the people vs.

Dine søde YouTube-kommentarer får Scarlxrd til at smile under sin maske

I det her afsnit af 'People Vs.' dykker UK-rapperen ned i den forfærdelige sump/smukke skattekiste, der er YouTubes kommentarspor.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Fra tid til anden tager vi fat i en kendt musiker og beder dem om at kæmpe sig gennem kommentarerne til en af deres YouTube-videoer. Tænk: Cardi B, der går ind i debatten om, hvorvidt vi skal deportere Donald Trump til helvede eller London, 50 Cent, der snakker om penis-slik, eller BFL, der advarer dig om robotduer på Rådhuspladsen.

Nu er det Scarlxrds tur. Han er en britisk rapper, vi mødte i et afsnit af Noisey Raps, der er værd at se, hvis du sidder og tænker over, hvem fanden Scarlxrd egentlig er. Og selv hvis du ikke gør det, kan vi fortælle dig, at hans gennembrudsvideo, "Heart Attack", er blevet set mere end 40 millioner gange, hvilket gør ham til en ukronet og maskeret konge af teenagere.

Se videoen øverst i artiklen, hvor han taler om alt fra at være satans yngel til Naruto til 6ix9ine.