FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Koffeinholdig tandpasta er det tætteste du kommer på at fixe kaffe

Vi prøvede Power Toothpaste, og det virker sgu.
Rachel Pick
New York, US

Denne artikel blev oprindelig udgivet af Motherboard.

Jeg havde ellers opgivet koffein. Jeg var ung, da jeg begyndte at slubre kaffe i mig, og det er mindst et årti siden, at en normal kop stærk kaffe har gjort noget for mit energiniveau. Så da Power Toothpaste-grundlæggeren Dan Meropol spurgte mig, om jeg var interesseret i at prøve hans selskabs nyeste opfindelse, sagde jeg selvfølgelig ja.

Reklameteksten på Power Toothpaste's hjemmeside og på selve tuberne fortæller, at der er tale om en tandpasta for folk, der "vil ændre verden."

Annoncering

Jeg har, mig bekendt, ikke gjort noget for at ændre verden, og baseret på min foreløbige livsbane er det nok tvivlsomt, om jeg nogensinde gør det. Men det skulle selvfølgelig ikke afholde mig fra at prøve produktet.

Grundtanken bag koffeinholdig tandpasta er, at man får et energi-kick gennem gummerne, som kroppen optager hurtigere end gennem maven. Det er lidt det samme princip som med koffein-lavementer, men de er både farlige og ulækre, og der er grænser for, hvad jeg vil udsætte mig selv for i journalistikkens navn.

Hvad jeg ikke vidste, før jeg ringede til Dan Meropol, var, at koffein optaget gennem gummerne også bliver forbrændt meget hurtigere - hvilket forklarer, hvorfor jeg blev søvnig igen allerede en time efter min første kaffe-tandbørstning. Power Toothpaste er altså kun ment som et hurtigt energi-boost til at få dig ud af søvntågerne, og som sådan fungerer det fint.

"En ting, vi har set folk gøre, er at starte dagen ud med at børste tænder med Power Toothpaste og så stadig nyde morgenkaffen efterfølgende," fortæller Dan Meropol.

I sin tid var det faktisk mundhygiejne, der var drivkraften bag projektet. Dan Meropol fik ideen, da han for 117. gang fik at vide af sin tandlæge, at han skulle være bedre til at bruge tandtråd. Han spurgte sig selv om, hvorfor han efter utallige formaninger stadig ikke kunne finde ud at følge tandlægens råd, og han fandt ud af, at han ikke var alene. Ifølge Dan Meropol er et flertal af amerikanerne ikke gode nok til hverken at børste tænder eller bruge tandtråd.

Annoncering

Herefter satte Dan Meropol sig ned med en ven, Ian Nappier, som er den egentlige opfinder af Power Toothpaste, og fremstillede den første portion Power Toothpaste. Det er værd at bemærke, at tandpastaen er lavet uden flour, hvilket (i USA) giver Power Toothpaste status som et kosmetisk produkt, som gør godkendelsesprocessen end del nemmere, end hvis der var tale om et lægemiddel.

Jeg fik min tandlæge til at se nærmere på Power Toothpaste (fun fact: min tandlæge er tidligere MMA-fighter og gik sikkert ind i sin nuværende profession for at kompensere for alle de tænder, han ødelagde i sin tidligere karriere) og han sagde til mig, at det ser fint ud med ingredienserne. Og der findes ingen beviser på, at koffein i sig selv skulle være skadeligt for tænderne.

Tandpastaen har en normal konsistens og smager egentlig ok, lidt ligesom en af de mere diskrete tandpastaer som Zendium, frem for eksempelvis Colgate, som føles som en mint-eksplosion i munden.

Jeg følte mig øjeblikkeligt friskere efter at have brugt den, men jeg faldt også hurtigt ned igen. Men lad mig samtidig sige, at jeg nok er et særtilfælde. Efter i årevis at have faldet i søvn i klassen fik lærerne mig til at tage en test, som blev udført af speciallæger: På grund af en mindre anormalitet i mine hjernebølger er jeg officielt en meget søvning person. Eller sagt på en anden måde: Visse dage virker det som om, at det eneste, der kan få mig ud af fjerene, er et skud adrenalin skudt direkte ind i hjertet, Pulp Fiction-style.

Annoncering

Så jeg synes egentlig ikke, at jeg kunne være bekendt at bedømme Power Toothpaste, og derfor gav jeg opgaven videre til min kollega, Motherboard-researcher Erik Franco. Erik undgår normalt koffein og siger, at for ham er det ligesom "hårde stoffer."

Erik Franco i færd med at børste sine tænder med koffein.

Det er kun 10 minutter siden, at han har anvendt Power Toothpaste, og han når netop at fortælle mig, at det måske er for tidligt til, at effekten viser sig, før han afbryder sig selv: "Nej, jeg kan allerede mærke en uro i kroppen," siger han så.

Så Power Toothpaste virker rent faktisk - selvom du måske bør supplere din mundhygiejne med fx mundskyl, der indeholder fluor. Dan Meropol har planer om at starte en crowdfunding-kampagne i januar, så hold øje med udviklingen - en tube af det her stads kan få dig til at føle dig som det nyeste iværksætter-geni på vej til at erobre verden - også selvom følelsen er midlertidig, og du måske ikke ender med at gøre den helt store forskel for planeten.

LÆS MERE FRA VICE:

Her er vores bedste historier om stoffer i 2015

Jeg prøvede at spare penge og leve sundt, og det var ved at smadre mit liv

Ai Weiweis nye installation er lavet af falske Legoklodser