Historien om den bedste telefon nogensinde: Nokia 3310
Illustration af Ben Thomson
teknik

Historien om den bedste telefon nogensinde: Nokia 3310

Hvordan skabte en flok unge finner et så ikonisk og uopslideligt apparat?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Måske er det åndssvagt at blive nostalgisk omkring teknik. Vi skifter jo hele tiden vores udstyr ud med en nyere version, der er både hurtigere, ser bedre ud og er nemmere at bruge. Det gælder især mobiltelefoner – i 2017 er det svært at være en del af vores hyper-moderne samfund, hvis ikke man har en telefon, der er kommet ud af fabrikken indenfor de sidste par år.

Annoncering

Men selvom min iPhone 6 med sin knækkede skærm objektivt set er bedre end alle modeller, jeg har haft tidligere, så bliver jeg stadig varm om hjertet, når jeg tænker tilbage på min tidlige ungdoms telefoni. Jeg kommer til at tænke på min Motorola Razr, og den der telefon, der havde et keyboard, man kunne slide ud. Men der er én telefon, der har en ganske særlig plads i mit hjerte: Nokia 3310 – en konstruktion, der både er smartphonens antitese, og dens mest indflydelsesrige forgænger.

3310’eren udkom i september 2000, og den blev hurtigt den mest populære telefon i verden, takket være en balance mellem form og funktion, der ville have imponeret selv Steve Jobs. Den var både pæn at se på og sjov at bruge, og så gav den os en række nye egenskaber, som vi ikke anede, at vi havde brug for.

”Det var min første baby,” siger Lone Tram Middleton, der var product manager på 3310 og i bund og grund telefonens opfinder. Middleton var i starten af 20’erne, da hun blev bedt om at udvikle og lancere den nye model. Hun var lige blevet færdig med virksomhedsøkonomi, og det var faktisk hendes første job efter universitetet. Hun var leder af det hold på 40 personer, der i løbet af de næste to år ville lave telefonen, og hun godkendte geniale påfund som Snake II, den indbyggede ringetoneudvikler, og telefonens ikoniske cover.

Jeg har fundet hende gennem LinkedIn. Hun har forladt Nokia for længst, men hun har kun gode minder om sin tid der. ”Det betyder rigtig meget for mig. Jeg kan stadig huske, da vi lancerede den, og medierne skrev om den. Det er nok lidt ligesom at være kunstner eller musiker: Når man udsender sine første værker, lægger man mærke til alt, der bliver sagt om det, fordi det er så personligt,” siger hun.

Annoncering

Det var forventet, at der blev solgt 20 millioner eksemplarer af Nokia 3310, men de endte med at sælge 126 millioner. Bare til sammenligning, så solgte Apple 35 millioner eksemplarer af den første iPhone. Selv i dag, hvor smartphones har overtaget markedet, er seks af de ti mest solgte mobiltelefoner nogensinde stadig de tidligste Nokia-modeller – 3310’eren og dens søskende med deres udskiftelige covers, indbyggede emojis, suveræne batterier (én opladning om ugen!) og deres ufattelige holdbarhed. I Finland, hvor Nokia blev grundlagt, havde 90 procent af befolkningen engang et af deres produkter. I år 2000 stod telegiganten for fire procent af hele landets BNP. Selvom der faktisk er solgt endnu flere af 3310’erens forgænger, 3210 (den første Nokia-telefon med indbygget antenne, som var elsket af alle yuppie-typer i slutningen af 90’erne), var udviklerne langt fra utilfredse. De var overbeviste om, at deres opfindelse havde revolutioneret markedet og skabt en ny målgruppe, og de havde ret.

”Vi havde et meget specifikt mål,” forklarer Middleton. ”Vi ville have, at den skulle føles mere ungdommelig, end Nokia tidligere havde gjort.”

Den ambition lykkedes til fulde. 3310’eren besidder en nostalgisk, kulturel værdi, som få andre elektroniske ting. En af grundene er dens berømte holdbarhed, som står i skærende kontrast til de moderne glastelefoner, der går i stykker for et godt ord. Hvad vigtigere er, så var 3310 den første telefon, der var designet med unge mennesker i tankerne. Den kickstartede en revolution af sms’er, hjemmedesignede baggrunde, nye covers og hakkende, monofoniske udgaver af vores yndlingssange.

Annoncering

Alt ved 3310’eren var sjovt. Alle Nokiaer har et kælenavn, mens de bliver udviklet og den hyggelige og kompakte 3310 blev døbt ”billen”.
Dens ikoniske T9-keyboard, hvor knapperne buer ganske let opad, og et display bagved oplyser dem, skulle eftersigende minde om et smiley-ansigt. De brugte flere måneder på at udvikle keyboardet, siger Middleton. Det blev specifikt designet til at fungere godt, når man skulle skrive og blev ændret igen og igen, så brugeren fik den helt rette tilfredsstillelse, når de klikkede sig gennem en besked eller sprang rundt i menuer. ”Det var første gang, vi havde covers, som kunne skiftes ud både foran og bagpå, så telefonen kom til at se helt unik ud, og vi var konstant opmærksomme på, hvordan det var at skrive beskeder, for det var tydeligt for enhver, at det var de unge menneskers fokus.”

