FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Sådan kommer indvandringen til at påvirke det danske sprog

Når hver femte dansker i 2050 har anden etnisk baggrund end dansk, hvordan påvirker det så sprogudviklingen i Danmark? Det spurgte vi en sprogprofessor om.
Billede via Flickr-brugeren '200 år i skole.'

Streamer du podcasts på din smartphone, eller chiller du med dine homies og får drinks i solen? Undskyld de kiksede eksempler, men tænk over det - dit sprog er fuld af engelske låneord, der er blevet en lige så naturlig del af din hverdag som, well, din smartphone. Sådan har det været længe, og det skyldes selvfølgelig den massive kulturpåvirkning fra USA og England og det faktum, at engelsk er verdens suverænt foretrukne fremmedsprog.

Annoncering

Men mens Danmark oplever begrænset indvandring fra engelsktalende lande, så er der en markant tilstrømning af personer med bl.a. arabisk som modersmål. Ifølge en [rapport](Kigger man mod USA, er de seneste årtiers indvandring primært sket fra latinamerikanske lande, og det har medvirket, at spansk i store områder er det dominerende sprog, der samtidig har kastet varianten ) fra Danmarks Statistik vil hver femte person i 2050 være indvandrer eller efterkommer, svarende til over en million mennesker.

Indtil videre har indvandringens sprogpåvirkning været til at overse i forhold til de mange engelske låneord, vi lærer gennem eksempelvis film og tv-serier. Men at masseindvandring har indvirkning på sprogudviklingen, står hævet over enhver tvivl. Kigger man mod USA, er de seneste årtiers indvandring primært sket fra latinamerikanske lande, og det har medvirket, at spansk i store områder er det dominerende sprog, der samtidig har kastet varianten "Spanglish" af sig – en uofficiel hybrid mellem spansk og engelsk.

Spørgsmålet er, om vi kommer til at se samme tendens i Danmark, i takt med at demografien bliver mere farverig. Betyder det konkret, at ord som habibi, shabab, wolla, inshallah, halal og haram forplanter sig til den del af befolkningen, der ikke nødvendigvis har fået den mellemøstlige kultur ind med modermælken? Og hvad med kineserne og alt der der med, at de ejer fremtiden?

Vi tog en snak med Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn og forfatter til bogen Dansk i nullerne, for at blive klogere på fremtiden for det danske sprog.

VICE: Hvordan taler vi dansk om 50 år?
Jørn Lund: Vi ser for tiden, at de engelske ord bider sig godt fast, og det er for sent at ændre nu. Det vil fortsætte fra nu af og mange år frem formentlig. Smartphone vil for eksempel aldrig blive oversat på samme måde som en computer blev oversat til en "datamaskine", da den først begynde at komme frem. Sådan gør vi altså nu. Halvdelen af alle de nye ord, som kommer i ordbogen, stammer fra engelsk og kun halvdelen er nogle, vi selv finder på.

Annoncering

Vi har også mange såkaldte oversættelseslån. Det vil sige, at vi tager en engelsk vending og gør den dansk: "Ha' en god dag". Det er en engelsk vending: "Have a nice day". Det er kun de seneste tyve år, at vi har brugt den vending, men vi har taget den til os, så den nu opfattes som dansk. De her oversættelseslån er svære at spore, da de ser meget danske ud. Vi deler også ordene mere og mere, ligesom man gør det på engelsk. "Her fås fad øl", "Is pind". På dansk giver det ingen mening at dele ordene på den måde, men det bruges igen og igen af butikker og i reklamer.

I dansk rap hører man mere og mere "ghettodansk" – altså dansk med arabisk slang indover. Bliver det mere udbredt i fremtiden?
Det tror jeg ikke. Den type sproglig variant af dansk har eksisteret i 20 år efterhånden, men det aldrig for alvor slå igennem. Det er mere en standard, som man bruger i bestemte aldersklasser.

Da vikingerne gik i land på den engelske kyst, tog de mange af vores ord til sig. "Husband"og "them" er to eksempler.

Men hvad hvis man sammenligner med USA, hvor spansk er det mest talte sprog i mange områder på grund af den store indvandring fra latinamerikanske lande. Vil det kunne ske i Danmark med arabisk for eksempelvis?
Nej, ikke i samme grad. Der findes masser af steder, hvor der tales mere spansk end engelsk i USA, men det skyldes, at stort set alle immigranterne taler det samme sprog – altså spansk. I Danmark er der 200 forskellige sprog og indvandrere imellem kan ofte ikke forstå hinandens sprog. Ikke engang inden for samme land. Så den gruppe frembyder ikke ét alternativ til dansk, hvilket gør det meget usandsynligt, at der vil være et reelt alternativ til det danske sprog.

Annoncering

Hvordan med dialekter - vil der være sønderjysk og bornholmsk i de kommende unge generationer?
Dialekterne nærmer sig standardsproget, og de små regionale sprog forsvinder. Om 50 år vil det ikke være til at sige helt præcist, hvor folk kommer fra ud fra deres dialekt, på samme måde som man kan i dag. Man vil stadig kunne skelne mellem en bornholmer, en sønderjyde og en københavner, men ikke mellem de forskellige sogn, som man kan i dag, hvor eksempelvis dialekten i Tønder er markant anderledes end dialekten i Sønderborg. Vi samles i større byer og ser det samme tv. Og jeg vil gætte på, at kulturpåvirkningen fortsætter.

Er der andre sprog ud over engelsk, som kan komme til at præge dansk?
Det er ofte magtforhold, der dikterer, hvordan sprog udvikler sig. I middelalderen lå en masse teatre omkring Lübeck, og det gav byen en sproglig magtposition, der fik stor påvirkning på de nordiske sprog. 25% af ordene i danske aviser stammer fra Tyskland, mens kun et par procent er engelske. Så det er først for nylig, at det engelske har fået overtaget i forhold til det danske sprog. Vi har faktisk præget det engelske sprog mere historisk set. Da vikingerne gik i land på den engelske kyst, tog de mange af vores ord til sig. "Husband" og "them" eksempelvis. Der findes mange eksempler. Magtforholdet mellem sprogene ændrer sig med årene.

Med Kina som en voksende magtfaktor vil der så være kinesiske ord at finde i ordbogen om 50 år?
Mandarin er jo det mest talte sprog i verden, mens engelsk er det hyppigste andetsprog. Men det bliver svært for kinesisk at få samme status som engelsk, da sproget og alfabetet er meget anderledes bygget op. Engelsk er let at lære for os danskere. Sætningsopbygningen er tættere på dansk end tysk eller fransk. Der er flere steder, hvor man forsøger sig med kinesisk som sprogfag i folkeskolen, men de elever slider sig ofte igennem og er i realiteten ikke forståelige på kinesisk. Så det vil være svært at forstille sig.

Læs mere fra VICE:

Den danske pige der tog til Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat

Er der nogen der ved, hvad de her 'sexting' emojis egentligt betyder?

Hvad jeg lærte som event-slave, da Game of Thrones-tronen kom til København