere malede sig sorte i ansigterne og optrådte som stereotype forestillinger af sorte mennesker, der var fjollede og tilfredse med livet som slavegjort.
  • Og måske vi skulle prøve at arbejde sammen om at få mindre racisme i Danmark, når man tænker på den rapport, FN's racediskriminationskomité udgav for nogle år siden, der pegede på, at diskrimination og racehad var stigende herhjemme.
  • Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt det er sjovt at male dine kinder og iføre dig afroparyk, kan du med fordel tage den her test.
  • Tip: Du kan også starte med at købe en håndfuld eksemplarer af Anna Neyes “Emma Gad for hvide” i mandelgave og putte en mandel i alle skåle.

“Vi bør skaffe os af med alle ulve i Danmark.”

  • Okay, Danmark er meget opdyrket, så der er måske ikke så meget plads for ulven at boltre sig på, men måske kunne det gøre det en anelse mere spændende at gå en tur i skoven – på den Game of Thrones-agtige måde. Det er selvfølgelig nemt at sige for de københavnere, hvis tætteste forhold til naturen er en tur i Kongens Have.
  • Men hvor mange ulve er det egentlig, vi snakker om? Det kan være svært at sige helt præcist, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening var der fem i sommer. Der var oprindeligt ni, men to døde (en af dem i et drive-by-skyderi), og to udvandrede. Måske blev de trætte af hetzen mod dem.
  • Og hvorfor skulle vi ikke have ulve? For det første er ulve en oprindelig del af ikke bare den danske, men den europæiske kultur. For det andet er ulven truet, og hvem kan have noget imod et truet dyr?
  • Det er jo alt sammen meget godt, men hvad siger du så, når din onkel viser dig et billede på sin smartphone med klap-etui af et af sine halvspiste får? Jo, du starter selvfølgelig med at kondolere, men så kan du spørge, om han er sikker på, at det var en ulv, der stod bag attentatet. Guldsjakaler og hunde står nemlig bag flere anmeldte angreb på husdyr end ulve.
  • I virkeligheden handler den her diskussion slet ikke om ulve, men er bare en forgrening af den evige fejde mellem jyder og købehavnere. Men hvad med at vi slår en handel af? Vi bytter simpelthen geografisk rundt på “ulvezonen” og “visitationszonen”. Jyderne sender alle fem ulve til København, så sender københavnerne hele bandekonflikten den anden vej. Aftale?
  • Stop: Én ting, du ikke må gøre, er at foreslå din onkel at bygge et stort og dyrt hegn for at holde ulvene ude. Det vil kun medføre unødig provokation. Er du klar over, hvor mange Slots-pilsnere man kan få på den anden side af grænsen for den slags penge?

“Hvorfor må ciskønnede skuespillere nu ikke må spille transkønnede roller i film og på tv?”

  • Først og fremmest vil jeg ønske dig tillykke med, at din familie tilsyneladende har accepteret, at der findes mere end to køn. Så langt, så godt, men den næste, der kækt spørger, det så ikke også er tarveligt over for vampyrerne, at Claes Bang spiller Dracula, selv om han ikke er vampyr, fortjener en lammer.
  • Det kan selvfølgelig være svært at sætte sig ind i, hvorfor nogle transpersoner mener, at det er diskriminerende, når transkønnede roller spilles af ciskønnede skuespillere. “For handler skuespil måske ikke om, at lade som om, man er en anden, end man i virkeligheden er, hva’?” Jo, det kan vi godt blive enige om, men hvis en transkvinde eksempelvis bliver spillet af en mandlig skuespiller, er der desværre en tendens til, at fremstillingen ender med at blive meget endimensionel og stereotyp.

Annoncering

“Skal man nu til at underskrive en kontrakt, inden man boller?”

  • Nej – eller det må du selvfølgelig gerne, hvis det gør noget godt for dig og din partner. Det skal vi ikke gøre os til dommere over. Men samtykke kan sikres på mange forskellige måder. Du kan for eksempel starte med at spørge din partner, om vedkommende har lyst. Vi lover, at det ikke bliver akavet.
  • Selvfølgelig er der også den del af samtykke, der handler om samtykke-lovgivning, og her kan der godt opstå lidt forvirring omkring omvendt bevisbyrde, men egentlig behøver det slet ikke være så besværligt, for du kan bare vise dine bedsteforældre den her dejligt pædagogiske video på deres nye Ipad.
  • I dag bliver meget få voldtægter anmeldt, og der er nogle, der mener, at en samtykke-lovgivning kan være med til at ændre på det, fordi det ikke længere er offeret, der skal bevise, at de kæmpede imod, men gerningsmanden, der skal bevise, at samtykket var på plads.
  • Advarsel: Hvis du vil vise dine bedsteforældre førnævnte video, betyder det højst sandsynligt, at du skal bruge dine deres wifi eller computer, og det er ikke gratis. Det koster nemlig en ørkenvandring ind i det det store, sorte hul af spørgsmål, der omhandler alt fra dobbelt linjeafstand i Word til reparation af deres GPS.

