Ung i arbejde

Danskere fortæller om deres første ungdomsjob i restaurationsbranchen

Har du også stået spritstiv i bagerforretningen efter en nat i byen? Eller smidt mayo på brunchtallerkenen i stedet for yoghurt?

af Munchies Redaktionen; illustrationer af Erik Pontoppidan
08 februar 2019, 9:29am

Der er mange gode grunde til, at man får sig et ungdomsarbejde. Det kan være, at man drømmer om ekstra penge på lommen eller om at kunne fremvise et frodigt CV, men realiteten er, at det også kan ende med, at man får kastet et rugbrød i hovedet. Eller med en dom for underslæb.

En ting er dog sikkert: Kombinationen af ungdommeligt sløvsind, endnu ikke fuldt udviklede hjerner og ærligt arbejde er altid garant for gode anekdoter. Vi fik folk til at fortælle om deres første møde med restaurationsbranchen.

Mysli med mayo

Mit første job i et køkken var på en klassisk turistrestaurant på Strøget, da jeg var 20 år gammel. Caféburger, sildetallerken, brunchbuffet og cæsarsalat med mayo fra den store spand i hjørnet. Jeg stod på det kolde parti og havde travlt med at få proppet nok rucola i sandwichen til at den gigantiske ganeoprivende grovbolle kunne svæve over fyldet med sit træspyd som eneste holdepunkt.

Søndag morgen står jeg klar til det store brunch-ryk med håndgribelige tømmermænd fra gymnasiefesten aftenen før. Jeg skal lave de små glas med græsk yoghurt, bær og mysli og hiver en sprøjtepose med yoghurt frem, som altid ligger klar i højre køleskab. Jeg anretter et fad, og glassene bliver båret ud på buffeten. Fem minutter senere roder køkkenchefen rundt i mine køleskabe og vender sig om, hvid i ansigtet, med den åbnede sprøjtepose i hånden: "Har du fyldt yoghurt-glas med den her?!"

"Ja," stammer jeg. Det var ikke yoghurt. Det var mayonnaise fra den store spand i hjørnet. Han stormer ud i restauranten og kommer tilbage med fadet. Der var to gæster, som havde nået at tage et glas. Den ene havde heldigvis ikke smagt på sagerne endnu, men den anden gæst havde fandme spist op! Et helt glas mayo med bær på toppen! Hun troede sikkert, det var en dansk delikatesse.

Det tog en forknyt formiddag, hvor jeg troede, at jeg ville blive fyret. Men da det værste stress havde lagt sig, begyndte kokken at grine og joke om hende, der spiste hele glasset op. Så heldigvis blev det til en historie om mayo-kvinden i stedet for mig, der ikke kunne kende forskel på yoghurt og mayonnaise.
Amalie, 27 år

Bræk hos bageren

Jeg var 15 år, da jeg blev ansat i en bager, Det gik nogenlunde, mens jeg gik i 9. klasse. Men da jeg fyldte 16 og startede i gymnasiet, stak det af. Det spillede bare ikke at hamre bajere hele natten og skulle møde på arbejde klokken 5.30 dagen efter. Jeg pjækkede aldrig, men mødte til gengæld mere og mere afdanket op på arbejde. Det eskalerede totalt, da jeg efter en gymnasiefest og to timers søvn tog så spritstiv på arbejde, at jeg glemte halvdelen af min uniform og derfor havde bare bryster under forklædet, da jeg brækkede mig, besvimede og tog et helt stativ med nylavede flødekager med i faldet. Chefen kom ind i samme sekund, jeg faldt, og spurgte straks, om jeg havde været i byen. Så sad jeg der halvnøgen, smurt ind i bræk og flødeskum og benægtede alt. Han sendte mig hjem i en taxa.

Dagen efter fik han sin lærling til at fyre mig over telefon.
Renna, 28 år

Fuld bagerjomfru

Røg i cafékøkkenet

Da jeg fyldte 13, bestemte min mor sig for, at jeg skulle have mit første arbejde. Til min store fortrydelse fandt hun mig et job som opvasker på en cafe på ydre Østerbro i København. Året var 2000, og caféen var af den slags, der serverede club sandwich i ciabattabolle og grove kartoffelbåde. Ejeren var en ilter kvinde, der råbte og skreg af af mig, fra det øjeblik jeg dukkede op første dag, til jeg holdt op med at komme et par måneder senere.

I det lille køkken blev mine præpubertære børnearme svitset røde af den 85 grader varme vanddamp fra industriopvaskeren, hver gang jeg løftede toppen op. Mine små fingerspidser blev slidt papirtynde af at rage madrester ud af køkkenvasken, og mine ører var ved at falde af, hver gang det blev opdaget, at der sad rester af Heinz eller karrydressing på det service, jeg fik sendt ud af køkkenet igen.

Jobbet var ikke kun mit skrøbelige barnlegemes allerførste gulag-agtige møde med arbejdsmarkedet. I køkkenet var jeg nemlig i selskab med en ung kok med fodlænke, som røg joints i pauserne og som forsynede mig med cigaretter, som jeg ivrigt sugede til mig, mens han introducerede mig til diverse undergrundsbands og tøjmærker. Han stegte mig en bøf bearnaise som en trøst, når jeg endnu engang havde fået en skideballe for at have sat mine fedtede fingeraftryk på Ikea-glassene og løftede mit humør med stegte kartoffelbåde og mayo, når jeg endnu engang fik sat grillbestikket tilbage i de servietforede glas med spidsen opad.

Han var i virkeligheden den eneste grund til, at jeg holdt ud i de få måneder, min opvaskerkarriere varede, og han holdt hånden over mig hver eneste gang, det ikke lykkedes mig at aflevere et ryddet køkken på den anden side af min fire timers vagt. Tak til dig, min første kokkeven, hvem end du så var.
Simon, 31

Kometkarriere som 13-årig

Da jeg var 12, begyndte jeg at blive interesseret i tanken om at arbejde og tjene mine egne penge, så jeg kunne hænge ud oppe i Glostrup-centeret uden at skulle låne penge af mor og far.

At gå med aviser var slet ikke mig. Det havde jeg nemlig prøvet af, da jeg var 11. Derfor søgte jeg en ungarbejderstilling på McDonald’s, kom til samtale og blev ansat på min 13 års fødselsdag.

Mit job bestod af fire timers arbejde to til tre gange om ugen, hvor min primære opgave var at holde lobbyen ren. Jeg skulle også lære nye medarbejdere op og sætte dem ind i mine arbejdsopgaver. Det er måske ikke så fedt at være i aktivering fra Jobcentret, 35 år gammel og fuld af tribal-tatoveringer og så skulle belæres af en 13-årig om, hvordan man bruger en fejekost.

Jeg tænkte ikke så meget over det, for jeg passede jo bare mit arbejde, men det var i virkeligheden ret vildt, at man i den alder bliver betroet med så meget ansvar. Jeg arbejde på Mac’en, til jeg blev 15 – og har ikke været i branchen siden.
Claudia, 23