danmark

Kokken fra Sandholmlejren fortæller om livretter og rockermord

Burger og svensk pølseret er sikre kort på hånden, når Erik Aagaard laver mad til asylansøgere på den gamle kaserne.

af Lars Roest-Madsen; billeder af Amanda Hjernø
11 juli 2017, 7:29am

Kokken Erik Aagaard. Billeder af Amanda Hjernø.

Det er på en måde paradoksalt. For at komme til Center Sandholm skal man først igennem et blomstrende nordsjællandsk sommerlandskab med uberørt skov og grønne, bakkede engdrag til alle sider. Den uberørte idyl har dog en årsag. Asylcenteret ligger lige midt i et militært øvelsesterræn, og pludselig forstår man, hvorfor skiltene på hovedvejen advarer med udråbstegn om krydsende kampvogne. Når man tænker på de for tiden 350 indkvarterede asylansøgeres voldsomme oplevelser på flugt fra krigshærgede lande, forekommer det alligevel en smule pudsigt at placere dem lige midt i de danske jensers krigsleg med tungt materiel.

Kommer man helskindet hertil, står man til sidst foran portvagten til den gamle, gulkalkede hovedbygning, som er opført i 1900-tallet som kaserne. Siden 1989 har de tilhørende barakker dog været midlertidigt opholdssted for asylansøgere fra hele verden, som bor her, mens de venter på svaret og udsigten til et liv fri for tøndebomber og nervegas.

Her kommer køkkenchef Erik Aagaard ind i billedet. Erik har været kok for Røde Kors i 32 år, og de fleste af dem i Sandholmlejren, hvor han efterhånden har fået et skarpt blik for universelt accepterede gastronomiske frembringelser. Asylansøgerne på Center Sandholm kommer fra en næsten 50 forskellige lande og har bagagen fuld af forskellige religioner, kulturer og ikke mindst måltidskulturer. Lidt af en udfordring for et køkken, men Eriks mange års erfaring har givet ham nogle sikre kort på hånden.

"Burger," siger Erik. "Det er altid en succes alle vegne. Og svensk pølseret tager også altid kegler. Her laver vi den selvfølgelig bare med kyllingepølser. Og så ved jeg også nu, at palæstinensere overhovedet ikke kan med sammenkogte retter. Her skal alt på tallerkenen være pænt adskilt."

Derek fra Storbritannien er en af kokkene i Center Sandholm.

Den 64-årige kok viser rundt i Center Sandholms industrikøkken, hvor risene bobler i store kogekar, og dagens pizzaer med kebab ligger stablet på 'gastrobakker' i store kvadrater. De skal bages færdig og derefter sendes ud til asylcentrene i Avderød, Avnstrup og Gribskov, som Erik også har ansvaret for at levere mad til. Sammenlagt laver køkkenet 600 kuverter mad om dagen.

LÆS MERE: Mød grønthandleren fra Bryggen, der flygtede fra Taliban

Et arbejde som kok på et asylcenter var ellers ikke en del af planen, da Erik i sin tid blev udlært fra det fine Royal Hotel i København. Efterfølgende rejste han verden rundt som skibskok for Østasiatisk Handelskompagni og blev selvstændig restauratør og ejer af Søpromenaden. En beværtning, som lå ud til Sortedamssøen i de samme lokaler, hvor den italienske restaurant Famo Metro ligger i dag. I dag bliver der serveret frisk pasta og italienske vine, men dengang var Søpromenaden et natværtshus, hvor der blev danset, drukket bajere og langet håndmadder over disken fra 23 til klokken 06. Håndmadder i den allermest fysiske forstand blev også uddelt blandt klientellet. En sen nattetime i 1983 gik det helt galt, da den senere så berygtede Hells Angels-rocker Bent Svane Nielsen, også kaldet 'Blondie', sammen med tre andre HA'ere gik til angreb med knive og flasker på tre rivaliserende Bullshit-rockere, som havde forvildet sig ind på restauranten. Slagsmålet endte med to døde Bullshit-rockere og en fængselsdom på 16 år til 'Blondie'.

Erik Aagaard var tidligere kok på Royal Hotel og Søpromenaden.

