FYI.

This story is over 5 years old.

underholdning

Her er, hvad du kan forvente af 'Westworld' sæson 2

Vi har snakket med skuespilleren Clifton Collins Jr. om at tjene penge ved siden af, hvordan man siger "motherfucker" på den hårdeste måde, og hvad vi skal forvente af anden sæson af 'Westworld'.
Foto af John P Johnson/HBO

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I første sæson af Westworld leverer skuespilleren Clifton Collins Jr., der spiller den mexicanske bandit Lawrence/El Lazo, en af de bedste “motherfucker”-replikker i filmhistorien. Nu kommer den længeventede anden sæson af HBO-serien, og derfor har vi talt med den erfarne skuespiller. I løbet af sin karriere har han været med i så forskellige produktioner som Poetic Justice, Menace II Society, Traffic, Star Trek og Ballers, så har han lavet en kogebog ved navn Prison Ramen, og han står endda bag en helbreds-app. Vi talte med ham om, hvordan han kom med i Westworld, og hvad os fans kan forvente af den nye sæson.

Annoncering

VICE: Hvordan blev du involveret i Westworld? Og hvad synes du oprindeligt om rollen?
Clifton Collins Jr.: Oprindeligt gik jeg til audition på de roller, som Ben Barnes og Jimmi Simpsons har fået. Jeg blev ringet op af producenterne, som ville snakke med mig om noget andet. Jeg havde virkelig ingen anelse om, hvad de ville. En af manuskriptforfatterne, Lisa Joy, satte sig ned sammen med mig og fortalte, at hun var vild med nogle af mine tidligere projekter. Hun begyndte at præsentere idéen om, at Manden i Sort (Ed Harris) har en partner. Den idé kunne jeg godt lide. Hvem elsker ikke Michael Crichton? Hvem elsker ikke den originale Westworld?

De skrev bogstaveligt talt rollen til mig, og det betyder især meget for mig, fordi min bedstefar spillede med i gamle John Wayne-westernfilm. Efter 30 år som skuespiller fik jeg endelig min egen rolle i en rigtig western. Det er næsten ironisk, at når jeg endelig får en western så er det så fantastisk et projekt. Det er en drømmerolle for mig, det kan jeg lige så godt sige. Jeg niver mig selv i armen, når jeg vågner om morgenen. Jeg bliver trist, når vi ikke filmer - jeg savner at være på settet.

Hvad kan fans forvente fra Westworld og din karakter i den her sæson?
Det er et ladet spørgsmål, og du vil få et ladet svar, når du ser det. Der sker noget, som jeg ikke engang kan beskrive. Det er ret interessant, når man ser en serie som Westworld, for det sætter barren utroligt højt. Når man har været i branchen så lang tid som jeg, håber man altid på det bedste, men de leverer virkelig.

Annoncering

Den her sæson kommer til at fucke med folks hoveder. Vi stod seriøst med åben mund på settet og kunne slet ikke fatte, hvad vi havde læst i manuskriptet. Det er fuldstændig utroligt. Der er ikke nogen, der vil blive skuffede. Lad mig formulere det sådan her: Det skal nok leve op til alles forventninger, og endda overraske rigtig mange positivt.

Jeg er helt vild med din måde at sige “motherfucker” på. Hvor meget havde du forberedt dig på at levere sådan en linje?
Rigtig meget. Der er så mange forskellige følelser, jeg skal igennem i serien, men når man skal komme med sådan en sej, lille replik, skal den næsten leveres som et brændemærke. Kongen af "motherfucker" er en af mine mentorer, Samuel L. Jackson. Jeg håber bare, at jeg kan komme tæt på at skabe noget så perfekt som ham. Jeg kan ikke engang tælle, hvor mange timer jeg har brugt på at gå rundt og sige "motherfucker" til alle. Med mine venner kunne jeg bare gøre det, for de kender mig jo. Men i løbet af min hverdag ville jeg gøre det inde i hovedet og sige: Mange tak. Jeg kan slet ikke vente med at læse manuskriptet. Motherfucker.

Hvordan udviklede din karakters forhold til Manden i Sort sig i løbet af sæson 1, og hvordan ser du det udvikle sig i den nye sæson?
Man får en anelse om det, når man læser manuskriptet, men det hele er så indviklet og komplekst, at man aldrig kan regne ud, hvordan det vil ændre sig i redigeringsprocessen. Serien er så intellektuel, og de bliver ved med at omskrive til sidste øjeblik - faktisk lige indtil afsnittene bliver sendt. De kan også ændre på ting gennem klip og redigering og ved at tage små stykker fra andre afsnit. Jeg vil sige, at der er en udvikling i deres bevidsthed, og det er efter min mening den mest effektive form for kunst. Den kunst, der er mest relevant for samfundet, er kunst, der afspejler samfundet - det skal være kunst, der afspejler de oplevelser, vi alle sammen har som mennesker. Jeg kan fortælle, at vi rider rigtig meget på heste, og det ser for vildt ud. Jeg er bare glad for, at jeg overlevede og kan fortælle om det. Det har været for fedt at ride med mine kammerater.

Hvad er din hemmelighed som skuespiller? Hvordan kan du passe så godt til så mange forskellige roller?
Jeg har aldrig følt, at jeg var god nok til at være mig selv på film. Clifton Collins Jr. er ikke god nok til bare at være Clifton Collins Jr. Men jeg kan i stedet præsentere en anden karakter. Det kan være en fyr, jeg engang så i ghettoen, som virkelig inspirerede mig. En knægt, der bare gik hen ad gaden. Hvis jeg hang ud med mine redneck-onkler, kunne jeg spille en anden rolle. Uden helt at vide det, udviklede jeg nogle værktøjer til at overleve. Hvis jeg hang ud med mine homies i ghettoen, så opførte jeg mig på en passende måde og snakkede ligesom dem.

Hvis jeg hang ud med mine venner fra Crips, skiftede jeg til et mere afroamerikansk sprog. Men ærlig talt, så har det bare handlet om at overleve. Jeg voksede op blandt virkelig mange forskellige kulturer, jeg rejste meget, og jeg havde ingen far, så jeg blev altid inspireret og påvirket af alle de mange mennesker omkring mig. Som barn imiterede jeg de karakterer, som min bedstefar spillede overfor, om det så var John Wayne eller Walter Brennan. Så jeg har spillet roller og lavet stemmer, siden jeg var barn.