Alle billeder: Adrian Goiginger

Sådan er det at vokse op med en mor, der er stofmisbruger

Min mor var single, afhængig af heroin og – som jeg ser det – den bedste mor i hele verdenen.

|
jan 23 2018, 6:00am

Alle billeder: Adrian Goiginger

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Vice Østrig.

Når jeg ser tilbage på min barndom, kan jeg godt se, at det var en rimelig underlig verden, jeg voksede op i. Den verden drejede sig om min mor, som var single og heroinmisbruger, men for mig var hun den bedste mor i verdenen.

Hver dag sagde hun, ”jeg er straks tilbage, skat”, inden hun forsvandt ind på sit soveværelse med et par venner og låste døren. Som syvårig stod jeg tit længe og ventede foran den dør og prøvede at forestille mig, hvad der foregik på den anden side.

Der gik mange år, før jeg endelig fandt ud af, hvad de lavede derinde. I lang tid gik jeg ud fra, at de lå og tog en lur sammen, for når de endelig kom ud igen, var de altid meget afslappede og i godt humør. Jeg havde det, som om jeg gik glip af et eller andet. Selv om jeg sov hele natten, så følte jeg mig stadigvæk træt om morgenen. Jeg ville være oplevelsesrejsende, når jeg blev stor, og jeg vidste, det krævede en masse energi.

Forfatteren sammen med sin mor, Helga.

Min mor elskede mig over alt på jorden, og det viste hun mig også. Hun legede med mig hver dag og fandt på eventyr sammen. Jeg var Link, og hun var Zelda, og vores mission var at bekæmpe den onde dæmon Ganondorf, der boede lige rundt om hjørnet fra, hvor vi boede i Liefering, der er en forstad til Salzburg i det vestlige Østrig.

Først skulle vi finde kort og kompas, så vi kunne finde Ganondorf. Hvis missionen blev for udmattende for min mor, måtte hun drikke en eliksir lavet af bælgen fra valmuen for at komme ovenpå igen.

Min mor havde tit besøg i vores hus. Hun havde venner som Werner, der fortalte mig, at alt hans energi kom fra naturen og træerne. Så var der Bertl, der altid snakkede om de gode gamle dage, da SV Austria Salzburg var et godt hold, og endelig var der min mors kæreste Günter, som lærte mig at spille skak, da jeg var seks. Det havde han selv lært, mens han sad i fængsel.


Watch: 10 Questions You Always Wanted to Ask An Undercover Drugs Cop


Jeg tror kun, min mor har løjet for mig én gang i mit liv. Hun fortalte mig, at min far døde i en bilulykke, før jeg blev født. Det var først mange år senere, efter hun og Günter var blevet clean, at jeg fik at vide, at min biologiske far var død af en heroinoverdosis. Han var kommet ud efter nogle måneder i fængsel for besiddelse og havde taget sin sædvanlig dosis, men hans krop var blevet mindre tolerant overfor stoffet, mens han sad inde, og det viste sig at være for meget.

I sin sorg overvejede min højgravide mor at tage sit eget liv, men hun havde læst en bog om hinduisme, der havde overbevist hende om, at hvis hun begik selvmord, ville hun blive reinkarneret som den laveste form for liv, der findes, og derfor besluttede hun sig for at lade være.

Jeg var lidt af et problembarn i skolen. Jeg svarede igen og kunne ikke opføre mig ordentligt – det var der nu heller ikke mange af de andre, der kunne. Vi boede i en stor, grøn stuelejlighed i en boligblok. Vi stolede ikke på folk, der bankede på hoveddøren. Det var kun postbuddet og politiet, der gjorde det, og for mig var det en og samme. Alle min mors venner kravlede bare indover terrassen og gik direkte ind i stuen.

En af dem, der ofte kom på besøg, var en fyr ved navn ”Grækeren”. Han var min mors pusher. Engang hvor min mor opholdt sig i sit soveværelse, tvang Grækeren mig til at drikke et shot vodka med ham – jeg var kun syv år gammel. Da min mor fandt ud af det, smed hun ham ud. Men som hun forklarede mig senere, så har alle fortjent en chance til, så efter noget tid begyndte Grækeren at dukke op igen.

Forfatterens mor havde altid venner på besøg.

Henover sommeren 1999, da jeg var otte, kæmpede min mor hårdt med sit misbrug. Günter lod til at være døden nær efter 23 års afhængighed, og jeg var langsomt begyndt at forstå, hvad det var, der foregik omkring mig. Min mor havde overbevist sig selv om, at det var okay at tage stoffer, så længe jeg ikke vidste, hvad det handlede om, men i realiteten kunne hun selvfølgelig ikke bare stoppe igen.

En dag kom hendes gamle ven Bedda på besøg. Han havde siddet i fængsel sammen med Günter for at smugle stoffer. Det var, som om han var et helt andet menneske – han var hverken træt, svimmel eller nervøs. Han udstrålede ro og glæde, og det fik øjeblikkeligt min mor til at bryde sammen. Bedda trøstede hende og fortalte, at Jesus havde frelst ham og gjort ham fri.

Hans blotte tilstedeværelse fyldte vores mørke lejlighed med lys – det var lidt, som om nogen havde tændt en fakkel i en mørk grotte. Günter smed ham ud af lejligheden, efter han havde kastet rundt med møblerne og skreget, at han ikke ville have noget som helst med religion at gøre. Men Bedda kom alligevel tilbage for at forklare, hvordan Gud havde kureret hans afhængighed.

Efter noget tid ændrede min mor og Günter opfattelse. De begyndte at se Beddas nye liv som en god ting, og det var en indsigt, der hjalp dem begge. De havde begge prøvet at blive clean mange gange før. Læger, psykologer og socialarbejdere havde forsøget at overbevise dem om, at de skulle finde styrken til at kvitte heroinen inde i dem selv. Men der var ingen af dem, der troede på, at den indre styrke eksisterede. Men nu havde Bedda fået det bedre takket være sin tro på Jesus, og det inspirerede min mor og Günter til at gøre det samme.

Efter mere end to årtier som heroinmisbruger blev min stedfar clean, mens min mor overkom en dyb depression, der flere gange havde ført hende til randen af selvmord. De havde følt tomhed, sorg og håbløshed i deres liv, men nu var de opfyldt af kærlighed og tryghed. Det var desværre ikke alle i deres vennekreds, der var så heldige – mange af deres venner omkom på grund af misbrug.

I en alder af 39 år døde min mor af kræft den 4. juli, 2012. Gennem hele sit liv kæmpede hun mod uhyrer og dæmoner, alt imens hun fortsat viste kærlighed og omsorg til de mennesker, hun holdt af. Midt i den sump af misbrug og stoffer jeg voksede op i, fik jeg alligevel en smuk barndom. For det alene er jeg hende taknemlig.

Mere VICE
VICE kanaler