første date

Jeg inviterede Big Shaq på date, og han beholdt selvfølgelig jakken på

The ting goes to Starbucks i Croydon. Seriøst, det var der, han ville mødes.

af Niloufar Haidari; billeder af Bekky Lonsdale
01 december 2017, 9:54am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Det er ingen hemmelighed, at ingen har haft så stor indflydelse på engelsk memekultur i 2017 som Big Shaq også kendt som The Man Whom is Never Hot også kendt som komikeren Michael Dapaah. Siden han brød igennem med sin Fire in the Booth-freestyle på Charlie Sloths 1Extra, har Big Shaq og hans jakke optrådt både URL og IRL. Fra Jon Snow-memes til videooptagelser fra et afrikansk bryllup, der popper løs, til sangen til fyren, der sad bag mig i biografen til It og råbte ’SKIYA!’, da Pennywise sagde "pop pop". ”Man’s Not Hot” er fuldstændig uundgåelig.

Big Shaq ligger i top-30 på de britiske hitlister og har skabt historie i kraft af, at han er den højest rangerede debutkunstner i år – til at starte med uden en video vel at bemærke – og derfor synes jeg, det var på tide at møde manden bag årets musikalske hitfænomen. I en tid, hvor min karriere som skribent konstant er i risiko for at blive tromlet ned af efterspørgslen på videojournalistik – hvilket betyder, jeg enten kommer til at sulte ihjel eller skal ernære mig via pyramidespil – så er en mand, der er ekspert i virale hits, den helt rette at snakke med for at få nogle gode råd. Det er Big Shaqs idé, at vi skal mødes i det sydlige London, nærmere bestemt den lokale Starbucks i hjembyen Croydon. Det ser ud, som om vi sidder i en lufthavn, hvor der ikke er nogen udskænkning. Sikkerhedsvagten ville ikke lade fotografen Bekky Lonsdale tage billeder på Starbucks. Jeg ved ikke hvorfor. Men da jeg alligevel sad og følte mig som en 16-årig igen, besluttede jeg at køre basic bitch-stilen og bestille en pumpkin spice-latte med ekstra flødeskum. Big Shaq fik en kold karamel-latte. Han skal jo ikke blive for hot.

Vi fandt en hyggelig krog i den helt-fine-men-stadig-meget-center-agtige Starbucks, og jeg prøvede at sætte kløerne i ham, før Drake dukker op og signer ham på OVO Sound, og han bliver alt for berømt til at vise sig i offentligheden.

NOISEY: Jeg er overrasket over, at du ikke har en dynejakke på.
Big Shaq:
Den ligger i tasken – bare for en sikkerheds skyld.

Jeg har min på i dagens anledning.
Jeg har stadig joggingsæt og jakke på, bare rolig. Men det er en sej jakke, du har.

Tager du tit på dates på den her Starbucks?
Nej, jeg kommer her ikke særlig tit, det er en hel særlig ting til ære for dig… Efter Cardi B-opdateringen får jeg masser af beskeder fra nøgne damer, så jeg måtte rykke på det.

Jeg har ikke sendt dig en besked, så jeg ved ikke helt, hvorfor du ser sådan på mig.
Det er helt okay. Nu er vi her jo endelig.

Jeg synes, her bliver så varmt lige pludselig.
Skal jeg tage din jakke af for dig?

Nej, det er okay. Jeg tager den selv af.
Jeg tager aldrig min jakke af.

Det har jeg hørt. Hvad er dit yndlings-"Man’s Not Hot"-meme/mashup?
Jeg tror, det er den med Spongebob Squarepants eller den med Black-Eyed Peas.

Har du set den med fuglen, der marcherer i takt til musikken ?
Ja, den er også vild. Den er sjov, fordi man ikke forventer det. Nice hår.

Fugle har ikke hår.
Jeg mente dit hår.

Nåh, mit hår! Hvad søger du i en kvinde? Er håret meget vigtigt?
Det er vigtigt, at en kvindes hår dufter godt. Hvad lugter dit af? L’Oreal? Pantene?

Jeg bruger Mane & Tail.
Det kender jeg ikke. Det lyder, som om det er til dyr.

Det er godt til krøllet hår. Jeg køber det ved Pak’s.
Pak’s? Har du også vaskebræt?

Ja, det har jeg faktisk. Hvad med dig?
… Sommetider.

Når du tegner det på maven?
Nej, nej. Det er helt seriøst.

