Feminisme

Vi har spurgt tre menstruationsaktivister, om det stadig er vigtigt at tale om menstruation i Danmark

På mandag er det "World Menstrual Hygiene Day", og i den anledning har vi spurgt tre menstruationsaktivister, hvorfor det stadig er vigtigt at tale om menstruation.
25.5.18
Foto: Screenshot fra Libresse-reklame og Flickr-brugeren gaelx.

Det er 2018, og er vi ikke allesammen ved at være rimelig ok med det faktum, at kvinder i en hvis alder har menstruation? Eller hvad?

Debatten om menstruation tog vi sidst i 2016, da bogen Gennemblødt satte menstruationen på dagsordenen, og da blev det tydeligt for enhver, at den månedlige blødning, kvinder lever med størstedelen af deres voksenliv, stadig er farligt territorium i Danmark. Selv om det også er noget af det mest almindelige i verden.

Der skulle ikke mere end ordet "friblødning" til, før mænd, kvinder og ikke mindst selveste Pia Kjærsgaard for til tasterne for at give deres syn på det tabubelagte blodet i underbukserne.

To år er gået siden da, men er der egentlig løbet vand igennem åen siden? På Broadly kan vi i hvert fald konstatere, at der stadig afholdes menstruationsevents som samtalesalonen Period Talks, og at menstruationsaktivismen lever i bedste velgående.

I anledning af den internationale World Menstrual Hygiene-dag, der sætter fokus på menstruerende kvinders rettigheder, har vi spurgt tre danske menstruationsaktivister, hvorfor vi stadig skal snakke om menstruation herhjemme.

Kira Skovbo Moser, arrangør af Period Talks 2018

Broadly: Hvorfor er det stadig vigtigt at tale om menstruation?
Kira Skovbo Moser: Det er vildt ærgerligt, at der er så mange, der ikke ved noget om, hvordan deres egen krop fungerer. Jeg har beskæftiget mig med det her længe, og jeg lærer stadig nye ting om min krop hver eneste uge. Derfor er det vigtigt, at folk bliver oplyst om det her, hvis det skal blive normaliseret.

Bør menstruation være et mere synligt emne i den offentlige debat?
Ja, men det er allerede gået fra at være noget, man slet ikke talte om, til næsten at være en cool, aktivistisk ting. Der har været flere kampanger, som gør, at det nu er noget, man kan snakke om.

Det burde overhovedet ikke være en aktivistisk handling at snakke om menstruation. Det burde være helt normalt.

Hvornår er det synligt for dig, at menstruation stadig er et tabu?
For eksempel bare det, at kvinder stadig gemmer bind og tamponer i ærmet, når de er på job og i skole. Jeg har også talt med fædre, som blankt afviste at snakke med deres børn om menstruation, fordi det er “mødrenes opgave”.

Er menstruation et spørgsmål om ligestilling?
Menstruation er forbundet med mange ligestillingsproblematikker verden over, når det kommer til kvinders adgang til uddannelse og samfundet generelt.

Herhjemme handler det dog mest om skam. Og det er da åndssvagt, at der stadig er skam forbundet med noget, der er så normalt. Det kan give helt praktiske udfordringer; hvad siger du for eksempel, hvis du har slemme kramper og ikke kan komme på job?

Hvilken rolle så du gerne menstruationen spille i samfundet?
For mig handler det her om viden. Vi skal undervises bedre i emnet i det og lære mere om vores krop, fordi det her jo også hænger sammen med vores cyklus og prævention generelt. Det er da åbenlyst, at det giver mening at vide noget om! Og vi skal også kunne snakke om det, uden det er pinligt.

Emma Libner, blogger om menstruation på Kærlig Hilsen Underlivet

Broadly: Hvorfor er det stadig vigtigt at tale offentligt om menstruation?
Emma Libner: Da bogen Gennemblødt udkom i 2016, vil jeg gerne indrømme, at jeg var én af de første, der tænkte, at det her har vi ikke brug for. Jeg tænkte ikke, der var noget at tale om. Men da den udkom, og jeg læste den, fandt jeg ud af, det var et mega stort og vigtigt emne.

Menstruation bliver ofte kaldt et “kvindeproblem”, men det er det ikke! Når halvdelen af verdens befolkning er i berøring med menstruation på et eller andet tidspunkt i deres liv, vil jeg mene, at det er et spørgsmål om folkesundhed.

Desuden lovpriser samfundet fødsler og graviditet, og intet af det ville jo komme uden menstruation. Vi kan ikke omfavne en del af kvindens biologi og udskamme den anden.

Hvornår er det synligt for dig, at menstruation stadig er et tabu?
Mest af alt er det noget, vi ved alt for lidt om. Og noget, vi er så bange for at tale om. Vi taler om det med alle mulige slang-ord og fjerner os fra det i stedet for at kalde det, hvad det er. Og den mest socialt accepterede adfærd omkring menstruation er stadig en form for berøringsangst.

