Broadly

Danske piger, der elsker japanske drenge, som elsker drenge

Yaoi er en japansk genre, hvor to fyre forelsker sig i hinanden og har sex. Det er primært unge kvinder, der læser yaoi, og vi har talt med tre af dem.

af Nicoline Larsen
28 december 2017, 9:20am

Fan-art af Ed Gottschalk

I Erika Jarlands yndling-yaoi Love Stage!! bliver 8-årige Izumi overtalt til at spille pige i en reklamefilm. Hans træk er meget feminine, så ikke engang hans mandlige medspiller Ryouma opdager, at han i virkeligheden er en dreng. Ti år senere mødes de igen for at indspille en ny reklame, og denne gang forelsker de to teenagedrenge sig i hinanden. Men Ryouma ved stadig ikke, at Izumi er en dreng. Da han opdager det, tænker han, at han kan kurere sin forelskelse ved at se Izumi nøgen – for hvis bare han kan få sin hjerne til at fatte, at Izumi ikke er en pige, vil hans følelser forsvinde. Det virker stik mod hensigten. Og til sidst må Izumi og Ryouma overgive sig til deres følelser.

Handlingen i Love Stage!! er en klassisk yaoi-fortælling. Yaoi stammer fra Japan og er kendetegnet ved at være en tegnet fortælling, der skildrer to mandlige karakterers romantiske og/eller seksuelle relation. Målgruppen er dog ikke homoseksuelle mænd (de har deres egen genre, kaldet bara), men derimod unge kvinder. Og de læser det ofte i form af manga (en japansk tegneserie) eller ser det som anime (en japansk tegnefilm).

Yaoi står for Yama nashi, ochi nashi, imi nashi, der kan oversættes hen i retningen af: Intet højdepunkt, ingen morale, ingen mening. Betegnelsen skulle nemlig oprindeligt signalere over for læseren, at det her var lækre sager, men de skulle ikke forvente en masse af fortællingen eller karakterudviklingen. Men det er faktisk netop det, som 23-årige Erika Jarland fra Hadsten elsker ved yaoi.

”Jeg læser typisk de historier, hvor den ene siger: ’Ej, jeg kan ikke være bøsse, men ham der er nu ret nuttet’, og hvor handlingen fokuserer på, at han skal indse, hvad han føler. Det er selvfølgelig altid en bonus, når der er detaljer, men jeg læser primært yaoi på grund af historierne,” siger Erika Jarland, der opdagede yaoi for syv år siden, da en af hendes veninder sad og læste det i et frikvarter.

Man kan ikke sætte yaoi på formel, men der er nogle ting, der går igen i mange af historierne. For eksempel er det ofte sådan, at den ene af de mandlige karakterer har nogle klassiske feminine træk, for eksempel langt hår, og er mere tilbageholdende, mens den anden typisk er højere, muskuløs og er mere direkte i sin flirten. Typisk vil de her lidt stereotype kønsroller også afspejle sig, når de to karakterer har sex, sådan at det er karakteren med de feminine træk, der er den modtagende part.

En anden ting, der går igen i mange yaoi-historier, er, at handlingen er centreret om, at minimum den ene af de to karakterer har svært ved at acceptere sine egne følelser. Deres modvilje mod at give sig hen til den anden kan skyldes, at de ikke før har været forelskede i en fyr, at de er bange for, hvad omverdenen skal tænke om dem, eller at de egentlig troede, at de hadede den anden.

”Jeg læser yaoi på grund af kærlighedshistorien. Nu er jeg selv i et lesbisk forhold, så jeg kan relatere til nogle af de udfordringer, de møder,” siger Ida Miku, der ligesom Erika Jarland blev introduceret til yaoi af en veninde, da hun var 12. ”Hun havde købt en manga med to mænd, som vi sad og bladrede i sammen. Det var faktisk en ret hardcore en, hun havde købt, så jeg sad og tænkte: ’Whaaaaat? Hvad er det her?’ Men samtidig var det også fascinerende,” husker Ida Miku.