“Maskeringsforbuddet er jo faktisk med til at frigøre kvinder.”

  • Det er selvfølgelig muligt, at der findes kvinder, der sendte justitsministeren en kærlig tanke, smed burkaen og begyndte til fitness-strip, da maskeringsforbuddet trådte i kraft. Men hvis der er, mangler jeg at møde dem. For selv om forbuddet kan opfattes som frigørende i ørene på din fætter, der selvfølgelig er ekspert på både kvinderettigheder og islam, så kan forbuddet også have den modsatte effekt og være med til at isolere kvinderne.
  • Hvis du har ekstra meget lyst til at blive kaldt flabet af din storrygende fætter, kan du jo spørge ham, om et rygeforbud ikke kunne være med til at frigøre ham fra nedsat lungekapacitet.
  • Og så kan du tilføje, at så længe de (meget få) niqab-klædte kvinder ikke blander sig i, hvorvidt din fætter tager et for stort jakkesæt og en blinkende blå nissehue på, når I er til julefrokost, så behøver han heller ikke blande sig i deres gevandter.

“Jeg er altså træt af #MeToo. Det er en hysterisk heksejagt.”

  • Skift øjeblikkeligt og nådesløst emne til, hvor meget du glæder dig til koncerter på Forbrændingen i Albertslund i 2019.
  • Sagen er, at meget få danske mænd er blevet fremhævet ved navn i medierne i forbindelse med #MeToo, og konsekvenserne for dem har været minimale.
  • “Men hvad med Ålen?” vil nogle måske spørge. Her kan du passende svare ved at stikke en mikrofon ned i skridtet på dem og spørge, om deres kønsorganer har noget på hjerte. Og i øvrigt er Peter Aalbæk tilbage på job. Så rigtig god jul til ham også.
  • Du kan også påpege din samtalepartners mangel på historiekendskab. For at sammenligne #MeToo med hekseforfølgelserne er historisk set en rigtig dårlig sammenligning, i og med at hekse ikke blev dømt af befolkningen, men af det etablerede retssystem (ved hele to uvildige instanser endda).
  • Til slut kan du kaste dig ud i at forklare, at #MeToo ikke handler om mændene mod kvinderne, men om magtfulde mennesker, der misbruger deres privilegier. Du kan lede opmærksomheden hen på nogle af de kvinder, der også er blevet anklaget for overgreb i forbindelse med #MeToo, for eksempel professor Avital Ronell, der er blevet fundet skyldig i seksuel chikane af en yngre mandlig studerende, eller skuespilleren Asia Argento, der angiveligt forgreb sig på en yngre mandlig skuespiller.

“Den der flygtninge-ø virker da som en fornuftig idé."

  • Hvis de andre punkter har krævet, at du trak vejret helt ned i maven, inden du svarede, så skal du måske overveje, hvordan du kan trække vejret ned i tæerne nu.
  • Ja, det er en helt fin idé, hvis man er nede med et koncept, der lader til at være på kant med FN's menneskerettigheder.
  • Det er også en fremragende idé, hvis man har lyst til at bruge 759 millioner på 125 mennesker. Nu er penge selvfølgelig et relativt begreb, og for Danske Bank er det for eksempel bare et greb i statskassen, men det er også flere penge, end regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at afsætte til hele klima- og luft-området, mere end en ny sundhedsreform koster, og næsten dobbelt så meget, som der er afsat til de mest psykisk syge patienter i psykiatrien. For bare at tage et par af de dyreste tiltag i finansloven.
  • “Men hvorfor nu også bruge penge flere penge på klimaet, når økologi alligevel er fis i en hornlygte, og spandene til affaldssortering er så grimme?” byder din moster raskt ind med. Ja det ved jeg da snart heller ikke. Måske så dine oldebørn også kan trække vejret, når de bliver voksne.