22 ting du kan gøre, for at verden bliver et mindre nederen sted for tykke mennesker
Emma Dunbar er 25 og læser til lærer. Alle billeder af Cecilie Bødker
Feminisme

22 ting du kan gøre, for at verden bliver et mindre nederen sted for tykke mennesker

Lad være med at sige: "Jeg ser dig ikke som tyk." Bullshit. Så er du blind.

Tilråb på gaden, dårlig behandling hos lægen, manglende repræsentation og latterliggørelse i medierne. Vores samfund værdisætter den tykke krop meget lavere end den tynde krop og behandler tykke mennesker derefter.

Men flere og flere råber op og siger fra over for den diskrimination, de oplever på grund af samfundets syn på deres kroppe. I 1960’erne i USA begyndte tykke aktivister at samles i den såkaldte fat acceptance movement, og selv om Danmark længe har været bagud på den front, kommer der flere og flere stemmer på banen herhjemme.

Annoncering

Vi mødte to tykke kvinder, der hver især kæmper imod samfundets stigmatisering af mennesker med tykke kroppe – Emma Dunbar på 25 år og Kamilla Møller på 27 år – og fik en snak om, hvad venner, familie, kolleger, lægen og du kan gøre for at gøre verden til et mindre fjendtligt sted at være tyk i.

Lad være med at gå ud fra, at tykke mennesker ikke kan lide sig selv

Emma: ”Lad være med ud af det blå at sige, at du da også har det dårligt med din krop. Jeg oplever tit, at folk bare går ud fra, at tykke mennesker ikke kan lide dem selv og deres kroppe. Det kommer nok af, at der i samfundet er en opfattelse af, at sådan her skal man ikke se ud. Men man kan sagtens føle sig selv og have det mega nice som tyk. Tykke mennesker har ikke et diametralt anderledes følelsesregister end tynde.”

Stop med at gå ud fra, at tykke mennesker er taknemmelige for din opmærksomhed

Emma: ”Folk har en opfattelse af, at man er taknemmelig for al opmærksomhed i en datingsammenhæng, fordi man som tyk ikke kan regne med at få det på samme måde som tynde mennesker.”

Stop med at fetichere tykke kroppe

Emma: ”Jeg ser to tendenser, når folk dater tykke: enten bliver man feticheret og udelukkende set som en krop, eller også har folk travlt med at forsikre en om, at ”Jeg har aldrig været sammen med en tyk før.” Jeg synes selv, det er vigtigt, at min eventuelle partner ser mennesket frem for kroppen. Hele tiden at skulle sætte kroppen i fokus i relationer mellem mennesker er super trættende. Alt i alt vil man jo bare gerne ses for den fantastiske person, man er.”

Kamilla Møller er 27 og arbejder på et forlag. Foto: Cecilie Bødker

Annoncering

Lad være med at kommentere på folks mad

Kamilla: ”Jeg havde på et tidspunkt en kollega, som, mens vi sad og spiste, spurgte mig, om min kæreste så også var rigtig stor, når nu jeg var det. Andre har helt overrasket sagt, ”Du spiser da godt nok ikke særlig meget”, og ”Nej, hvor spiser du langsomt.” Det er skide grænseoverskridende, når andre mennesker kommenterer på mine spisevaner, og jeg ville sådan ønske, at folk ville stoppe. Det hjælper mig ikke, og det gør mig enormt selvbevidst. Jeg ved godt, jeg også selv kan finde på at gøre det ved andre, men jeg øver mig virkelig i at lade være. Du ved aldrig, om du rammer en, der føler sig sårbar omkring sin spisning. I øvrigt er det da et virkelig uinteressant emne – lidt ligesom vejret.”

Lad være med at gå ud fra, at tykke mennesker ikke ved noget om kost og motion

Emma: ”Når man er tyk, er man som oftest ekspert i kure og kostopbygning, for man har været igennem det så mange gange. Jeg bliver nogle gange selv bange for, at folk kigger på mig og tror, at jeg er tyk, fordi jeg ikke ved noget om kost og motion, og det viser bare, at jeg også har internaliseret samfundets tykfobi. Jeg håber, jeg engang kan sige, ”Fuck hvad alle tænker.” Der er også hierarkier indenfor tykhed, hvor de mest acceptable tykke er dem, der hele tiden prøver at tabe sig og nærme sig samfundets idealer.”

