Grafikarbejde: Taleb Fartous

Pisstøv, Fortnite, ZK, KB18 og 30 andre ting, vi vil huske 2018 for

Ahh, 2018. Året, hvor vanvid blev til hverdag, og hverdagen blev til vanvid. Stort år for memes. Og ligestilling (not).

|
28 december 2018, 10:15am

Grafikarbejde: Taleb Fartous

2018 har på mange måder været ligesom de få sekunder, før en rutschebane går stejlt ned af. Vi gik alle sammen ind til noget, vi følte ville give os et sjovt sus, men nu spænder hele vores krop af angst og bitter fortrydelse midt i en situation, vi har spændt os selv fast i.

Trump er stadig præsident. Brexit er ikke noget, man bare... kan. 2018 har været et langt, forvirrende realitetstjek for mange af de sindssyge ting, vi synes, det ville være grineren at kaste os ud i i 2017. Der har været dødsfald, tweets, trusler, gode ting, dårlige ting, grineren ting, nye sange, så mange sange, mange af dem gode, men ja, mange… af... dem. Pointen er, at der er sket så mange ting i så intenst et tempo, at der er en reel risiko for, at vi glemmer dem alle sammen, hvis vi ikke tager os tid til at se tilbage på dem, hvad de siger om os, og hvad de betyder for de mennesker, vi er og gerne vil være.

Det bliver ærligt, men vi kan ikke love, at det bliver behageligt. Menneskeheden er en vanvittig videnskabsmand, og 2018 er vores mest uhyggelige Frankenstein-monster til dato. Skud ud til:

Ganløse Nærradio

...for at vi opdagede, at de havde lavet den her 27 minutter lange sang tilbage i 2013, hvor de giver skud ud til alt (seriøst, alt. Alt muligt), fordi den blev spillet i sin fuldstændighed flere steder på Roskilde Festivals campingområde. Skud ud til dem for det, og skud ud til 2018 generelt som år.

Og skud ud til dig, læser. For din support og fortsatte tillid til os. Og/eller for dine vrede, hadfyldte Facebook-kommentarer. Jeres kærlighed (og had) er vores styrke.


Ligestilling i musik (not)

Wow, Lil Wayne og Future medvirkede i et Saturday Night Live-sketch om samtykke! Betyder det, at vi nu kan have en samtale om ligestilling og at få kvindefornedring ud af hiphop? Men vent – begynder vi først at have den samtale nu?

(Skud ud til Forbrændingen i Albertslund for annonceringen af deres 100 procent kvindelige 2019-lineup. Skud ud til grønne tophuer, som man har på indenfor.)


Burkalov

Oh, the shame.

Hvis du tror, det kun er kvinder med niqab, der har fået mindre frihed i 2018, tager du fejl. 2018 har budt på forringelser af vores alle sammens ret til at leve privat, bevæge os frit, tale højt, forene os, forsamle os og tro på det, vi vil. Og nåh ja, vi har heller ikke lighed for loven længere.


Københavns elektroniske undergrund

...har været en ting i mange år, men nåede nye højder i 2018 – såsom at snige sig helt ind Ved Siden Af rådhuset. Og den her nye Rune Bagge-ep:


Travis Scott fik sin anerkendelse

I flere år har rapperen og produceren fra Houston været et talent med en kontrakt hos Kanye Wests GOOD Music. Han har spyttet bangers ud, udgivet stærke plader og brændt sine ad-libs ind i hjernerne på en generation (straight up!), men overordnet set har folk ikke rigtigt omfavnet ham som en af verdens helt store rapstjerner. Men det ændrede sig i august, da han udgav det længe ventede album ASTROWORLD. Nu er der ikke længere nogen tvivl om, at Travis Scott hører til på allerøverste hylde – også herhjemme, hvor Roskilde Festival har taget konsekvensen af, at han har været et af deres mest ønskede navne, og booket ham til næste års festival. It’s lit!


Kærlighed for svinekød udover alle rimelige grænser

Screenshot Twitter svinekød Lindholm
Screenshot af Torsten Schacks Twitter

Flere Christiansborg-politikere sparkede året i gang med at forsøge at tvinge offentlige børneinstitutioner til at servere gris i kantinen. Og selv om det ikke resulterede i internationale overskrifter den her gang (husker du frikadelle-gate i 2016?), vil det helt klart præge, hvordan vi husker 2018. Det bliver selvfølgelig ikke bedre af, at Danmarks svineproduktion er en af de største og grimmeste i hele verden, eller at Venstres finansordfører åbenbart er så glad for flæskesteg, medisterpølse, kogt hamburgerryg, stegt flæsk og frikadeller, at han i et anfald af julekådhed ikke kunne finde ud af, om han egentlig elsker gris mere, end han afskyr fremmede kulturer, og lod sin forvirring kollidere i det her gennemført usmagelige tweet fra en sikkert ligeså ubehagelig julefrokost.


Lindholm: Danmarks eget Alcatraz

Okay, så vi tænker at udvise en masse mennesker til en... ø.

