Vi spurgte folk på verdens største goth-festival, hvad de egentlig synes om døden
Fotos: Bekky Lonsdale
Vigtige spørgsmål

Vi spurgte folk på verdens største goth-festival, hvad de egentlig synes om døden

"Vi er mere bevidste om vores egen dødelighed, end 'normale mennesker' er, fordi vi omfavner den."
12 juni 2018, 11:21am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Døden. Vi er alle sammen levende mennesker, og derfor er det de færreste, der har oplevet den endnu, men det kommer. Og lige meget om du er superchill i forhold til døden eller sommetider spontant bryder ud i gråd over tilværelsens uretfærdighed, når du går rundt med indkøbskurven i Netto, så har du sikkert din helt egen måde at forholde dig til din tid på jorden på.

Men hvor nogle af os forsøger at tænke så lidt som muligt på vores forestående undergang, så findes der en befolkningsgruppe, som tilsyneladende er på god fod med manden med leen, nemlig gother. De hænger ud på kirkegårde og går højtideligt klædt, som om de er på vej til en begravelse, eller også er de dækket af blod, lædergear og dødningehoveder. Gother har altid flirtet med mørket og døden.

Men passer det nu også? Er sort virkelig så fast knyttet med døden, som vi tror? Er det muligt, at man kan have en forkærlighed for dødningehoveder uden at have et ønske om selv at blive et? Er gother lige så bange for livets endestation, som folk, der tjekker NetDoktor, hver gang de er forkølede? Hvordan går de egentlig og har det med døden?

Med ovennævnte spørgsmål in mente tog jeg sammen med en fotograf ud og besøgte verdens største goth-festival – Wave Gotik-Treffen i Leipzig, Tyskland – for at snakke om døden med gother.

Yves, 29

Noisey: Hej, du er klædt ud som Manden med leen. Hvordan har du det med døden?
Yves: Man skal ikke frygte døden. Vi skal alle dø en dag. Hvorfor frygte det? Vi er i live, og det skal vi nyde. Vi har intet at tabe.

Er døden fascinerende?
Ja, selvfølgelig er den det. Der er ingen, der har set bag sløret og er vendt tilbage for at fortælle om det. Eller der er selvfølgelig nogle, som er kommet tilbage, men de kan aldrig forklare, hvad det er, de har oplevet. Derfor er det fascinerende. Man finder aldrig ud af det.

Hvorfor tror du, gother identificerer sig så stærkt med det makabre?
Nogle af os har bare en stærkere forbindelse til døden. Jeg tror heller ikke, vi frygter den. Det er svært at frygte noget, som er uundgåeligt.

Carmen, 24 og Reika, 28

Noisey: Hej! Der er mange, som mener, at gother er besatte af døden – er I det?
Carmen: Jeg forbinder ikke umiddelbart "døden" med det at være goth…
Reika: Det gør jeg heller ikke. Der er noget satanisme inde over, men det er lidt sin egen ting.

Men vi står jo trods alt på en kirkegård… Hvorfor er I her i dag?
Reika: Måske fordi her er så fredfyldt. Sådan nogle steder er dejlige. Vi går selvfølgelig ikke rundt og er triste hele tiden eller tænker: "Gid jeg var død," eller sådan noget.

Har goths et sundere forhold til døden end "normale mennesker"?
Carmen: Det er der nok nogen, der har, ja. Det handler også lidt om, hvad for en slags musik, du er nede med. Visse genrer er mere forbundet med døden end andre.
Reika: Vi ved nok bare, at vi ikke er udødelige, og at livet er kort. Men vi nyder livet og lever det. Jeg tænker ikke så tit på døden. Jeg ser det heller ikke som noget vigtigt i mit liv.

Veronique, 36, Yves, 51 og Hilde, 38

Noisey: Hejsa. Nåh, døden. Er I fascineret af den?
Hilde: Jeg ville ikke kalde det en fascination, det handler mere om at romantisere evigheden og om at være bevidst om altings forgængelighed.