Jeg kan se, du har en banan med. Jeg hader bananer. Hvis vi ender med at blive kærester, er det slut med at spise bananer for dit vedkommende.
Den er ikke til dig.

Men jeg kan lugte den. Den giver mig kvalme.
Bare rolig. Det skal nok gå. Jeg kan godt lide din næsering. Meget kreativt.

Har du nogen piercinger?
Ikke nogen, du kan se. Jeg har dem ikke på mig.

Har du piercet din banan?
Du er fandeme skarp!

Hvordan har din dag været?
Jeg har været lidt rundt i byen. [Vores drikkevarer ankommer] Det ser godt ud. Meget kreativt.

Jeg sagde jo, du skulle få flødeskum på den.
Nej, jeg er på slankekur.

Jeg prøver at fede mig selv op til vinteren.
God idé. Det ser ud til, det virker.

Hvilken type kvinde går du efter?
Alle former og størrelser. Jeg er helt åben. Jeg kan godt lide variation. Kort hår er godt dog. Så kan vi gå til samme frisør.

Jeg gik engang til frisør med en kæreste. Jeg fik et undercut. Det er længe siden.
Ligesom da Rihanna fik det. Så du er copycat.

Det var længe før Rihanna.
Det siger de alle sammen. Nu prøver du bare at lyde sej.

Jeg ville ønske, hun var min ven.
Når man er sammen med Big Shaq, vil alle være ens ven.

Det her er bare et trick for at nå til Rihanna.
Det kan jeg godt lide. Du er på det rette sted og i de rette hænder. Du er beskyttetet.

Hvad?
Beskyttetet. Det er ekstra -et er et skjold, hvis du forstår?

Der står i din Insta-bio, at du har et usynligt skæg. Er du ked af, at du ikke har et skæg, når du skal på date?
[Stilhed] Som du ser, så er tingene begyndt at udvikle sig. Jeg skal til en barber senere, han finder ud af det. Hvor er dit skæg?

Jeg barberede mig, inden jeg kom.
Det kan man godt se.

Hvad inspirerede dig til at lave "Man’s Not Hot"?
Det er bare sådan en hverdagsting. I visse situationer er jeg aldrig hot.

Hvor længe har det stået på?
Hele mit liv.

Hvad er det varmeste, du har haft det?
En sommer.

Hvad er det laveste antal beklædningsgenstande, du har haft på?
En undertrøje.

Du er aldrig nøgen?
Nej. Jeg tager bad med undertrøje på.

Er det en netundertrøje?
Jeg har mere stil.

Men det er jo lettere i badet, når der er huller i den. Har du din dynejakke på om sommeren?
Altid. Jeg havde den på i Bognor Regis i sommer. Bognor, dynejakke. Brighton, dynejakke.

Din sang ligger i top-30 på hitlisten. Havde du regnet med det?
Alt hvad jeg gør, gør jeg for folket. Folket ville have den sang, og de støttede op om den. Top-30 uden en musikvideo. Det er helt vildt.

Er der en video på vej?
Ilden er helt afgjort på vej. Vil du optræde i den?

Britiske piger i videoer ser altid ud, som om de skammer sig sammenlignet med amerikanske piger i videoer. Det er, som om deres forældre står og kigger med bag kameraet.
Det er faktisk rigtigt.

Det kan være, du skal importere nogle amerikanske piger.
Nej, det gider jeg ikke. Det bliver 100 p britisk.

Tror du, "Man’s Not Hot" bliver nummer ét til jul?
Alt er muligt. Hvis folket vil have det, så skal de nok gøre det muligt og skabe historie. Vi har allerede skabt historie.

Skål på det! Jeg fatter ikke, at sikkerhedsvagten bare sidder og stirrer på os.
Bare rolig. Han har en stor mave, han gider ikke en skid.

Jeg kan godt lide en mand med en mave.
Kan du? Jeg har også en mave. Hvis du kan lide det, så har jeg det. Jeg kan være lige det, du vil have.

Er det ikke lidt et karakterbrist?
Nej da. Det viser bare, at jeg er fleksibel og klar til at gøre hvad som helst for dig.

Men så har du jo ingen rygrad.
Jeg har masser af rygrad. Den er benhård. Men den er fleksibel for dig.

Jeg har set en masse videoer af folk gå bananas til dit track på klubben eller til bryllupper. Har du selv oplevet nummeret på en natklub?
Det er vildt. Helt tosset. Jeg var på en klub i Hoxton i weekenden, og de satte den på – så rettede de spotlyset mod mig. Jeg sagde, det var i orden. Pigerne var helt vilde og ville røre ved mig.