Er det– nåh men, jeg mener bare... vi er sikre på, at det her er en god idé? Ingen blinkende advarselslamper her? Syv stavelser? Rimer på schpenneskerettigheder? Anybody?

Nej, Torsten Schack, ikke "svinekød".


Moshpits, allesammen! ALLE IND I MOSHPITTEN NU!

Kender du det, når rappere har helt rene, nye Iron Maiden- eller Slayer-trøjer på, men det er 2018, det virker ikke, som om de hører så meget Maiden eller Slayer? Moshpits er blevet lidt ligesom det, men inden for publikumsadfærd. Det er sejt, så lad os bare gøre det en masse og ikke tænke så meget over, hvor det kommer fra, eller hvad der egentlig foregår. Whatever, vi brokker os ikke – det er 100 gange federe at skubbe til en masse søde mennesker, der er klar på at blive skubbet til, end det er, når kunstnere forventer, at publikum synger halvdelen af deres hit for dem.


6ix9ine

Brooklyn-rapperen med det regnbuefarvede hår, de mange ansigtstatoveringer og det borgerlige navn Daniel Hernandez har været en af de mest uundgåelige emner på den internationale musikscene i år. Selv hvis man, som os, har prøvet at undgå hans musik, har det ikke været til at ignorere, at 6ix9ine blev beviset på, at man nu kun er et par chokerende musikvideoer på YouTube fra en megakarriere, og at folk er helt cool med, at en person har været med til at optage og viderebringe en seksuel video med et 13-årigt barn, så længe han laver musik, der er god at moshe til. *suk*


Nordkorea

Ingen ved helt, hvor det her kommer til at ende, men det er ret grineren at se Donald Trump danse på linjen mellem at bade hele verden i atom-ild og at skabe fred mellem Nord- og Sydkorea – via Twitter. Ligesom det er grineren, at Dennis Rodman har reel betydning i international politik. Grineren på den der hahaha-jeg-ved-ikke-om-vi-alle-sammen-dør-i-morgen-måde.


Yurt Cobain bryder ind i mainstreamen

Yurt Cobain er bare noget, vi indimellem kalder Michael Rexen, fordi han bor i en mongolsk yurt et uspecificeret sted i Christianshavns-området og er et musikalsk unikum. Se, hvordan han er nået fra den her hytte, vi fandt ham i sidste år, hele vejen til Politiken. Stort tillykke til ham og den brogede flok, der udgør hans virkelig store band, The Human Shields, for at have spillet op til flere gyldige koncerter i år og for at velsigne den danske musikscene med noget særdeles specielt.


Jokerens storhed

Jokeren har udgivet et fucking album i år. Jokeren har fundet en personlig assistent i år. Jokeren har taget flere selfies end dig i år. Jokeren tager ikke kokain længere! Angiveligt! Hvad fanden har du udrettet i år?


Ariana Grande

Fra Big Dick Energy til den her lille kælegris med verdens bedste navn, Piggy Smalls, til Sweetener, hendes banebrydende pop-plade med sangtitler udelukkende med små bogstaver, har Ariana Grande ejet 2018.

Det kan godt være, at Gud er død, men hun er også en kvinde.


Første og nok sidste gang Lil Pump var i Danmark

lol acab


Flamin' Hot Cheetos

Flamin' Hot Cheetos Munchies
Foto: Amanda Hjernø

Vores Munchies Danmark-redaktion bryggede den sidste pose af de intense Lil Xan-mavesæk-opløsende ostechips, som vi havde liggende fra den her artikel, om til en form for Flamin' Hot Cheetos-snaps. Den smagte faktisk udmærket. Spicy.


'Fortnite' All Night

Den her video om to danske børns crack-agtige forhold til online multiplayer-giganten Fortnite – og det faktum, at den er set over en million gange – er på alle mulige måder et ret rammende symbol på, hvor Ungdommen™️ er henne anno 2018.

Hvis du har et problem med det, har du reelt to muligheder:

1) Råb hult ud i internettet – i en Facebook-opdatering på 500 ord eller mere – om hvor formativt det var for dig, at du tog dig tid til at lege i skoven og få hudafskrabninger som barn, og om hvor det hele dog skal ende, nu hvor den yngste generations hjerner langsomt og asocialt smelter foran deres skærme.

2) Erkend, at den yngste generation, og alle fremtidige generationer, er digital natives, hvis bevidsthed og sociale liv er knyttet tættere sammen via internettet end nogen generationer før dem – og køb en PlayStation eller en fucking gaming-computer. Der er altid brug for flere Medics.


VM

Når ja, der har også været fodbold i år. Kan I huske den der Kroatien ottendedelsf– nej, fuck, jeg kan stadig ikke snakke om det.

*mumler et eller andet om EM i 2020*


Svindel, svindel, beskidt svindel

Det gode ved, at Danmark nu kan sætte ansigter som Anna Britta Troelsgaard Nielsens, på økonomisk kriminalitet i topklasse, er, at vi nu har endnu flere lokale eksempler, der kan hjælpe os med at forstå, at ingen er immune over for den griskhed, der følger med, at penge i ret høj grad er et tankeeksperiment styret af den rigeste, øverste procent af befolkningen.


