Avocado-restaurant planlægger at overtage verdensherredømmet
Photo via Instagram user The Avocado Show.
Avocado

Avocado-restaurant planlægger at overtage verdensherredømmet

En kvinde, der er kendt som ”avocadoens Bill Gates”, har investeret omkring 40 millioner kroner i restauranten The Avocado Show.
8.10.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

Avocado er et af de ord, der holder op med at give mening, hvis man siger det for mange gange, eller bliver ved med at kigge på bogstaverne. Det har vi nok alle sammen fundet ud af, for vi er midt i en avocado-epidemi – en underlig tid som fremtidige generationer vil studere i detaljer for at forstå, hvordan avocado-latte har haft indflydelse på vores civilisations forfald. Og selvom der er utallige kronikker, der fortæller os, at vi har nået et mætningspunkt for vores kærlighed til avocado, så tyder det på, at vi godt kan blive mættere.

Annoncering

Europas første restaurant, der kun serverer avocado, The Avocado Show, har lige annonceret, at de udvider og snart åbner flere restauranter i Europa. Derefter vil de indtage Nordamerika, Asien og Australien.

LÆS MERE: Europas første avocado-restaurant åbner snart i Amsterdam

Restauranten, som åbnede i marts i Amsterdam, er blevet helt hysterisk populær, siden de serverede deres første Instagram-venlige forret. Men det er vel ikke så overraskende. Det er heller ikke overraskende, at grundlægger Ron Simpson giver sociale medier meget af æren.

"Vi har aldrig udsendt en pressemeddelelse," fortæller Simpson til MUNCHIES. "Vi lagde det bare på Facebook, og før vi vidste af det, var der skrevet artikler om os på 30 sprog i 60 lande eller sådan noget. Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi ville få 200 millioner klik, delinger og likes på otte uger. Vi tænkte, at det måske ville blive en ting i Amsterdam, men vi havde ikke regnet med at krydse grænser."

Simpson sagde, at han modtog "mellem 30 og 40 anmodninger om at åbne nye restauranter", allerede inden The Avocado Show havde haft første åbningsdag, så det var klart, at dens dage som den eneste avocado-restaurant i Europa var talte. "Fra starten designede vi restauranten til at have en bestemt identitet," siger han. "Alt, vi gjorde, var med et øje på fremtiden."

LÆS MERE: På nettet kan man finde beskidt avocadoporno

Restaurantens ekspansion er især mulig på grund af en investering på fem millioner euro (37,5 millioner kroner) fra Shawn Harris, grundlægger og direktør for Nature's Pride, der importerer frugt og grønt til Europa. (Hun har forsynet både restauranten og resten af Holland med avocadoer). "Hun er den største kvinde i avocadobranchen," siger Simpson. "Hun er avocadoens Bill Gates."

Indenfor det næste år kan der være op mod 15 Avocado Show-restauranter, hvilket kommer til at genere sådan cirka 18 milliarder Instagram-opslag (det er vores egen forsigtige vurdering). Da vi spurgte, hvilke af retterne på menuen, der var mest populær, sagde han, at de var lige populære – men ikke lige fotograferede.

LÆS MERE: Tyve stjal avocadoer for to millioner kroner, og din brunch er medskyldig

"Vores Poke Bowl og Avocado-burgerbollen er klart de mest populære online," siger
Simpson. Selvom han har været ved at drukne i avocadoer, og selvom han har spist flere af dem end selv de mest #basic af os, så er han ikke træt af dem endnu. Han håber, at vi andre har det på samme måde.

LÆS MERE: 'Avocadohånd' sender en helvedes masse mennesker på skadestuen

Hvad med de stadigt stigende priser på avocado?

Det bekymrer ikke The Avocado Show.