Hvordan har I det med døden på et personligt plan?
Hilde: Jeg har mistet folk i mit liv – det har de fleste. Det er tilværelsens triste realitet. Men man kan også, alt afhængig af hvad man tror på, se på det som en ny begyndelse.
Veronique: For to år siden fik jeg konstateret brystkræft, og siden da har jeg tænkt mere på døden. Nogle gange skræmmer det mig, fordi jeg har været så tæt på. Men det er, ligesom Hilde siger: det er en del af livet, og på et tidspunkt skal vi alle dø. Men helst ikke lige nu selvfølgelig.

Har det at være del af goth-subkulturen ændret dit perspektiv på det at være dødelig?
Veronique: For mig er det ikke det at være goth, der har ændret mit perspektiv. Det var sådan set mit udgangspunkt og det, der gjorde, jeg var tiltrukket af gothkulturen. Man leder altid efter ligesindede.

Marina, 27

Noisey: Du skinner helt! Hvilken type goth vil du sige, du er?
Marina: Jeg går altid klædt i forhold til mit humør. I går følte jeg mig romantisk, i dag føler jeg mig kinky.

Der er mange, som synes, at gother er temmelig dødsagtige, men du ser ret festlig ud. Hvordan forholder du dig til døden?
Jeg tror, alle tænker på døden. Det er jo noget, vi alle må forholde os til. Gother er nok bare bedre til at udvikle en form for ironisk distance til det.

Tænker du ofte på døden?
Ja, da. Jeg er ikke bange for den, det er noget helt normalt. Det er bare en anden del af livet. Folk bør bare se det sådan – det er meget sundere!

Ceci, 29 og Emi, 26

Noisey: Der er nogle, som mener, at gother er besat af døden og det makabre – passer det?
Ceci: Det gør det sikkert. For mig handler det ikke som sådan om døden, men om at fucke med folks hoveder. Alle ting, der afviger fra normen, fascinerer mig.

Hvad med dig, Emi?
Emi: Det er ikke en fascination for mig. Jeg synes heller ikke, størstedelen af gother er besat af døden – det er en modeting. Jeg synes ikke, der er et dybere budskab. Det er bare noget, man synes er cool.

Der er andre, som har snakket om, at man ikke skal frygte døden.
Ceci: De prøver at afmystificere det. Jeg synes, det er fascinerende. På mit sociologikursus har jeg lært om noget, der kaldes "dødens sociologi", der handler om den måde, vi taler om døden på, og hvordan vi bearbejder det kulturelt. Men det handler ikke som sådan om døden. Det handler om kulturen omkring det.
Emi: Jeg er frygteligt bange for at dø. Jeg er meget bange for det. Jeg vil aldrig dø. Måske skal jeg dyrke den her dødsfascination noget mere. Det lyder meget sundere end frygt.

Sarah, 43 og Laura, 31

Noisey: Hej, hvorfor blev i gother?
Laura: Jeg kan godt lide litteratur, film, arkitektur og billeder.
Sarah: Når jeg så gother som barn, tænkte jeg altid, at de så fantastiske ud. Jeg begyndte at klæde mig som en goth, inden jeg overhovedet havde hørt musikken. Så begyndte jeg at dyrke Sisters of Mercy og var vild med det.

Er gother fascineret af døden?
Sarah: Det handler nok mere om at sætte pris på den. I stedet for at fornægte det, at vi er dødelige, omfavner vi det. Vi er vilde med "dødsæstetikken".
Laura: Døden er tabu, men i stedet for at bandlyse emnet, så fejrer vi det. Det er en ting, som man stensikkert kan regne med her i livet.

