Amanda Knox taler med Anita Sarkeesian om at overleve ekstrem chikane

Den feministiske blogger Anita Sarkeesian har oplevet dødstrusler og at blive photoshoppet ind i porno, fordi hun taler om sexisme i gaming-verdenen.

|
11 januar 2019, 10:22am

Artiklen er oprindeligt udgivet af Broadly USA

I 2012 startede Anita Sarkeesian en Kickstarter-kampagne for at skaffe midler til at producere en netserie om den sexistiske portrættering af kvinder i computerspil, der fik titlen Tropes vs. Women in Video Games. Det udløste en massiv og koordineret chikanekampagne mod Anita, som blev anført af en gruppe anonyme gamere online.

Anita Sarkeesian oplevede alt fra bombe- og dødstrusler til fotos af hende selv og familiemedlemmer photoshoppet til pornobilleder. Selv om det langt fra er alle kvinder, som har oplevet så voldsom en chikane, som den Anita Sarkeesian var igennem, så er hendes tilfælde langt fra er enestående – det er en ekstrem variant af en virkelighed, som de fleste kvinder på den ene eller anden måde møder på internettet. Forskellen består udelukkende i graden af chikane – ikke dens grundlæggende natur. Mænd optager mest plads på nettet og i gamermiljøet, og kvinder – især unge kvinder – oplever jævnligt sexistisk motiveret chikane online og i langt højere grad end mænd.

Men på trods af flere års chikane så holder Anita fast i, at ingen skal afholde hende fra at gøre sin stemme hørt. Hun kører stadigvæk Feminist Frequency og sætter fokus på sexisme, computerspil og online-chikane. ”Jeg oplever det stadigvæk, og jeg vælger at være et menneske igen. Jeg vælger at leve igen,” siger hun.

1525269239897-BROADLY_SCARLET_LETTER_AMANDA_ANITA_CLEANSPLIT00_03_18_02Still005
Amanda Knox møder Feminist Frequency-grundlæggeren Anita Sarkeesian.

Som en, der også har modtaget adskillige dødstrusler og dagligt chikaneres af trolls online, så ved jeg, hvor hård en kamp det er bare at være synlig, ligesom alle andre, på nettet.

Spil og internettet er befriende, kreative udtryksformer for mange. Spørgsmålet er: hvordan kan vi sørge for, at det forholder sig sådan for alle? Hvordan bliver fri til at udtrykke os og fri for chikane? Og hvad er prisen for at gøre sin stemme hørt?


Læs også:

Mere VICE
VICE kanaler