vodkatyveri

Vodkaflasken fra Vesterbro var slet ikke tom, da den blev fundet

Det ved jeg, for jeg har drukket af den.

af Simon Espholm; billeder af Amanda Hjernø
09 januar 2018, 2:33pm

Billede af Amanda Hjernø

Klokken har knapt passeret 10 tirsdag morgen, da jeg står i den famøse kælder under værtshuset Café 33 på Vesterbro i København. Bag baren, under en luge i gulvet, træder man ned ad en en stejl trappe beklædt med rød filt, og hurtigt skiftes det brune miljø ud med neonoplyste hylder fyldt med ædel spiritus. Det er som at træde ind på et jetset-diskotek fra slutningen af 90erne.

Her er fyldt med vodka i alle mulige afskygninger. Her er russisk, polsk, tysk, amerikansk og dansk vodka. Der er vodka med cannabis, ostevalle, kokablade, bladguld og lagkagesmag. Og så var det herfra, at verdens eftersigende dyreste flaske vodka blev hugget for små 10 dage siden.

De 1200 flasker i kælderen ejes af Brian Ingberg, som også driver Café 33, og han påstår, at det er verdens største vodkasamling. Indtil for nyligt var samlingens eksistens kun kendt af få, men det store vodkatyveri gjorde både Brian og Café 33 verdenskendte. Vi har kun været her i fem minutter, da han afbrydes af sin telefon. "Det er politiet," siger han. "Den må jeg hellere lige tage."

Efter en kort samtale vender Brian tilbage: "De kommer sgu med den nu."

Ind på bodegaen træder et par betjente i civil. En af dem har en slidt papkasse i favnen. Han trækker en flaske op ad kassen og stiller den på et bord. Man kan tydeligt fornemme flaskens tyngde, da den rammer den mørkebrune bordplade.

Politiet ankommer med vodkaflasken.

Brian skriver under på nogle papirer og tager flasken i favnen: "Den har fået en smule ridser, men den er pænere, end jeg havde forestillet mig," siger han. "Jeg havde frygtet, at det stod meget værre til med den."

Han mærker efter én gang til: "De har sgu ikke engang drukket det hele."

Halleluja. Verdens mest omtalte flaske sprut er kommet hjem, og den er ikke tom. Man skulle tro, at jubelen på det lille værtshus ville bryde ud i lys lue, men Brian tager det stille og roligt. For ham er det bare en lettelse, at sagen endelig er ved at nå sin afslutning.

Brian Ingberg inspicerer den hjemvendte vodkaflaske.

"Jeg har altid synes, at det var lidt sjovt, at der var den her lidt hemmelige samling nedenunder vores brune værtshus," siger han. "For det meste har det været turister og vodkainteresserede, der har vidst, at samlingen var her. Den der lever stille, lever godt. Jeg vidste nok godt, at jeg ikke ville kunne holde det hemmeligt for evigt, men jeg havde ikke regnet med, at hemmeligheden skulle afsløres på den her måde."

Helt hemmeligt har det dog ikke været. "Jeg har både haft besøg af Dan Aykroyd og Steven Tyler," siger Brian og viser en af Aykroyds egne flasker frem. Den er udformet som et gennemsigtigt kranie, der er udsmykket med det originale Ghostbusters-medlems autograf.

Brian har interesseret sig for vodka i 25 år. Han startede med at importere Belvedere-vodka fra Polen, men ingen ville købe flaskerne. Heller ikke selvom, han solgte dem videre for kun 100 kroner. "Folk syntes, det var en lortevodka," siger Brian. "Men det er meget typisk for danskernes forhold til vodka.

"Herhjemme er vi meget påvirkede af reklamer. Der findes så meget god vodka derude, men alligevel foretrækker vi de mærker, vi kender. Det har nok noget at gøre med, at vodka er noget, de færreste danskere drikker rent. Det er bare noget, vi blander op med sodavand, når vi er i byen. Folk går mere op i, at navnet er flot, end at det smager godt."

Brian ved, hvad han snakker om. Han har smagt næsten alle 1200 flasker i samlingen og er blevet særdeles god til at identificere de forskellige vodkaers særligheder. Noget, der kan være svært, når man som de fleste drikker vodka, der er kølet ned og blandet op. "En vodka skal nydes ved stuetemperatur," siger han. "Den skal drikkes som shots. Når den rammer munden, skal den ligge mellem tænderne og læberne. Så rammes man ikke af den sprittethed, der ellers vil ramme en, hvis man smider dråberne om bagerst på tungen."

