Opskrift

Opskrift: Baingan bharta

Den her karryret med ovnbagte auberginer kan på få minutter forvandles til den mest guddommelige skål dip til dine chips.
Billede af Oliver Jeppe-Hagde.

Portioner: 4
Forberedelse: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter

Ingredienser

til karryretten:

3 auberginer
3 løg, finthakket
3 grønne chilier, finthakket
1 spsk revet ingefær
1 spsk spidskommen
1 spsk cayennepeber
2 store bøftomater, grofthakket og stilken fjernet
rapsolie
frisk koriander
salt og peber, til at krydre ved servering:

yoghurt (3,5% fedt)
2 spsk usaltet smør, skåret i tern
ris
chapati

Vejledning

1. Varm ovnen op til 200°C. Brug en kniv til at stikke huller over alt på auberginerne og gnub dem i olie. Læg dem på en bageplade, og smid dem i ovnen i cirka 30 minutter, indtil de er grillede udenpå og saftige indeni. Når de er færdige og kølet lidt ned, skraber du alt kødet ud og smider skindet væk.

2. Varm 2 spsk olie i en stor pande ved mellemhøj varme. Tilføj spidskommen, og rist indtil frøene popper. Det tager cirka 30 sekunder, og husk at røre rundt i frøene, så de ikke brænder på. Tilføj løgene, og steg dem, indtil de er mørkegyldne. Hæld chilier og ingefær ved, og steg yderligere 3-4 minutter.

3. Tilføj cayennepeber og tomater, og steg videre – i 8-9 minutter – indtil tomaterne er bløde og kan moses sammen med løgene. Skru ned for varmen, og tilføj auberginekødet. Lad det simre 3 minutter mere, inden du krydrer med salt og peber. Rør smørret i retten, og server med yoghurt, koriander, ris og chapati.

BONUS: Du kan trylle din auberginekarry om til en dip ved at blende den og blande den sammen med yoghurt. Du kan også lave en indisk version af en quesadilla, en fyldt paratha, ved at smøre det ud mellem to chapati og riste det på panden.