Kamilla: ”Jeg møder tit den formodning, at fordi jeg er større end min kæreste, så er det også mig, der lever mest usundt, og sådan er det ikke. Min kæreste er ikke tyk, men han ville leve af toastbrød og ice tea, hvis han fik lov, og han fejler altid et eller andet. Jeg har PCO (en sygdom, der giver forandringer på æggestokkene, red.), hvilket gør, at jeg har lettere ved at tage på, og det ser folk ikke. De ser bare, at jeg er tyk."

Annoncering

Forstå, at tyk ikke betyder usund, og tynd ikke betyder sund

Emma: ”Man kan godt være tyk og have en sund livsstil, og man kan være tynd og have en usund livsstil. Igennem min barndom dyrkede jeg altid en masse sport – jeg er kæmpe konkurrencemenneske og gik til sport fire gange om ugen, men jeg blev stadig set på som usund, fordi jeg var tyk.”

”Man kan sagtens føle sig selv og have det mega nice som tyk. Tykke mennesker har ikke et diametralt anderledes følelsesregister end tynde,” siger Emma. Foto: Cecilie Bødker

Og i forlængelse deraf: Lad være med at kommentere på andre menneskers sundhed

Emma: ”Folk føler tit, at de har ret til at kommentere på tykke menneskers sundhed. Folk legitimerer det for sig selv ved at tænke, Du er usund, det kommer til at koste samfundet penge, og derfor må vi godt kommentere på det. Når man har en krop, der afviger fra samfundets idealer – tynd, hvid, smuk – så føles det mere legitimt for folk at kommentere på den, og helbred bliver så bare brugt som en belejlig undskyldning.”

Og hvis du absolut vil snakke om sundhed, så forstå, at sundhed ikke kun handler om det fysiske

Emma: ”Der er også et aspekt, der hedder psykisk sundhed, og det kræver virkelig meget at opretholde en stærk psyke, når samfundet hele tiden fortæller en, at man afviger. Den marginalisering er ødelæggende. Sundhed er mange ting, og der er virkelig ikke mange mennesker, der er 100 procent sunde. Desuden er sundhed en virkelig personlig ting, og nogen har lyst til at investere en masse tid og energi i det – godt for dem, og så er der andre, der ikke har lyst til det. Man skylder ikke nogen at være sunde.”

Læger kan også være tykfobiske

Kamilla: ”Jeg døjer meget med smerter i min hæl, fordi jeg har for høj en svang, og min kæreste bliver ved med at sige til mig, at jeg skal gå til lægen. Men jeg ved godt, hvad jeg ville få at vide, og det er, at jeg skal tabe mig. Det kan jeg ikke bruge til noget, for det holder min fod ikke op med at gøre ondt af her og nu.

Emma: ”Der er så mange læger, hvor uanset hvad man kommer ind til konsultation med, så er deres råd, at man skal tabe sig. Læger skal opdateres på deres viden om tykhed. Jeg har tit følt, at jeg ikke er blevet lyttet til i forhold til de symptomer, jeg havde, for lægens svar har altid bare været, at jeg skulle tabe mig. Læger skal tage tykke menneskers helbred seriøst, og det er jo decideret farligt, hvis man kommer til lægen, og de ikke er opmærksomme på andet end ens tykhed og derfor overser symptomer på sygdomme. Og så er det også bare dumt, for hvis du har været nogenlunde kontinuert tyk, og du pludselig føler, at noget er anderledes, så er det jo nok, fordi noget har ændret sig.”

Annoncering

Sundhedssystemet ser tykke mennesker som tykke, før det ser dem som mennesker

Kamilla: ”Jeg føler, jeg bliver behandlet mere som tyk end som menneske i sundhedssystemet. Det første, der skete, da jeg kom ind i fertilitetssystemet, var, at jeg blev koblet sammen med en diætist, fordi jeg var tyk. Hun kunne så konkludere, at jeg jo godt vidste, hvad jeg skulle spise. Og det er rigtigt, at jo sundere du er, jo større chance er der for, at fertilitetsbehandling lykkes. Men sundhed kan se ud på mange forskellige måder, og man kan godt være tyk og sund og tynd og usund.

Din internaliserede tykfobi går ud over dit barn. Lad være med at videreføre den

Emma: ”Jeg voksede op med en mor, der selv var tyk, og hun havde også oplevet en masse ubehagelige ting på grund af det. Mine forældre ville ikke have, jeg skulle være tyk, for de vidste godt, at jeg så ville opleve en masse diskrimination. Forældre skal lade være med at nedgøre deres tykke børn og få dem til at føle sig unormale. Jeg fik hele tiden at vide, at hvis jeg tabte mig 10 kilo, så ville jeg få en gave, men jeg tabte mig aldrig. Hvis man virkelig er bekymret for sit barns helbred, så se på hele barnet og ikke kun på vægten.”