Der er også små ting omkring menstruation, som er præget af skam, for eksempel menstruationssex, eller når man føler sig nødsaget til at forklare sin mandlige chef, at man er "syg", når man egentlig har menstruationssmerter .

Jeg kender ikke en kvinde, der ikke har følt den her skam. Jeg blødte selv igennem for nylig for første gang i mange år, og der kunne jeg mærke, at der lå en indkodet reaktion af skam. Der var en rest af pinlighed, selv hos en som mig, der beskæftiger sig meget med det.

Er menstruation et spørgsmål om ligestilling?
Mange steder i verden er menstruation et kæmpe ligestillingsproblem, og vi har et privilegium her, og derfor skal vi gå forrest. Der nytter det ikke noget, at vi kun kan tale om menstruation “mellem linjerne".

Men jeg synes faktisk i bund og grund, at menstruation er et spørgsmål om ligestilling. For mig betyder feminisme, at mænd og kvinder er lige, og så længe menstruation, som er en naturlig del af kvindekroppen og en betydelig del af kvinders liv, stadig ses ned på, så er vi ikke lige.

Hvilken rolle spiller menstruationen i den perfekte drømmeverden?
Begge køn skal inddrages i den her samtale, og derfor er det vigtigt, at vi får uddannet nogen til at forstå, hvad menstruation er og kan. Der kommer større forståelse, når vi taler sammen om det, og den samtale bør ikke kun begrænses til mændene i vores næreste relationer. Alle kvinder bør kunne tale om det her både på arbejdet, i klassen og med kæresten uden at føle sig skamfuld eller misforstået.

Maja Nyvang, journalist og med-forfatter til bogen Gennemblødt

Broadly: Hvorfor er det stadig vigtigt at tale om menstruation?
Maja Nyvang: Kigger man world wide, så er menstruation jo et virkelig vigtigt emne, fordi det stadig er en enormt stigmatiserende ting for mennesker rundt om i verden, for eksempel piger, der må blive hjemme fra skole på grund af menstruation. Snakker vi om Danmark, så er det jo ikke, fordi vores menstruation på samme måde går ud over hverken job eller skole.

Men vi bør snakke mere om det. Det smarte ved det gamle feministiske trick “erfaringsudveksling” er, at det gør os alle sammen klogere, og hvis jeg deler mine erfaringer med koppen med en veninde, eller hun deler sine oplevelser af smerte med mig, bliver vi klogere på vores kroppe og får udfordret myter og forestillinger.

Hvornår er det synligt for dig, at menstruation stadig er et tabu?
Jeg har opdaget, at jeg i Danmark ikke skal kalde noget for tabu, for så ender man med at snakke om, hvorvidt det er et tabu eller ej, i stedet for at snakke om selve emnet. Forestillingen om det danske frisind oplever jeg som ret dominerende i den offentlige debat, hvilket gør den svær at udfordre.

Men jeg oplever, at det stadig er en overskridelse af en intimitetsgrænse, når man nævner menstruation. På min arbejdsplads kan jeg godt sige, når jeg har ondt i hovedet, men jeg ville ikke på samme måde sige, at jeg har underlivssmerter.

Hvor er det, der er noget ligestillingsmæssigt at hente?
Menstruation er jo en ting, der skiller de binære køn ad. Man kan jo ikke bede en given mand om at “tage halvdelen af menstruationen", og kvoter dur heller ikke rigtig her.

Men jeg mener i ligestillingsøjemed, at vi på flere måder skal ligestille kroppene ved for eksempel at forholde os kritisk til automatisk at putte hormoner og kemikalier i den for at kunne deltage i samfundet. Langt de fleste bind og tamponer har kemikalier og blegningsmidler i sig, fordi producenterne vægter sanitet over sundhed. Og det kunne også være interessant at kigge på at fjerne momsen på menstruationsprodukter, som de har gjort i flere andre europæiske lande.

Også forskning i sygdomme som endometriose, som folk typisk lider af fem til ti år, før lægerne opdager det. Der er en uvidenhed blandt menstruerende omkring, hvad heftige smerter kan være tegn på. Og læger mangler tilsyneladende også information om endometriose og den menstruerende krop.

Hvilken rolle så du gerne menstruationen spille i samfundet?
Jeg vil gerne derhen, hvor det er no big deal og ikke længere er provokerende at snakke om menstruation. Det skal være ligeså normalt at sige, “jeg har menstruation”, som ”jeg har hovedpine”. Og i mit hoved betyder det også, at menstruationsartikler bliver en lige så almindelig genstand på offentlige toiletter som toiletpapir.

Men mine menstruationsfokuserede øjne ser en rød aktivistisk bølge – og jeg synes allerede, at snakken er blevet tydeligere, og der er fokus på det. Måske derfor ser vi også, at den kommercielle verden tager menstruation op som emne – for eksempel i reklamer som Monkis.