Annoncering
svindel

Vi spurgte en ekspert, hvordan Finanstilsynet kan frikende sig selv i gigantisk svindelsag

Det viser sig, at man bare skal være tålmodig, hvis man vil slippe afsted med økonomisk kriminalitet.

af Theis Duelund
01 februar 2019, 3:48pm

Arkivfoto: Rasmus Luckmann

Vi kender efterhånden historien. Via en Danske Bank-filial i Estland har kriminelle hvidvasket enorme summer i en årrække, men Danske Bank mener ikke som sådan, at pengeinstituttets topledelse har gjort noget forkert i den sammenhæng. Man lavede dog et symbolsk knæfald fra bankens side, da administrerende direktør Thomas Borgen fratrådte sin post ovenpå afsløringen og tog sit gode tøj – og sin pension på 15 millioner – og gik.

Men Danske Bank er ikke den eneste aktør i sagen. Finanstilsynet, som skal sørge for, at pengeinstitutter i Danmark overholder loven, er nemlig kommet med en undersøgelse af sagen, herunder om Finanstilsynet har gjort noget galt. Og konklusionen? Finanstilsynet mener, overraskende nok, ikke selv, at de kan klandres for noget i sagen.

Hvis du sidder og er lidt forvirret over, hvordan man kan få lov til at undersøge og frikende sig selv, hvis man er en af de centrale aktører i en af verdens største bankskandaler, så er du ikke alene. Vi har snakket med juridisk rådgiver Jakob Dedenroth Bernhoft, der tidligere har arbejdet som juridisk chef for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og nu er direktør i Revisorjura, der rådgiver revisionsvirksomheder i juridiske spørgsmål, for at finde ud af, hvordan sagen hænger sammen.

1549025008819-Portraet-1
Jakob Dedenroth Bernhoft. Foto: Carsten Snejbjerg

VICE: Hej Jakob. Hvad er Finanstilsynets rolle i Danske Bank-sagen om hvidvaskning af penge?
Jakob Dedenroth Bernhoft: Det er kompliceret. Finanstilsynet holder øje med banken. Men i den her sag mener de – og det er på sin vis også rigtigt nok – at det er det estiske finanstilsyn, der skal holde øje med, om der er begået noget kriminelt, fordi det er foregået i Estland.

Men har Finanstilsynet ikke et ansvar, når det drejer sig om en dansk bank?
Jo. Diskussionen startede i tirsdags, da Finanstilsynet fremlagde en rapport, hvor de sagde: "Det er ikke vores bord, det er de estiske myndigheders." Men så kom de estiske myndigheder straks og sagde i en pressemeddelelse: "Nej, det er de dansk myndigheders ansvar." Så det er ikke afklaret, hvem der egentlig skal holde øje med hvad. I Estland siger man, at det er rigtigt nok, at der er sket hvidvask af penge, og det skal de holde øje med, men det spiller også ind på, hvordan man driver bankvirksomhed, og det er Finanstilsynet i Danmarks ansvar at forholde sig til.

Hvordan kan Finanstilsynet sige, de har levet op til deres forpligtelser og samtidig komme med 23 forslag til forbedringer?
Problemet er, at man har nogle kriminelle, der tjener penge over landegrænserne. Det er myndighederne i de enkelte lande, der skal holde øje med, hvad der sker, men forbryderne sender jo penge på kryds og tværs, så man burde egentlig have nogen, der fører tilsyn på EU-plan.

Men det er ikke det, Finanstilsynet har foreslået. De vil have et bedre samarbejde og kontrollere bankerne lidt mere, end de allerede gør. Det er derfor ikke radikale forslag, de kommer med, men det er en erkendelse af, at det muligvis er den største hvidvaskningsskandale i verden. De har nok følt, at de måtte komme med nogle forslag til, hvordan man kan forhindre det i fremtiden.

Finanstilsynet siger, Danske Bank har opgivet forkerte tal, og derfor har Finanstilsynet ikke ansvaret.
Over flere omgange har Danske Bank opgivet oplysninger, som var helt forkerte. Til det siger Finanstilsynet, at Danske Bank ikke har pligt til at korrigere de oplysninger. Det er et problem, mener jeg. Den første gang, det går helt galt, er, da den russiske centralbank gør dem opmærksomme på, at de har kriminelle kunder. Så undersøger Danske Bank sig selv og konkluderer, at det er rigtigt nok, men af én eller anden grund siger de til Finanstilsynet, at det har de ikke. Det er temmelig groft og i strid med sandheden. Når man opdager det på et senere tidspunkt, så mener jeg, at selvfølgelig skal man vende tilbage til myndigheden og sige, det var forkert, men det mener Finanstilsynet ikke, at man ikke har pligt til.

Det går helt galt, da Danske Bank oplyser til Finanstilsynet, at de ikke har kriminelle kunder, for det havde de, og det vidste de godt. Der er vi ovre i straffeloven.

Hvorfor melder Finanstilsynet ikke Danske Bank til politiet, da de bliver opmærksomme på forbrydelsen?
Sagen går flere år tilbage, og når noget går så langt tilbage, som det gør, så spiller forældelsesreglerne ind. Der er grænser for, hvor langt man kan gå tilbage. Sådan er reglerne i dag. Det har noget at gøre med, at hvis man anklages for en forbrydelse, der ligger 15 år tilbage, så kan det være svært at få svar. Vidner og dokumentation er formentlig ikke tilgængelige længere. Myndighederne mangler så også bevismateriale til en sag.

Men her beskytter man jo Danske Bank, hvis bagmandspolitiet beslutter, at vi ikke kan gå så langt tilbage. Det er formentlig det, der er problemet. Finanstilsynet har opdaget for sent, at oplysningerne var helt forkerte.

Vil det sige, hvis jeg begår økonomisk kriminalitet i dag, kan jeg slippe af sted med det, hvis jeg ikke bliver opdaget indenfor fem år?
Ja, du skal bare sørge for, det ikke bliver opdaget. Der er nogle undtagelser, men forældelsesreglerne gælder som udgangspunkt. Hvis der går lang nok tid, så kan myndighederne ikke komme efter dig mere.

Hvordan kan Finanstilsynet undersøge og frikende sig selv? Burde det ikke være en uafhængig instans, der gjorde det?
Det, mener jeg også, er helt forkert. Det er det samme, som Danske Bank har gjort. De havde deres egen advokat til at undersøge sagen internt. I øvrigt en advokat, som havde forsvaret Danske Bank i den her sag. Men man kan jo ikke stole på konklusionen, når de selv drager den. Det samme gælder Finanstilsynet. De har nok gjort det efter bedste overbevisning, men hvis man vil til bunds i den her sag, så skal den undersøges af nogen, der ikke er fedtet ind i den.

Da Finanstilsynet undersøgte Danske Bank i første omgang, var den øverste chef faktisk tidligere økonomidirektør i Danske Bank – han sad på posten på det tidspunkt, forbrydelsen blev begået. Man kan jo ikke have en øverste chef, som sidder i en myndighed og skal undersøge, hvad der er sket i en bank, han selv har været ansat i.

Bør der ske noget fra politisk side?
Ja. Nogen skal sige til Rasmus Jarlov, at vi skal have det her vendt. Vi kan ikke leve med, at en af de største skandaler i Danmark ikke undersøges til bunds. Der mangler en uafhængig undersøgelse af både banken og Finanstilsynet, så vi kan afdække, hvad der er sket.

Tak, Jakob.