En guide til kendte, som klæder sig ud som andre kendte til Halloween

Fra Beyoncé som Lil' Kim til Winona Ryder som… sig selv.

|
okt 12 2018, 8:45am

Artiklen er oprindeligt udgivet af Garage

Halloween er en magisk tid, og Halloweenfesten er et af årets højdepunkter – en aften, hvor vi lægger dagligdagens trummerum bag os og opfinder en helt ny persona. Men for kendte mennesker er der selvfølgelig mere på spil. De påtager sig andre persona, hver gang de spiller en ny rolle eller går på scenen, så derfor skal de selvfølgelig spænde hjelmen ekstra hårdt til årets mest uhyggelige aften.

Så inden du lægger sidste hånd på dit eget kostume, kan du nyde den her kavalkade af Inception-agtige øjeblikke med kendte, som er klædt ud som andre kendte.

Beyoncé som Lil’ Kim
Hvis du er Beyoncé - megastjernen, som har inspireret tusindvis af Halloweenkostumer – hvor finder du så inspiration til dit eget kostume? Hos den ikoniske rapper Lil’ Kim selvfølgelig. Lil’ Kim var meget rørt over hyldesten. På Twitter skrev hun efterfølgende, at hun var ”målløs og beæret”.

Kylie Jenner som Christina Aguilera
Det yngste medlem af Jennerklanens hyldest til ”Dirty”-æraens Christina Aguilera var et helt perfekt eksekveret stykke Halloween-storhed. Tidlig 00’er-retro? Tjek. Masser af bar hud i overensstemmelse med Mean Girls’ vedtægter på området? Tjek. Jenners kostume fik et stort ”YAASSSS” med på vejen fra Christina, hvilket selvfølgelig er den højeste anerkendelse, man kan opnå.

Demi Lovato som Selena Quintanilla
Når ét musikikon fra Texas klæder sig ud som et andet, falder hele universet på plads. Når jeg kigger på det her billede, får jeg lyst til at lytte til ”Como La Flor”.

Winona Ryder som sig selv
Okay, den her er rimelig mystisk. Winona Ryder dukkede op til en fest iført samme Tom Waits t-shirt og læderjakke, som hun bar i 1991, hvilket fik internettet til at spekulere over, om hun havde lavet det helt utrolige power-move at klæde sig ud som sig selv. Desværre har Buzzfeed senere afsløret, at teorien ikke stemmer helt, da voksen-Winona er fotograferet i december 2016, hvilket peger på, at det ikke var et Halloweenkostume. Vi synes nu alligevel, at det fortjener sin plads blandt andre store øjeblikke med kostumeklædte kendisser.

Kim Kardashian som Cher
Kim Kardashian har en vane med at klæde sig ud som Cher. Men hendes absolut største bedrift på det område er den her specialfremstillede Alexandrine-kopi af sangerens Oscar-look fra 197. Plus et praktisk tilbehør i form af Jonathan Cheban som Sonny.

Miley Cyrus som Dolly Parton
Kendere vil huske Dolly Partons episke gæsteoptræden i Hannah Montana som Mileys 'Tante Dolly'. Derfor var det også kun passende, at den unge Cyrus brugte den legendariske countrysanger som inspiration til sit Halloweenkostume – komplet med gris og det hele.

Katy Perry som en cheeto
Cheetos er den ultimative kendis i snackverdenen. Rihanna kræver, at de er tilsteder backstage og modeller poserer med dem på catwalken. Derfor var det helt på sin plads, da mega-popstjernen Katy Perry besluttede at klæde sig som en cheeto til Kate Hudsons årlige Halloween-fest i 2014. Billedet af hende i sit store orange kostume fylder mit hjerte med glæde, hver gang jeg ser på det.

God Halloween!

Mere VICE
VICE kanaler