Brian Ingberg og vodkasamlingen under Café 33.

Udover den famøse Russo-Baltique flaske, der forsvandt i nattens mulm og mørke fra kælderen på Dybbølsgade, består samlingen blandt andet af en flaske Diva-vodka med diamanter (vurderet til cirka seks millioner kroner), et vodka-fabergéæg med låg af ægte guld, og vodka specialfremstillet til kreml. Brian anslår, at vodkasamlingen har en værdi af cirka 40 millioner kroner, men her er også slavevodka, som man kender dem fra Aldi. "For mig," siger Brian, "har de alle værdi."

Brian har højnet sikkerheden efter tyveriet. Han har installeret ekstra jerndøre og mener selv, at man nu vil skulle sprænge sig adgang, hvis man vil have fat i flaskerne i kælderen. Sikkerheden er dog ikke noget, der bekymrer Brian, og han mener stadig, at tyveriet var et inside job. "Jeg har da en mistanke om, hvem det kan have været, men den mistanke vil jeg holde for mig selv, indtil politiet har gjort sit arbejde færdigt," siger han. "Tyverilovgivningen er alligevel til at knække sig af grin over. Så jeg vil hellere selv tage en snak med vedkommende."

De fleste af flaskerne i kælderen stammer fra Baltikum, Polen og Rusland. Her er også dansk vodka på hylderne, men samlingens ubestridte stjerne er flasken med Russo-Baltique til otte millioner kroner.

"Tre kilo guld og tre kilo sølv har måske en værdi på 250.000-300.000 kroner," siger Brian. "Og så er der etiketten lavet af lædersædet fra den allerførste Monte Carlo-bil, og proppen med den originale kølerfigur fra samme bil."

Og så var den med i et afsnit af House of Cards, hvor den russiske præsident i skikkelse af Lars Mikkelsen overrakte den til Kevin Spacey. At flasken endte i kælderen under Café 33 har dog ikke noget at gøre med, at lige netop Lars Mikkelsen er stamkunde. Det var faktisk den lettiske rigmand, der står bag flasken og som har et vodkamuseum i Riga, der insisterede på, at flasken skulle være en del af Brians samling.

En af gæsterne på Café 33 checker, at alt er, som det skal være med flasken.

"Jeg frabad mig det, da jeg ikke havde lyst til at skulle ende i en situation, hvor jeg skyldte ham otte millioner kroner," fortæller Brian. "Men en dag troppede to mænd op på caféen med en hilsen fra Leonard og en sølvkuffert med flasken i."

Selvom det er tydeligt, at flasken betyder noget for Brian, har han taget hele affæren med ophøjet ro. Men er historien om en stjålen flaske spiritus, der indblander alt fra hollywoodstjerner til oligarker, næsten ikke for god til at være sand? Var det hele i virkeligheden et mediestunt?

"Folk må sige, hvad de vil," svarer Brian. "Folk, der kender mig, ved godt, at reklame og nyheder ikke er noget, jeg går op i. Snarere tværtimod. Jeg har også hørt ordet forsikringssvindel nævnt, men den er slet ikke forsikret. Er man tyv, er den flaske en varm lort at stå med. På det sorte marked ville den måske have en pris på 80-90.000, men risikoen for, at man bliver taget, inden man får den sendt videre, er sgu ikke det værd. Leon (flaskens ejer, red.) er, som Leon er. Han kan blive meget sur og indebrændt. Han sagde til mig, at hvis den ikke blev fundet, så skulle jeg bare sige til. Så ville han sende nogle folk til Danmark. Jeg er sgu lettet over, at det ikke gik så vidt."

Brian skruer proppen af den hjemvendte flaske og skænker en smule op i et snapseglas. "Farven er rigtig nok," siger han og stikker en finger i glasset. Han fører fingeren op på tungen. "Jo, den er sgu god nok."

Vi tester de dyre dråber på Café 33. Billede af artiklens forfatter.

Stemningen i lokalet er høj og munter, da Brian skænker et par glas af verdens dyreste vodka. Jeg får også et glas i hånden, som næsten dirrer af ærefrygt, inden jeg fører det op til munden og bunder.

Og hvordan smager den så, verdens dyreste vodka?

"Den er blød og lækker med en god korndybde," lyder det fra Brian. "Det er en helt okay vodka."

Jeg er meget enig.