Det er næsten umuligt at forestille sig en sms uden samtidig at se en lang tråd af jeres tidligere samtaler, men indtil 3310’eren dukkede op, var sms’er enkeltstående beskeder. Nokias officielle pressemeddelelse fra lanceringen af 3310 d. 1. september 2000 pralede med en ”unik chatfunktion” som det helt store trækplaster. Nokia sammenlignede det med chatprogrammer på computeren, som MSN og AIM, der var meget populære på det tidspunkt. Så ikke alene opfandt 3310’eren sms-beskeder, som vi kender dem, den lagde også fundamentet for en af de vigtigste kommunikationsformer i det nye årtusind: Gruppesamtalen.

Annoncering

Det mærkelige var, at de unge mennesker ikke rigtig fattede det tilbage i 2000. Alle telefonens andre ungdomsvenlige features – spil, ringetoner, baggrunde, udskiftelige covers – blev med det samme et hit, men der var ingen, der rigtigt forstod, hvad man skulle med den der ”chat”.

”Det blev aldrig rigtig populært,” husker Henri Holm, der var marketing manager for 3310’eren. Ligesom Middleton var han virkelig vigtig for telefonens popularitet – hun udviklede den, og han solgte den til folk. Holm var fuldstændig blæst bagover af potentialet i chatten, men ærger sig over, at det var ”for avanceret til sin tid.”

Hvordan fandt en gruppe unge i 20’erne på at opfinde beskeder, som vi kender dem? Det meste af holdet bag 3310’eren var i midten af 20’erne og havde lige påbegyndt deres karrierer. Miljøet hos Nokia var inspirerende, siger Holm. Virksomheden gav deres unge ansatte meget frie rammer til at opfinde.

”Man kunne tage en risiko,” siger Holm. ”Vi fik lov til at inkludere en masse interessante detaljer i produktet, som måske ikke betød noget for andre, men som betød meget for os. Mange af de funktioner, vi testede, som for eksempel spil og chat, blev inkluderet i alle telefoner senere.”

Middletons ekspertise er viden om kunderne – det arbejder hun stadig med i dag – og hun lavede en række omhyggelige undersøgelse for at finde ud af, hvad unge mobilbrugere havde behov for, og hvad de måske kunne tænke sig i fremtiden. Det var en anden af Nokias styrker: De gjorde en oprigtig indsats for at forudse og udnytte kommende trends.

Annoncering

”Vi havde den viden som mobiltelefonselskab,” siger Holm. ”Vi lavede selv de nødvendige undersøgelser. Vi kunne ikke spørge andre – der var ingen andre end os, der havde den viden. Man blev bogstaveligt talt uddannet fra Nokiaskolen, og det var det bedste sted, der var. Senere kunne man tage den viden med over i andre selskaber,” siger Middleton.

Selvom 3310’eren er håbløst forældet i dag, kan den lære Silicon Valley meget. Lige meget hvor avanceret et produkt er, skal det først og fremmest leve op til brugernes forventninger. ”Når man arbejder med teknologi, er det nemt at fokusere på potentialet,” forklarer Middleton. ”Og så glemmer man at gøre det relevant.”

Nokia blev ved med at være relevante i over et årti, og i løbet af den periode overtog deres telefoner verdensherredømmet. Firmaet byggede videre på 3310’erens succes med andre lige så populære telefoner, der begyndte at inkorporere farveskærme og kameraer og fokuserede mere på multimedia. Der var Nokia 3300, som også var en mp3-afspiller, og Nokia N-Gage – som var en mellemting mellem en telefon og en håndholdt spillekonsol. Da Nokia styrede markedet, havde de ingen reel konkurrent. Og da Nokia forlod markedet, var deres telefoner stadig den bedste version af det produkt, de forsøgte at være: Et redskab til at ringe og skrive beskeder. Der var bare lige det problem, at kunderne havde fået øjnene op for en ny slags telefon, der kunne andet og mere end det.

På et eller andet tidspunkt mistede Nokia deres frygtløse tilgang til innovation. For at lave den uundgåelige sammenligning, så sagde Apple til sidst farvel til iPodens navigationshjul og for nylig også til deres iPhones hjemknap. Men selv da Nokia begyndte at lave smartphones holdt de fast i den samme 3310-interface, som havde formet deres oprindelige succes.

”Telefoner er ikke telefoner længere,” siger Holm vemodigt. ”De er et apparat, som er forbundet til alt i dit liv. Dengang skulle man trykke et nummer, hvis man ville tale med nogen. Nu er telefonnumre intet andet end ID.”

Efterhånden som deres markedsandele i Vesten forsvandt i slutningen af 00’erne, betød 3310’ernes funktionalitet stadig, at Nokia styrede markedet i udviklingslande – her var telefonens lave pris, uendelige batteri og holdbarhed lige, hvad folk havde brug for. Men da virksomheden blev købt af Microsoft i slutningen af 2013, var Nokia ikke længere konge af telefonerne. Virksomheden har en historie, der overraskende nok går helt tilbage til 1865, da det blev grundlagt som en fabrik, der lavede spånplader og gummi, men da de forlod markedet, var de kun en skygge af sig selv. Selv et nostalgisk forsøg på at genoplive 3310’eren i år med farveskærm og et kamera, virkede ikke til at være en succes.

Men man kan godt forstå, at de forsøger. 3310’eren var en af de første telefoner, der var vanedannende, men det var samtidig en af de sidste, der stadig besad en vis uskyldighed, der synes langt fra den virkelighed, vi lever i i dag. Den var indbegrebet af teknologi skabt til at hjælpe os i stedet for at gøre os til zombier – teknologi, der var skabt til at holde, i stedet for at blive konstant skiftet ud med dyrere modeller. Prøv at huske, hvordan det var at holde noget af det mest avancerede teknologi i hånden, men ikke have noget problem med at lægge det fra sig igen.