"Det var jo frygteligt," fortæller Erik. "Og det blev jo en kæmpe sag efterfølgende. Jeg var heldigvis lige taget hjem, da det skete. Pludselig ringede de dernede fra og fortalte, at der havde været slagsmål og at det vrimlede med politi og ambulancer. Det var en forfærdelig oplevelse. Drabene tiltrak en masse ballade efterfølgende. Det blev nærmest et pilgrimssted for en masse ubehagelige typer, og det gad jeg ikke. Jeg er en fredelig fyr."

Søpromenadens ry var ødelagt, og selv om Erik husker, at Søpromenaden efter episoden blev anmeldt i Ugens Rapport, som kvitterede med fem knojern for den rå stemning, det kolde øl og det gode smørrebrød, solgte han butikken.

Siva fra Sri Lanka er en af de frivillige i køkkenet.

Da en ledig tjans som køkkenleder opstod på asylcenteret Kongelunden, sprang Erik til og endte nogle år senere på Sandholm for at hjælpe med at starte køkkenet op i Nordsjælland.

"Sandholm er jo nærmest som en lille landsby, og vi ser det hele heroppe. Der er masser af lykkelige stunder. Folk bliver gift og får børn, men vi ser desværre også slagsmål og grov vold, selv om det heldigvis hører til sjældenhederne. Men det er selvfølgelig de ting, der løber med al opmærksomheden. Lige nu er det heldigvis en stille periode. For halvandet år siden kom der dagligt omkring 150 nye asylansøgere til lejren, men nu har grænsekontrollen bragt antallet af nye ansigter ned til 5-10 stykker om dagen."

Køkkenet på Sandholm er et af de steder, hvor beboerne kan tjene lommepenge ved at hjælpe til. Det kan også have fordele for dem på længere sigt. Flere af de ansatte i køkkenet er gamle beboere og køkkenmedhjælpere, som har fået ansættelse hos Erik, efter at de har opnået opholdstilladelse i Danmark.

LÆS MERE: Imamen fra Vestre Fængsel gør som profeten og spiser med fingrene

På lageret møder vi for eksempel Gandhi, som kom hertil fra Sri Lanka, hvor han flygtede fra De Tamilske Tigre og borgerkrigens rædsler i slutningen af 90'erne, mens køkkenmedhjælperen Gulnara og hendes mand kom hertil i april 2001, efter at russerne i 1999 havde invaderet Tjetjenien. Parret fik opholdstilladelse efter 16 måneder på Sandholm og flyttede derefter til Mors, men endte alligevel med at vende tilbage til Sandholm. Denne gang som ansatte. Ifølge Erik er de tidligere beboere både en gevinst i køkkenet og på centeret generelt, fordi de kender mange af de problemer og udfordringer, man skal forholde sig til, når man sidder på et asylcenter og venter nervøst på, at andre fælder dom over ens videre skæbne.

"Jeg tror på at give folk en chance," siger Erik. "Og så er det jo svært at sige nej til folk, når de til en jobsamtale kan fremvise en anbefaling, som man selv har skrevet."

Det vigtigste her i køkkenet er at lytte til beboerne og inkludere dem i processen omkring maden, forklarer Erik. Han er derfor også altid for ønsker og er ofte rundt i byens etniske forretninger for at finde de helt rigtige ingredienser til de retter, beboerne efterspørger.

"Vi vil meget gerne i dialog med beboerne omkring måltiderne. Folk kan altid komme med forslag og opskrifter, og vi opfordrer dem selvfølgelig også til at deltage i arbejdet i køkkenet. Noget af det bedste, jeg har fået, var da nogle libanesere havde lavet en langtidsbraiseret lammekølle fyldt med dadler og en helt speciel sauce med en masse krydderier, som jeg sidenhen har forsøgt at kopiere. Når der er åbent hus heroppe, plejer vi også at servere kebab lavet helt fra bunden. Det smager jo helt ubeskriveligt godt."

På Center Sandholm kan ingen af beboerne vide sig sikre på, hvad deres fremtid bringer. Hvordan klarer familien sig derhjemme? Bliver jeg sendt tilbage til det helvede, jeg er flygtet fra? Uvisheden nager, og hverdagen er nok ikke altid den mest opløftende at komme igennem. Til gengæld kan beboerne være sikre på, at de altid kan være med til at sætte præg på menuen i Eriks køkken. Her bliver alle hørt, hvis de bare siger til.