Yaoi spænder nemlig fra det helt hardcore, hvor der er fuld nøgenhed (med undtagelse af den tynde streg, der skal være henover pikhovedet for at leve op til de japanske censurregler) og masser af sex. Og så er der de langt mere uskyldige, hvor der blot kysses. Sådan en er Ida Mikus favorit-yaoi Doukuusei et eksempel på. Det er en anime, som handler om to skoledrenge, der forelsker sig i hinanden, men ikke kan finde ud deres egne følelser og derfor bliver ved med at skubbe hinanden væk. Og den vurderer hun, at man sagtens kunne vise på TV 2 en lørdag aften, uden at nogen ville få ar på sjælen.

"Der er nogle yaoi’er, hvor det nærmest kun er sex, og det er lidt kedeligt," siger Ida Miku. ”Kærligheden, plottet, historien om de her to karakterer, der udvikler et forhold til hinanden, er det, der gør, det spændende.”

Man skal nemlig ikke forveksle yaoi med porno, understreger 20-årige Sarah Gjern Schneider fra Falster. Hun har selv læst yaoi, siden hun var 14, og har en samling på 30-35 bøger, som hun elsker. ”Der er mange, som siger: ’Jamen, du læser porno’. Prøv og hør her, der er to sider i den her bog, hvor der er lidt sex. Det er præcis det samme, som når du sidder og ser en ganske almindelig film, der er også altid nogen, der skal have sex,” siger Sarah Gjern Schneider.

For hende handler det også først og fremmest om historien. Yaoi-historier kan både foregå på et piratskib, i det italienske mafiamiljø og blandt varulve og vampyrer, men de kan også forgå i et hverdagsagtigt miljø, som for eksempel et japansk klasseværelse. Og det er dem, Sarah Gjern Schneider foretrækker.

”Jeg læser dem, som viser, hvordan det er at være bøsse i Japan. Jeg har også læst nogle, der foregår i USA og Norge, men det er ikke det samme. Jeg er mere på dem, der foregår i den japanske kultur, hvor man siger: Ad! Homo! Hvad er det for noget?”

Den første yaoi, Sarah Gjern Schneider læste, var The Worlds Greatest Love, og det er stadig hendes yndlings. Her forelsker en japansk skoleelev sig i en ældre skolekammerat. Men på grund af samfundets forventninger og pres fra hans forældre undertrykker han sine følelser. Ti år senere møder han endnu engang sin gamle flamme, der nu er blevet hans chef, men de er begge bange for at kaste sig ud i et romantisk forhold.

For yaoi er romantisk. Og af og til er det sukkersødt. Men grunden til, at Sarah Gjern Schneider foretrækker historier med to fyre, er faktisk, at de er mindre cute end de heteroseksuelle kærlighedshistorier. ”I mangaverdenen kommer de alt for meget lyserød på, og det gider jeg ikke. Hvis jeg var til den slags romance, så havde jeg sgu nok forsøgt at finde den herhjemme,” siger hun. Dermed er hun på bølgelængde med Erika Jarland og Ida Miku, der også siger, at det, som gør yaoi interessant, er den modvilje og ambivalens, som personerne har over for deres forelskelse.

Alle tre kvinder er åbne om deres passion for yaoi. De dyrker det med deres venner og kærester, cosplayer deres favorit yaoi-karakterer, og når Erika Jarland hiver en yaoi-manga frem, siger hendes forældre: ’Er det nu det der bøssenoget, igen?’. I tegneserieforretningen Faraos Cigarer i København har de en to meter høj reol med yaoi-mangaer, hvilket siger en del om genrens popularitet, og når Ida Miku er inde og købe en ny yaoi, rødmer hun ikke ved disken. ”Yaoi er så udbredt nu, at der ikke er noget mærkeligt i at købe dem.”