Sådan ser hverdagen ud for velfungerende heroinmisbrugere

”Jeg plejer at gøre det i frokostpausen. Kun et par baner. Jeg ryger det på handicaptoilettet.”

|
10 november 2017, 10:15am

Photo: Boris Roessler/DPA/PA Images

Denne artikel er oprindelig udgivet af VICE UK

Nye tal fra det britiske indenrigsministerium afslører, at der var 3.744 narkorelaterede dødsfald i England og Wales i 2016. Det er en stigning på 70 personer sammenlignet med 2015, og det højeste antal siden, man begyndte at registrere udviklingen i 1993. En af de mest indlysende konklusioner, man kan drage på baggrund af tallene, er, at størstedelen af dødsfaldene skyldes misbrug af opiater. Heroin- eller morfinoverdosis tegner sig for 1.209 alene.

Det er ubehagelig læsning, ligesom denne artikel, der sætter fokus på stigningen i heroinrelaterede dødsfald blandt unge under 30 – fra 95 til 154 mellem 2012 og 2015.

Men der findes der også en gruppe heroinmisbrugere, der skiller sig ud fra mængden: Det er folk, der på overfladen lever (relativt) normale liv. Jeg er selv farvet af mediernes entydige portræt af heroin og heroinmisbrugere og har derfor svært ved at tro, at der findes folk, som bruger stoffet og lever normale liv uden øjeblikkeligt at synke ned i Trainspotting-agtigt armod. Derfor har jeg opsøgt et par – tidligere og nuværende – heroinmisbrugere for at finde ud af, hvordan deres liv ser ud.

Jane, 29

Jeg arbejder på hovedkontoret i et stort finansinstitut og tjener over 250.000 kroner om året. Jeg passer mit arbejde og gør det godt. Jeg får positiv feedback fra mine ledere og lønforhøjelse hvert år.

Jeg ryger kun heroin. Jeg har aldrig haft behov for at skyde det, og det vil jeg heller aldrig gøre. Jeg bruger gennemsnitligt tre poser á 80 kroner om dagen. Sommetider mere, sommetider mindre.

Når jeg vågner, ryger jeg altid en bane, før jeg tager en kop kaffe. Jeg plejer at gøre det i frokostpausen. Kun et par baner. Jeg ryger det på handicaptoilettet. Så ryger jeg lidt mere, når børnene er lagt i seng. Jeg føler mig ikke normal i hovedet, hvis jeg ikke får min heroin, men jeg passer også på og lader være med at bruge for meget. Jeg skal også kunne fungere i min dagligdag.

Jeg ville tage mit eget liv, hvis nogen fandt ud af det.

Der er kun tre mennesker, der kender til ”min hemmelighed”. Min bedste ven, min partner og børnenes far. Jeg er heldig i kraft af, at jeg har et godt forhold til mine børns far. Han tager hverken stoffer eller drikker alkohol, og hans støtte betyder alt for mig. Min øvrige vennekreds, kolleger, naboer og bekendte aner intet om det. Tricket er, at man opretholder facaden. Der er aldrig nogen, der kalder dig for en ”junkie”, hvis du ikke ligner en.

Hvis jeg havde valget, ville jeg ønske, jeg bare havde holdt mit forbrug på et weekend-niveau. Det er lidt skræmmende, hvor hurtigt lørdag og søndag pludselig bliver til mandag og tirsdag. Før man ved af det, er man hooked.

Folk tager stoffer af mange forskellige grunde. Jeg begyndte, fordi jeg var deprimeret. Jeg har ingen anelse, om hvad der skal til for at få mig til at stoppe igen. Jeg har brug for hjælp, men det skal være et sted, hvor jeg ikke er bange for, at folk dømmer mig. Jeg ville tage mit eget liv, hvis nogen fandt ud af det. Det ville jeg slet ikke kunne bære.


Christopher, 34

Da jeg begyndte at bruge heroin, købte jeg et gram om dagen og røg det. Efter jeg flyttede til Bradford i 2010, begyndte jeg at skyde det i stedet for at ryge. Så begyndte jeg at bruge mellem 590 og 840 kroner om dagen for at holde tempo med vanen. Jeg skulle altid bruge to 85 kroners-poser (0,4 gram) om morgen for at komme op og i gang. Når jeg følte, jeg var klar til at fungere, ringede jeg til min dealer og skaffede forsyninger til resten af dagen.

Jeg var ejer og bestyrer af en take-away-restaurant, som jeg boede lige ved siden af. Det var med til at gøre mit liv som misbruger lettere. Derudover importerede og distribuerede jeg også det farmaceutiske præparat diazepam. Sådan kørte jeg i otte år og blev til sidst taget af politiet. Jeg fik 20 måneder i fængsel.

Mit forbrug er udelukkende rekreativt i dag. Jeg kan tage heroin en gang om ugen eller en gang om måneden eller en gang om året. Tidligere var jeg fysisk og psykisk afhængig af heroin, men det lykkedes mig at komme over mit misbrug på egen hånd.

Min familie ved godt, at jeg har været afhængig af heroin og, at jeg har en dom for at importere stoffer, men de ved ikke, at jeg engang i mellem bruger heroin fortsat. Jeg bor sammen med min kæreste, og hun kender sandheden, og jeg føler ikke behov for at skjule noget.

Hvis man skal hjælpe aktive misbrugere, skal man overveje et par ting først. Vil en heroinmisbruger have hjælp til at blive clean, eller vil vedkommende fortsætte med at bruge heroin og i stedet fokusere på at få en velfungerende hverdag, som stofmisbruget er en del af? Under alle omstændigheder synes jeg, samfundet på mange måder ser på heroinmisbrug på samme måde, som det ser på det at være hjemløs. Det er dit liv, dine valg, du har fucked up, det er dit problem.

Charles, 43

Da jeg var afhængig af heroin, købte jeg et halvt gram hver aften og røg lidt over halvdelen af det. Om morgen stod jeg op tidligt, røg det sidste, jeg kunne skrabe sammen på sølvpapiret. Nu er det sådan, at jeg vågner, tager jeg et milligram subutex og går på arbejde.

Jeg var afhængig af heroin, og det er jeg vel stadigvæk. Nu har jeg bare en recept på det. Jeg falder i en gang om måneden eller sådan noget.

Jeg er egentlig uddannet ingeniør, men arbejder som maskinoperatør i dag. Mine kolleger ved godt, at jeg har haft misbrugsproblemer, men det er min erfaring, at så længe jeg passer mit arbejde, er der ingen problemer.

Min kone er også heroinmisbruger. Børnene ved ikke noget. Undtagen den ældste på 19 år. Han fandt ud af det for et par år siden, da hans mor tog en overdosis og måtte køres til hospitalet i en ambulance. Arbejdet, børnene og regninger, der skal betales, kommer altid i første række. Så er det lige meget, hvor afhængig man bliver.

Jeg ville helt sikkert ønske, jeg aldrig havde prøvet det, men det er svært at kæmpe med sit eget sind. Jeg har taget en kold tyrker mindst ti gange. Jeg har prøvet alle muligheder og alternativer, der findes, men det lader bare til at gøre tingene værre.

*Alle personer i artiklen optræder under pseudonym

Mere VICE
VICE kanaler