Er I bange for at dø?
Laura: Ikke bange – men der er en masse ting, jeg gerne vil nå, inden det sker. Jeg ville gerne vide, hvornår det sker, så jeg kan planlægge tingene bedre [griner]. Man skal leve, mens man kan, klæde sig ud, og bare være sig selv.
Sarah: Man skal ikke fornægte den, man er.

Hvad kan folk lære af gother i forhold til at forholde sig til døden?
Laura: Prøv at lade være med at være bange for noget, man hverken kender til eller kan kontrollere. Jeg siger altid: "Det er bedre at fortryde noget, man har gjort, end det er at fortryde noget, man ikke har gjort."

Mrs Chibichan, 31

Noisey: Hvorfor valgte du goth-livet?
Mrs Chibichan: Scenen, musikken, moden og det faktum, at jeg kan være mig selv.

Der er mange, som associerer goth med døden.
Ja, jeg er fascineret af det morbide. Jeg tror ikke, døden er endestationen, der er der min fascination stammer fra.

Hvad sker der, når man er død? Bliver man reinkarneret?
Nej. Jeg tror på de levende døde – spøgelser og sådan noget. Jeg er slet ikke bange for døden.

Fedt. Så ses vi på den anden side!

Nadege, 29 og Zéphirin, 29

Noisey: Dyrker I begge to dødsaspektet ved goth-livet?
Nadege: Jeg tror, vi har en romantisk fascination af mørket. Vi kan også godt lide at grine af det.
Zéphirin: Gother er meget bevidste om livet og døden – vi ved, at vi skal dø en dag, men i stedet for at frygte døden omfavner vi den.

Er I bange for døden nogensinde?
Nadege: Nej.
Zéphirin: Nej.

Hvad sker der, når man dør?
Nadege: Jeg tror ikke, der sker noget. Jeg tror ikke på noget. Men gother tror på forskellige ting – det er hverken en politisk eller en religiøs bevægelse, så folk har mange forskellige holdninger.
Zéphirin: Jeg kommer helt sikkert tilbage. Her eller et andet sted. Jeg tror på reinkarnation.

Dominique, 26 og Lea, 21

Noisey: Hvad gjorde jer først interesserede i den her scene?
Dominique: Marilyn Manson. Jeg tror, jeg var seks år gammel, da jeg så ham på tv for første gang.
Lea: Jeg tror, jeg var ti, da jeg begyndte at se en masse gothvideoer.

Du har falske tænder på dine sko. Er gother særligt fascinerede af døden?
Dominique: Selvfølgelig. Det er det, det handler om – at leve livet tæt på døden. Man kan være meget kreativ med den indstilling.

Er den kreativitet affødt af en frygt for døden eller en interesse i den?
Dominique: Begge dele. Måske er det en god ting – men frygten er der helt klart også. Jeg er bare åben og tager tingene, som de kommer.

Hvad kan normale mennesker lære fra gother om at forholde sig til døden?
Dominique: At man ikke skal være så bange, og at man kan tackle frygten på kreativ vis.

Thomas, 47, Nadine, 40 og Beeke, 25

Noisey: Hej! I er på familieudflugt på kirkegården. Hvordan har I det med døden?
Beeke: Jeg tænker ikke noget særligt om døden. Jeg er ikke mere interesseret i døden end de fleste andre. Jeg kan godt lide freden og roen på kirkegården og de smukke statuer.

Har gother et sundere forhold til døden end andre?
Thomas: Ja, vi er mere åbne over for den. Normale mennesker har tit brug for religion og sådan noget for at tackle døden. Vi forholder os til den på en anden måde.
Beeke: Der er en åbenhed og en mangel på frygt her.

Hvis man som goth skal give et godt råd til en person, som kæmper med sin angst for døden, hvad skal det så være?
Beeke: Det er et svært spørgsmål. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen frygter døden. Det er det samme som livet – man ved aldrig, hvad der sker i fremtiden. Så du skal ikke frygte døden. Dan dit eget indtryk af døden, så skal du nok lære at leve med det.