FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Sådan er det at være cokepusher i Mexico

Julián har arbejdet som pusher i Mexico City i 20 år. Vi kørte rundt med ham en aften for at lære, hvordan livet som cokepusher fungerer.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Mexico _Julián er cokepusher. Han er 44 år, og har arbejdet i Mexico City i 20 år. Han gik med til at tage os med på arbejde. Hans telefon ringede non-stop hele aftenen._ VICE: Du var nødt til at aflyse vores aftale i går, fordi du havde et vigtigt pokerspil. Hvordan gik det?

Julián: Skidegodt, mand. Jeg vandt. Vi delte gevinsten. Jeg vandt 1000 pesos. Det var ret afslappet. Der er turnering i dag, men den tager jeg ikke med til.

Annoncering

Har du kunder i politiet eller blandt politikere?
Selvfølgelig inden for AFI [det mexicanske FBI]. De har allesammen masser af kontakter, og er allesammen fulde af lort - især i afdelingerne for organiseret kriminalitet og kidnapning. Jeg forsyner de helt store kanoner fra AFI. De sender deres bodyguards hen til mig i skudsikre biler og alt muligt.

[På det her tidspunkt, stopper Julián ved et apotek.] Skal du købe medicin?
Nej, bare noget slik til min sukkersyge. Nå ja, jeg har for resten sukkersyge. Hvis man ikke komplicerer sin eksistens lidt, så er livet sgu ikke noget værd. Jeg skynder mig, vent lige.

[Ti minutter senere kører vi sydpå fra Mexico City]

Julián: Se lige hende der [peger på en transkønnet]. Fuck. Det er en skam, at hun stadig har noget mellem benene. Har du nogensinde fået et blowjob fra sådan en som hende, mens du var høj på coke og liderlig?
Med ludere, selvfølgelig. I min alder kan man sgu ikke dømme mig på, om jeg har ordnet en fyr eller ej.

Arbejder du i hele byen?
Ja, men jeg nærmer mig ikke centrum. Der er flere politimænd og mere der kan gå galt. Det er det, det handler om. Det er ikke fordi, jeg er bange. Hvis der er en fyr, der ringer inde fra centrum, og kun vil købe en pose og betale med check, så siger jeg, "Fuck af, kammerat."

Har du været involveret i et skyderi?
Ja, for nogle år siden, da jeg var en af de tunge drenge og solgte mange kilo. Men jeg har aldrig været i fængsel. Det er sådan, at man bliver fanget og kidnappet. Fucking kidnappet. Man bliver ikke knaldet ligesom i USA, hvor man bliver anholdt og kommer i fængsel. Her tager de dig bare, fordi de vil have dine penge. De hiver dig bare ind i bilen og gør alle mulige ting ved dig til du skider i bukserne.

Annoncering

Jeg plejede at gå med våben, men ikke længere. De er kun til problemer. Det var i 1990'erne, hvor jeg tjente 10 eller 15.000 om dagen. Det stiger en til hovedet at tjene så mange penge. Strisserne fuckede mig op tre gange på to år.

Havde de dig i kort snor?
Nej, men alle store imperier falder jo på grund af en kvinde. Kvinder fuckede mig helt op. Men den første stikker var et røvhul, jeg arbejdede sammen med. Han sladrede om mig.

Så du er ikke interesseret i at være den næste Tony Montana?
Ikke længere. Man plejer at sige: "Det er bedre at være præsidentens bror end at være præsident." Jeg skal ikke have nogen, der kigger mig efter i sømmene.

Sælger du til hvem som helst?
Ikke til røvhuller som voldtægtsmænd eller kidnappere eller den slags.

Hvad med 13-årige børn?
Nej, slet ikke. Det ville jo ligne pædofili. Man sælger sgu ikke til børn. Ikke til børn eller gravide kvinder. Men sagen er, at generationerne ændrer sig og man må jo følge med tiden. Af og til bliver jeg ringet op af meget unge mennesker, og de kan godt høre på mig, at de ikke skal ringe til mig igen. Det er bedst på den måde. Og hvor får de pengene fra? De stjæler fra deres forældre. Hvis man tjener sine egne penge, og bruger dem på stoffer, så er det ens eget problem. Mens hvis man stjæler fra sine forældre, så kommer der nogle andre problemer. Jeg har mange kunder på min egen alder og dem er jeg pisseligeglad med. Hvis jeg siger, "Hav det godt" til dem, så betyder det bare, "Hav det godt - for du er kilden til min indkomst."

Annoncering

Har du nye kunder hver dag?
Nej, ikke længere. Jeg har mine faste kunder. Jeg har nogle virkelig tunge af slagsen, som bruger mellem 5000 og 8000 pesos om ugen. Jeg spørger dem af og til, "Hvad fanden laver du med så meget lort? Hvad med at invitere mig, dit fucking røvhul - du får sgu et hjerteanfald en dag." Jeg kan ikke lide at sælge til crackbrugere. Det hader jeg virkelig. De er pisseirriterende, og de forstyrrer mig altid om natten. Ja, jeg tjener selvfølgelig penge på dem, men jeg har også brug for min søvn.

Du sælger slet ikke til crackhoveder?
Ikke længere. Det er ikke det samme længere. Jeg plejede at have en masse fucking energi, mit helbred og nosser. Jeg har stadig nosser og energi, men jeg har mistet mit gode helbred. Jeg er nødt til at hvile mig. Jeg sover ikke nødvendigvis, men jeg er nødt til at lægge mig, være hjemme eller se en film. Jeg kører ikke længere rundt og venter på opkald.

Hvilken slags film ser du?
Ekstrem vold. Politi og røvere.

Tager du på ferie?
Alle siger, at jeg skal tage til Acapulco. "Lad os tage herhen, lad os tage derhen," og alt muligt lort. Jeg kunne sagtens tage til Cuba eller USA, eller hvor fuck jeg vil hen, men det eneste jeg tænker på lige nu er min søn, Fatty. Han har autisme. Han var døv, men nu kan den lille lort høre, takket være et Cochlear Implantat (CI). Jeg sender den lille røver til Kina til noget virkelig dyr terapi, og så køber jeg et hus med en pool, fordi skiderikken elsker vand. Min motivation, mit mål og mit projekt er min søn. Det er det virkelig.

Mere fra VICE:

Den nazistiske narkobaron, der revolutionerede kokainindustrien

Jeg byttede en cigaret til en pose coke på en festival

Min bryllupsnat blev afbrudt af et coke-orgie i min lejlighed