Jeg spurgte en ekspert, om Facebooks overvågning også er farlig for mig

Når Facebook indsamler data for at målrette markedsføring, kan det være livsfarligt for eksempelvis homoseksuelle i Nigeria.

|
16 juli 2018, 12:54pm

Illustrationer: Ashley Goodall via VICE UK

Facebook inddeler os i kategorier for at kunne målrette markedsføring, men de kategorier kan udnyttes af myndighederne. Det fortalte DR i sidste uge. For eksempel er 130.000 nigerianere af Facebook blevet kategoriseret som "interesserede i homoseksuelle", og 65.000 russere interesserer sig ifølge Facebook for landsforrædderi, og det er pissehamrende farligt, (blandt andet fordi homoseksualitet straffes med op til 14 års fængsel i Nigeria).

Det er en kæmpe skandale, og det fik mig også til at tænke over, hvilken kategori Facebook har puttet mig i. For selv om jeg ikke lever i hverken Nigeria eller Rusland, kan det her mon blive et problem for mig?

I princippet ja, fandt jeg ud af. Jeg ringede nemlig til Maia Kahlke Lorentzen, som underviser i digital sikkerhed. Hun fortalte blandt andet, at der allerede er set eksempler på, at danske kommuner før har brugt Facebook til at overvåge borgere, der er i ressourceforløb eller sygemeldt.

Her svarer hun på, hvorfor vi er nødt til at forholde os til, at Facebook kategoriserer os, og hvordan det hele hænger sammen:

VICE: Hej Maia. Facebook inddeler os i forskellige kategorier. Hvorfor?
Maia Kahlke Lorentzen: Det, man bruger inddelingerne til, er at udsende annoncer til store grupper af mennesker ud fra deres interesser. To af de her mange tusinde interessekategorier er homoseksualitet og landsforræderi. Men man kan hverken som myndighed eller privatperson få udleveret identiteten på folk direkte gennem Facebook. I stedet kan man annoncere til dem som samlet masse, og det farlige er så, at de annoncer kan målrettes efter at lokke brugerne ind på andre hjemmesider, som er designet til at få dem til at afgive personlige informationer, og på den måde kan man i yderste konsekvens finde frem til deres identitet.

Så hvad er det helt præcis, myndighederne kan med de her kategorier?
Det er ikke kun myndighederne, men alle med en Facebook-profil, der kan de her ting. Det fungerer sådan, at du kan oprette annoncer, som du målretter mod en specifik gruppe. Det kunne eksempelvis være kristne højreekstremister. Hvis jeg gerne vil kende identiteten på dem, kan jeg lave en annonce, der lokker dem ind i et falsk forum eller et fællesskab. Der kan jeg lokke data ud af dem – eksempelvis deres navn og mailadresse, som jeg så kan bruge til at finde frem til dem. Og det kan være kritisk, hvis man af den ene eller den anden grund er i myndighedernes søgelys.

Hvordan bliver man inddelt i de kategorier? Er det ud fra, hvad man liker?
Facebook ved alt om dig, fordi de registrerer alt, hvad du laver. Du behøver ikke like et politisk parti, for at de kender dit politiske ståsted. De har algoritmer, der regner ud, hvem du er. Det gør de blandt andet ved også at registrere, hvor du ellers færdes på nettet, mens Facebook-fanen er åben. Ligesom de kan kortlægge din færden rundt i byen, hvis du har Facebook-appen på din telefon.

På den måde indsamler de en masse data på brugerne og inddeler dem efter interesser, så annoncører kan rette reklamerne mod de rigtige personer. Det bruger virksomheder naturligvis, men også myndighederne. Så problemet med Facebooks rolle i det her er ikke, at de har en stor tilgængelig database, hvor myndighederne kan gå ind og slå folk op, men at deres dataindsamling er et kæmpe magtinstrument, der kan misbruges.

Det er selvfølgelig noget lort, hvis man er homoseksuel i et land som Nigeria eller bliver stemplet som landsforræder i et land som Rusland. Men hvad med herhjemme, hvor der er demokrati og ytringsfrihed. Kan vi ikke være ligeglade?
Danske myndigheder bruger allerede information fra sociale medier mod danske borgere. Du opfanger det bare ikke, hvis du ikke bliver betragtet som et problem for samfundet. Der er allerede mange eksempler på, at kommunen overvåger dig på Facebook, hvis du er i ressourceforløb eller er sygemeldt.

Jeg har kendskab til mange sager. Eksempelvis en kvinde, der var i ressourceforløb og arbejdede 12 timer om ugen. Hun lagde et billede på Facebook af nogle småkager, hun havde bagt. Så blev hun kontaktet af kommunen og fik at vide, at hun skulle arbejde mere end 12 timer om ugen, fordi hun havde haft overskud til at bage kager.

Så det bliver allerede brugt – og endda på en måde, hvor der bliver udledt ting om folk, som ikke nødvendigvis er rigtige. Men man opdager det først, når man er i klemme. Så man skal spørge sig selv, hvornår man kan blive et problem for samfundet, og om ens adfærd i så fald kan skabe problemer. De her ting rammer altid socialt skævt. Dem, der har det godt, ser det ikke, før det rammer dem selv.

Jeg er en hvid, heteroseksuel kvinde fra middelklassen. Kan jeg risikere noget personligt?
Du kan jo også blive syg eller komme i kløerne på et jobcenter. Men derudover er der to ting, du ikke kan undsige dig uanset social status. Når man som borger i et land — også i Danmark — bliver kortlagt på denne her måde, bliver man også nem at manipulere med. Vi så det under det amerikanske valg, hvor vælgerne blev påvirkede til at stemme på Trump gennem målrettet eksponering af falske historier. Det var en ekstrem (og ulovlig) situation, men lignende metoder anvendes også allerede herhjemme. Man tænker bare ikke over det, før man ryger på kanten af samfundet eller pludselig kan se, det påvirker ens politiske proces.

Men nu har de fleste af os snart været på Facebook i ti år. Er skaden ikke bare sket?
Facebook ved allerede alt om os, og det er urealistisk at forestille os et scenarie, hvor folk ikke er på Facebook. Men vi kan stadig sørge for at beskytte os selv fremadrettet, men frem for alt skal der politisk pres på tech-giganterne. Vi skal have vores politikere til at tage det her seriøst og kræve transparens. Både i forhold til, hvad Facebook gør med vores data, og hvordan de bruger den, men også i forhold til, hvordan deres algoritme fungerer. For det aner vi ikke nu.

Er det dumt bare at være ligeglad og satse på, at ens oplysninger ikke er særligt interessante?
Ja, det er dumt. For dine oplysninger er interessante. Uanset om du er i søgelyset eller ej, udgør din data en lille del af en stor maskine, der kan manipulere kæmpe grupper af mennesker. Eksempelvis i forbindelse med valg.

Mere VICE
VICE kanaler