Kamilla: ”Min mor har altid haft issues med sin vægt, og hun er blevet mobbet og shamet af andre og af sig selv. Hun sagde engang til mig, at jeg skulle tænke over, hvad folk mon tænkte om mig, når jeg gik på gaden og var så tyk. Jeg ved godt, at min vægt har fyldt så meget hos hende, fordi hun ville undgå, at jeg blev udskammet på samme måde, som hun blev, men som barn og teenager føltes det allermest som en uendelig kritik af mig og min krop. Det har altid lidt været underliggende, at man er mindre værd, hvis man er tyk, men jeg prøver at claime mit eget værd og sige til dem omkring mig, ”I må selv om, hvad I synes, I er værd, men jeg ved, hvad jeg er værd – tyk eller ej.”

Annoncering

"Da jeg var 50 kilo mindre, var jeg bundulykkelig, og al min tid gik med at tænke over, hvordan jeg kunne tabe mig. Nu kigger folk mærkeligt på mig, når jeg siger, at min drøm ikke er at være tynd, men at være glad,” siger Kamilla. Foto: Cecilie Bødker

Der er forskel på strukturel undertrykkelse og personlige usikkerheder

Emma: ”Mange af mine tynde venner fortæller, at de er usikre på deres kroppe. Men det er ikke det samme, som at tykke mennesker oplever diskrimination fra samfundet omkring dem. Selv om jeg er tyk og har det bedre med min krop end mange af mine veninder, så oplever jeg stadig strukturel diskrimination. Tynde mennesker skal forstå, at der er forskel på strukturel undertrykkelse og personlige usikkerheder, og de skal lade være med at gøre det til det samme.”

Hvis du skal snakke om kure, så gør det på en måde, der ikke er udskammende

Emma: ”Når vi snakker om kure, er udgangspunktet ofte en frygt for at blive tyk. Det er fint nok, at folk snakker om, at de har det mærkeligt med, at deres krop har ændret sig, at de ikke føler sig komfortable i deres nye kropsform eller bare siger ligeud, at de ikke har lyst til at miste de privilegier, der kommer med at have en tynd krop. Men lad være med at snakke om min kropsform som noget, man bare aldrig må have.”

Kamilla: ”Jeg var til en fødselsdag, hvor det hele pludselig kom til at handle om slankekure – mens vi sad og spiste kage, gudhjælpemig. Slankekure fylder meget i min familie og omgangskreds generelt, og jeg oplever tit, at folk bruger andres vægtstigning som en måde at hævde sig på. ”Jeg er i det mindste ikke lige så tyk som hende der”, og “Haha, nu hun tykkere end mig!”. Det er i virkeligheden både naivt og uoplyst at sige sådan, for det forudsætter, at man nødvendigvis må blive ulykkelig over en vægtstigning, og sådan er det ikke for alle. Jeg ville ønske, at folk ville stoppe med at hævde sig på andres vegne på den måde. Det er skide uklædeligt.”

Annoncering

Spørg din tykke ven, hvordan du bedst kan være der for dem, hvis de oplever chikane eller diskrimination

Emma: ”Hvis man ser tykfobisk diskrimination, så snak først med den person, det går ud over, og spørg, om de er okay. Hvis man er den type, der får lyst til at skælde ud på folk, så spørg først den tykke person, om det er okay. Lad være med at tage stemmen fra tykke mennesker. Det skal ikke være dit eget behov for at være en god allieret, der fylder mest.”

Uddan dig selv

Kamilla: ”Bliv opmærksom på de fordomme, der findes om tykke mennesker, og reflekter over, hvornår du selv er med til at videreføre dem. Jeg synes, tynde allierede mangler i kampen mod diskrimination af tykke, og jeg synes, de skal blive mere aktive.

Emma: ”Jeg synes, jeg er ret komfortabel med, hvem jeg er, og hvis jeg kan se, at jeg har en masse internaliseret tykfobi, så har du det altså også. Når jeg taler med folk om tyndhedsprivilegie, er der virkelig mange, der benægter, at det findes. Selvfølgelig er det svært at se, når det ikke påvirker dig på en negativ måde. Det er svært at anerkende, at man har det bedre end andre på baggrund af, hvordan man ser ud.”