Har du set Slow Jam-versionen?
Nej, den vil jeg gerne se.

Det er meget romantisk. Jeg kan spille den på min telefon, mens vi er på date.
[Vi ser klippet]

Hvad synes du?
Hans afro så helt underlig ud. Han trænger til en tur hos frisøren. Men den er fin. Meget anderledes.

Jeg tjekkede din Insta-konto ud inden daten og bemærkede en 'RIP Paul Walker'-opdatering. Er du fan af Fast & Furious?
Ja, jeg kan godt lide hurtige biler.

Hvad er din yndlingsbil?
Det er nok en Ferrari F450.

Rød?
Jeps.

Det er rimelig basic.
Det er min yndlings-hurtigbil. Hvis det skal være langsomme biler, er det en Rolls Royce Rafe, den med stjernen på taget. Jeg er jo en stjerne. Min kæreste kommer også til at være en stjerne.

Jeg havde engang en kæreste med en bil.
Hvad skete der?

Vi slog op. Jeg datede ham mest på grund af bilen.
Det vidste han sikkert godt inderst inde. Det var derfor, han slog op.

Det tog ham seks år.
Du er ret slem. Sådan bliver det ikke med os. Du skal gå alle steder.

Følger du efter i bilen?
Nej, vi kan bare mødes derhenne.

[Jeg bemærker, at han tjekker en pige ud, der går forbi] Sidder du og kigger på andre piger på vores date?
Nej da, de prøver bare altid at få øjenkontakt med mig. Jeg skal bare sikre mig, at hun ikke kommer herover.

Du må have mange kvindelige fans især her i Croydon. Det overrasker mig lidt, at vi ikke bliver overløbet af kvinder lige nu.
Det er derfor, jeg ville mødes her – vi sidder ovenpå, det er anonymt, stille og roligt. Du skal ikke bekymre dig.

Hvis vi datede i virkeligheden, ville du så holde min hånd?
Sådan ruller jeg ikke. Jeg er ikke så vild med at holde i hånd udenfor og sådan noget.

Det elsker jeg.
Det kan du selv gøre. Hold din egen hånd. Du får ikke min.

Lad os tale om Axe-effekten. Bruge du virkelig stadig Axe?
Ja, men de har ikke vist mig nogen kærlighed for det, så jeg er rykket videre. Nu bruger jeg Sure.

Lugter Sure af noget?
Ja.

Hvilken Axe brugte du, da du stadig var på den vogn?
Africa. Duften af kontinentet. Hvorfor laver de ikke en Axe Asia? Eller en Antarctica? Til isbjørnene og sådan. Julemanden.

Kan du godt lide julen?
Den er dyr.

Hvor mange piger skal du købe gaver til?
Ingen.

Hvis vi var sammen, hvad ville du så købe til mig?
Hvad end du vil have.

Smykker. Guld.
Du får noget fra Pandora’s Box.

Jeg går kun med 24 karat guld. Som du kan se, er jeg dækket i det, så jeg skal have en mand, der kan føje noget nyt til.
Nu skal du høre her – jeg er ikke en blankocheck. Jeg kører selvfølgelig en hård stil, men jeg punger ikke ud for superguld.

Jeg har ellers fødselsdag i den her uge.
Nåh? Hvad tænker du? En hurtig lille weekendtur? Fest på Ibiza?

Jeg tror, der er lukket på Ibiza.
Når Big Shaq ruller ind, åbner de igen. Hot date og sådan. [Spytter] // Hot date with a lat(t)e / Just after 8 //.

Den er 12.
Nu skal du ikke spille smart.

Hvad er næste skridt for Big Shaq?
Alle Big Shaqs skridt er kæmpestore, så der er flere store ting på vej. Jeg har en tøjsamling på vej.

Med "Man’s Not Hot" og nogle flamme-emojis?
Sælger jeg kebab? Ingen flamme-emojis.

Kan du lide kebab?
Nej, jeg spiser ikke dönerkød. Jeg kan lide kylling.

Hvad er din yndlingsslags?
Nando's Peri Peri. Stærk.

Skal vi på Nando's på vores anden date?
Nej, aldrig.

Det var godt. Hvor skal vi så hen?
Selv om jeg er en gadedreng, så kan jeg være ret romantisk. Lige der hvor du vil hen. Jeg vil bare give dig et smil på læben.