Food

På den her pop-up restaurant er alle kokkene hiv-positive

En ny undersøgelse peger på, at op mod halvdelen af alle canadiere ville sige nej tak til et måltid, der er tilberedt af en person med hiv. Det ville June’s Eatery gøre noget ved.

af Mayukh Sen
13 november 2017, 9:41am

Alle billeder via Bensimon Byrne.

Denne artikel er oprindelig publiceret af MUNCHIES USA.

Guy Bethell havde aldrig troet, at han skulle blive kok. Han har altid godt kunne lide at lave mad, men kunne slet ikke holde tempo med sin bror, der er uddannet indenfor faget.

”Jeg holder det forholdsvis enkelt,” forklarer Bethell. ”Gryderetter og supper. Min bror er kok, så jeg har den fordel.”

Men for nylig har Bethell genovervejet muligheden. Over de sidste par uger er han blevet mere selvsikker i sine evner i et køkken, efter han var blandt de 14 kokke, der lavede mad til pop-up restauranten June’s Eatery. Initiativet var resultatet af et samarbejde mellem Casey House, Canadas første og eneste hospital for hiv og aids-patienter, og reklamebureauerne Bensimon Byrne og Narrative. June’s blev markedsført som Canadas første pop-up restaurant, hvor samtlige ansatte har hiv. Der var ingen professionelle kokke. De var alle amatørkokke, der aldrig har haft mulighed for at arbejde i restaurationsbranchen før. Målet med pop-uppen, der er et led i Casey Houses ’Break Bread. Smash Stigma.’-kampagne, var at komme fordomme og misforståelser angående hiv til livs. Det skulle ske et måltid ad gangen.

Til daglig arbejder Bethell som embedsmand. Han har haft relativt let ved at navigere sin rolle i arbejdet som hiv-positiv. Men i andre dele af samfundet er han blevet mødt med intolerance – når han afslører sin sygdom overfor folk, han kender, har det før resulteret i, at venskaber er faldet fra hinanden. Det er oplevelser, der har hærdet ham.

Guy Bethell.

”I lang tid generede uvidenheden mig grænseløst,” siger Bethell. ”Men efter et stykke tid indså jeg, at folk gør, som de gør, fordi de bliver bange.”

Men den uvidenhed, der findes i samfundet, er, ifølge en undersøgelse foretaget af Casey House i oktober, temmelig omfattende. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at kun halvdelen af alle canadiere – i hvert fald baseret på deltagerne i undersøgelsen – er villige til ”at dele eller spise mad tilberedt af en kok med hiv”, på trods af at sygdommen ikke kan overføres via madvare.

LÆS MERE: Sådan hjælper køkkenhaver et afrikansk kongedømmes kamp mod hiv

Haters hader,” siger Matt Basile, der er køkkenchef ved Torontos Fidel Gastro. ”Og med haters mener jeg folk, der ignorerer, hvad der er videnskabeligt bevist, og lader uvidenheden råde over dømmekraften. Jeg tror, alle stigma omkring hiv bunder i personlige fordomme fremfor fakta.”

Basile har haft til opgave at lede de 14 amatørkokke. Hans opgave var blandt andet at hjælpe de aspirerende kokke med at føre deres kulinariske ideer ud i livet, hvilket resulterede i en lækker fireretters menu bestående af thailandsk kartoffel- og porresuppe, en salat med grillede tomater, pappardelle med fjeldørred, grillet skirt steak med hvidløg og chilirapini, og tiramisu med gingerbread til dessert.

”Responsen har været overvældende positiv, og vi er rigtig glade for, at vi har haft fuldt hus begge aftener,” siger Joanne Simons, der er leder af Casey House. ”At spise et måltid lavet af 14 hiv-positive kokke har helt sikkert startet en dialog.”

Men det har ikke ligefrem været en konfliktfri dialog. Simons var ikke sikker på, at nogen ville dukke op, og hun regnede slet ikke med, at folk ville være begejstrede for konceptet, når man tager bemeldte undersøgelse i betragtning. Hendes frygt blev også bekræftet af visse stemmer i offentligheden. ”Kommentarer på de sociale medier sætter virkelig fokus på, hvor mange misforståelser og fejlopfattelser, der findes omkring sygdommen,” fortæller hun. ”Men når vi har set negative kommentarer, har vi været hurtige til at præsentere videnskabelig baseret fakta.”

Under alle omstændigheder har pop-uppen levet op til målsætningen om at give individer, der har manglet et miljø, hvor de kunne færdes uden at blive udsat for de fordomme, der præger deres daglig dag, et frirum. ”Mad er den største kærlighedserklæring i verden,” siger Mikiki, som også er en af amatørkokkene. ”Jeg ville lave mad til dem, jeg elsker og holder af, hele dagen lang, hvis jeg havde mulighed for det.”

Mikiki.

Mikiki, som ønsker at blive omtalt som hen, er kunstner, men oplevelsen med at deltage i projektet har været befriende på en måde, som kunsten ikke er.

”Jeg er kunstner, og selv om kunstnermiljøet historisk set har været hårdt ramt af aids-epidemien, så findes der fortsat mange fordomme i det miljø,” forklarer Mikiki. "Identitets- og debatbaseret kunst tiltrækker ofte et smalt publikum. Det kan godt føles som at prædike for koret." Ved at deltage i pop-uppen håber Mikiki, at den debat, restauranten har sat igang, vil kunne få et bredere spektrum af mennesker til at interessere sig for mere socialbevidst og engagerende kunst.

Mikiki har tidligere overvejet at blive professionel kok, men dårligt selvværd grundet sygdommen afholdt hen fra at forfølge drømmen. June’s har givet Mikiki mod på tingene, som hen ikke har haft før. Det har gjort det muligt for hen at få erfaring med forretningsdrift og skabe selvtillid, hvor der tidligere ikke har været nogen. Mikiki har altså fået mulighed for at nære de længsler, hen ellers tidligere har valgt at undertrykke.

”Hiv-diagnosen og det stigma, der følger med, har gjort, at jeg ikke troede på det selv,” siger Mikiki. ”Den her oplevelse har virkelig motiveret mig til at drømme større, end jeg nogensinde har gjort før.”