"Der er også hierarkier indenfor tykhed, hvor de mest acceptable tykke er dem, der hele tiden prøver at tabe sig og nærme sig samfundets idealer,” siger Emma. Foto: Cecilie Bødker.

Lad være med at sige, ”Jeg ser dig ikke som tyk”

Emma: ”Bullshit. Så er du blind. Læg undskyldningerne væk, og anerkend, at du også selv har og har haft fordomme om tykke mennesker. Det er ikke nedladende at sige, man er tyk, for det er bare fakta. Der er ingen grund til at distancere sig fra det. For hvis man gør det, er man med til at spæde til tanken om at det er forkert at være tyk.”

Vægttab er ikke nødvendigvis en god ting

Kamilla: ”Da jeg var 15-16 år, tabte jeg mig 20 kilo, fordi jeg ikke spiste noget. Der var ikke nogen omkring mig, der lagde mærke til at jeg ikke spiste, for i det samfund, vi lever, er det ligegyldigt, hvordan man taber sig, bare man er tynd. Især hvis udgangspunktet er, at man er tyk.”

Det er ikke alle tykke menneskers største drøm at blive tynde. Forstå det

Kamilla: ”Min familie har en eller anden forestilling om, at hvis bare de bliver tynde, så får de et bedre liv. Den forestilling har jeg også haft. Men jeg har aldrig hadet mig selv så meget, som da jeg var tyndest. Da jeg var 50 kilo mindre, var jeg bundulykkelig, og al min tid gik med at tænke over, hvordan jeg kunne tabe mig. Nu kigger folk mærkeligt på mig, når jeg siger, at min drøm ikke er at være tynd, men at være glad.”

Denne her burde være simpel, men: Stop med at råbe ad tykke mennesker på gaden, og stop med at føle dig berettiget til at kommentere på tykke menneskers kroppe

Emma: ”Engang i Aalborg var der en fyr, der stoppede mig på gaden og begyndte at snakke med mig. Jeg tænkte, at vi havde det meget sjovt, og så lige pludselig sagde han, at han ikke forstod, hvordan jeg kunne tro, at han dog var interesseret i at tale med mig. Og så kaldte han mig en fed so. Han ville ikke engang tale med et tykt menneske, og det havde han behov for at fortælle mig, imens hans venner stod ved siden af og grinte.”

Kamilla: ”Jeg gik på et tidspunkt rundt i butikken tæt på vores lejlighed, da jeg så, at to piger på måske 14 eller 15 år gik og tog billeder af mig. Da jeg tog kørekort og stod udenfor og ventede på at komme ind til teoritimen, kom der pludselig en mand forbi og råbte ”fede so”. Folk føler sig berettiget til min krop i det offentlige rum, og nogle gange føler jeg mig lidt som et dyr i en zoologisk have. Det er mega ubehageligt, når man bare går rundt og passer sig selv, og folk så stirrer og kommenterer på en. Der er en samfundsaccept af, at tykhed ikke er i orden, og at tykhed er ens egen skyld. Og hvis man så ”vælger” at være tyk, så må man også tage de konsekvenser, der er.”

Annoncering

Stop med at sige, at man ”bare kan tabe sig”

Kamilla: ”Det er frustrerende hele tiden at blive mødt af den holdning, for det kan man ikke bare lige. Jeg føler, jeg bliver umyndiggjort, for der ligger også en formodning om, at jeg bare lader stå til. Jeg har PCO, og det gør, at jeg nok skal have hjælp til at få børn. Og for at jeg kan komme i fertilitetsbehandling, skal jeg veje noget bestemt. Det har jeg kæmpet for de sidste fire år. Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at få et barn.

Sig fra, når du hører folk være tykfobiske

Kamilla: ”Sig fra, hvis du hører nogen være diskriminerende, og stil spørgsmål ved folks udtalelser. For mig er det frustrerende, når folk ikke tør sige noget eller gribe ind.”

Kræv flere interessante tykke karakterer på tv

Kamilla: ”Medier har en kæmpestor indvirkning på, hvordan vi ser verden, og derfor er det vigtigt, at der kommer flere interessante, tykke karakterer på tv. Alt for ofte bliver tykke skuespillere typecastede til at være det sjove, tykke sidekick. Jeg ser aldrig tykke karakterer fremstillet som mennesker med dybde og kompleksitet.”