Op til flere samtaler med ZK

ZK ryger cigaret med Noisey
Foto: Taleb Fartous

Intet sted bliver vi mindet mere om, hvor langt, indholdsrigt og ægte et år, 2018 egentlig har været, end når vi nostalgisk reflekterer tilbage på den række interaktioner, vi har haft med Ishøjs egen rap-mastodont, ZK. Det startede på email. Så fik vi ham i røret. Og til sidst mødte vi ham i virkeligheden, til verdens mest ægte face-to-face interview.

2018 var året, hvor ZK stormede nådesløst ind på danske streamingtjenester – og ind i vores hjerter. Hvem ved, hvor højt han kan nå 2019? Roskilde Festival? Udlandet? Statsministerposten?


Folk døde

Flere kendisser – fra Avicii til XXXTentacion til Prins Henrik – gik bort, hvilket fik folk til at svine hele året til på den der "stop nu med at tage folk fra os"-måde og Uffe Lorenzen til at tweete nogle ret vilde ting.

Rest in power, Kim Larsen.


RIP KB18

KB18 er død. KB18 er død. KB18 er død. Længe leve Ved Siden Af.


Obama var i Slicetown

Barack var i Kolding. Barry O var i 6 triple-0. Og ja, det er forvirrende, men samtidig ret svært at bebrejde ham for det – de har en supergod pizzakultur i Kolding. Og Barack har fortjent et slice. Ligesom der nok ikke er nogen i verden, der har fortjent at windsurfe mere end ham, eller tale til "business leaders, university students, and local dignitaries" fra Midtjyllands New York, formodentlig mod en fuldvoksen betaling, mere end ham.

Tænk, at der er nulevende små børn, der kun har levet, mens Trump har været præsident.


Ham her manden, der gik ud i et festfyrværkeri af selvtilfredsstillelse for 2000 år siden

Danger Wank Level: Pompeii.


Eminem kom til DK

Det blev til lidt af det hele. Det var fedt, da han på et tidspunkt under Orange-koncerten sagde, at han "used to get fucked up", og spillede alle de smukke, bidende, vrede, sindssyge sange, der fik en hel generation hvide børn til at overveje, hvordan de ville se ud med peroxid-blonde hår. Men ingen kunne se noget, der var sindssygt mange mennesker.


Folk fra Esbjerg bragte irsk kultur til Danmark

Det kan godt være, at du her vil pointere, at de Old Irish Pubs, der er dukket op cirka hver 20. meter i det danske gadebillede, er prollede slumhuller, der kun lever i det omfang, de gør, fordi de sælger fadøl til 20 kroner. Men før du brager videre i en tirade om, hvordan det bare er det nye Crazy Daisy, så overvej, at det måske ikke er Old Irish, der fejler, men dig selv, hvis det ikke er lykkedes dig at få det her gavebord af et vandhul passet ind i din personlige drukkultur på nogen måde.


McDelivery

Gud er et kvindeligt McDonald's-cykelbud.


Danskeren, der skabte en internationalt episode ved at have sex på en pyramide

Andreas Hvid er min søn.


Børn, der overtager vores kontor

Skud ud Niels. Skud ud Yonas. Noisey Danmark is for the children.


This Is America

Hey, wow, rap-videoer kan stadig have betydning!


Folk er endelig ved at blive trætte af Apples iPhone-hustle

Apple har lagt en tung tåge af uvished og mystik omkring det, men åbenbart sælger de nyeste iPhones – iPhone XR, iPhone XS og iPhone XS Max – ikke specielt godt. I hvert fald ikke sammenlignet med deres forgængere, der bogstaveligt talt ændrede måden, vi lever vores liv på.


Møl-memes


Det her meme af en vindrue, der får en operation

Godt år for memes, generelt.


Er du der stadig, klima?

Roskilde Festival var kvalt i mere støv end nogensinde før i år. Der er bogstavelig talt ild i Californien. Ingen kan efterhånden benægte, at vores klima er ligesom den der ven, du havde med til fest, der gik kold for flere timer siden, og som du har lagt i en sofa, og indimellem tjekker op på. Hey, er din ven okay? Ja, ja, han trækker stadig vejret. Det er vist ikke hans eget bræk der på skjorten. Nej, vi behøver ikke lægge ham i aflåst sideleje, det skal nok gå. Er folk klar på shots?


Den her sindssyge "I Love It"-video med Kanye West og Lil Pump

Den her video ville ikke have givet mening for et år siden, og den her video kommer ikke til at give nogen mening om et år. Men den er det perfekte billede på 2018 – kort, forvirrende, noget vi var nødt til at fuldende, fordi vi allerede befandt os midt i det. Din evne til at forstå den hænger i høj grad sammen med din indsigt i den internetkendte-og-for-nylig-danmarksarresterede teenager Lil Pumps univers, og hvor meget du lige har orket at følge med i den tiltagende orkan af vanvid, der er Kanye West. Men den er grineren nok.

Ses, 2018.

You’re such a fuckin ho