Annoncering
Stuff

Fem forsøg på at udleve seksuelle fantasier, der gik helt galt

"Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var dårlig til at sigte, da han for op og løb hen under bruseren. Jeg havde tisset ham i øjnene."

af Alba Carreres
25 oktober 2016, 5:00am
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Spanien

Uanset om det en trekant med dine naboer eller at knalde med en totalt fremmed på ryggen af en hest i fuld galop, så har de fleste af os en seksuel fantasi. Og selvom det er vigtigt at følge sine drømme, så tror jeg, det er bedre for nogle seksuelle fantasier at forblive, hvad de er – fantasier. Jeg er altid bekymret for, om virkeligheden skuffer, eller om det går galt og ender med et stort, pinligt rod.

For at få bekræftet mit eget personlige forbehold mod at udforske enhver seksuel fantasi, der falder mig ind, spurgte jeg fem unge mennesker om deres værste oplevelser med at føre en seksuel fantasi ud i livet.

Læs også: Folk fortæller skrækhistorier om mislykket numseslikning

GOLDEN SHOWER

Jeg havde aldrig fået eller givet et golden shower. Selve konceptet virkede ikke specielt ophidsende for mig, men jeg elsker at eksperimentere – så da min kæreste foreslog det, var jeg med på at prøve det af.

Ingen af os havde nogen som helst idé om, hvordan vi skulle gribe det an, men vi var enige om, at det skulle ske spontant, så vi ikke tænkte for meget over det. En aften bad jeg ham om at sætte sig på toilettet, og så kravlede jegf op på ham og tissede en lille smule.

Han blev tændt med det samme. Jeg besluttede at tage det skridtet videre, så jeg kravlede af ham og satte mig over på vores bidet ved siden af toilettet – og sendte en lidt hårdere stråle af pis mod ham. Det hele gik så stærkt, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var dårlig til at sigte, da han fór op og løb hen under bruseren. Jeg havde tisset ham i øjnene.

Dagen efter lugtede badeværelset stadig af pis, og hans øjne var stadig røde. Det føltes som en katastrofe, mens det skete, men vi griner af det nu.

- Ana Jiménez, 28 år

SEX PÅ ET OFFENTLIGT STED

Min ekskæreste havde en næsten skræmmende seksuel appetit, og en af hendes fantasier var at gøre det på et tæt befærdet offentligt sted. Biografen, prøverummet eller toilettet på restauranter – hun var ligeglad hvor det var, så længe det var meget offentligt.

Det var ikke så meget min fantasi, men jeg kunne godt lide tanken, så jeg var med på den i den tid, vi var sammen. Tanken om, at vi kunne blive taget, var sindssygt spændende. Rent faktisk at blive taget var ikke lige så sjovt. Det skete en gang, mens vi afprøvede en anden af hendes fantasier – hvor hun tog mig med en strap-on. Hun havde valgt et stort parkeringshus i Barcelona som gerningsstedet. Jeg vil ikke gå i detaljer med selve akten, men jeg stod foroverbøjet ved foden af en trappe til p-huset med en plastikpik oppe i røven, da en familie med tre små børn kom ned ad trappen. Forældrene begyndte at råbe af os, og så løb vi. Det er et af de mest pinlige øjeblikke i mit liv, og jeg har det forfærdeligt over, at jeg måske har ødelagt de tre små børn for evigt.

- Jaime Gol, 23 år

Hvordan ville du gribe det an? (Foto via Wikimedia Commons)

SEX I ET FLY

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg bliver liderlig, når jeg er ude at flyve. Jeg var en gang på en langdistanceflyvning med en kæreste, hvor hun havde det på samme måde. Vi besluttede at få afløb for vores lyster på toilettet.

Hun gik først ind og lod døren stå ulåst. Da jeg gik ind, låste jeg døren bag mig med det samme. Toilettet var ubehageligt snævert og helt sikkert ikke egnet til to personer. Jeg prøvede at sidde ned, så hun kunne sidde oven på mig, men der var ikke nogen behagelig måde at gøre det på. Da vi endelig fandt en stilling, vi kunne blive i, fløj vi gennem en voldsom turbulens.

Kaptajnen annoncerede over højtaleren, at alle skulle indtage deres plads og spænde sikkerhedsbæltet, hvilket vi ignorerede til at begynde med. Turbulensen var til gengæld svær at ignorere, så vi blev kastet rundt på toilettet. Og så begyndte stewardesserne selvfølgelig at banke på døren for at sige, at vi skulle gå tilbage til vores pladser. Jeg fik klaustrofobi og kunne ikke huske, hvordan jeg nogensinde var blevet liderlig. Vi gik ud og fandt vores sæder så hurtigt som muligt. Det var så pinligt, at jeg ikke engang kiggede op for at se, om nogen så os komme ud af toilettet sammen.

- Javi Cuello, 26 år

TREKANT

Efter jeg var gået fra min eks-kæreste, følte jeg, jeg var vågnet op rent seksuelt. Jeg gik fra at have sex en gang om ugen, fordi jeg følte jeg skulle, til at gøre det næsten hver dag, fordi jeg havde lyst. Jeg fik også lyst til at have en trekant, og min bedste ven og roomie, Eva, var med på at joine mig, forudsat vi fandt en fyr, vi begge to kunne lide.

En aften, hvor vi var ude at feste i Valencia, mødte vi en, der passede på den beskrivelse. Vi faldt i snak med ham og nævnte vores fælles fantasi. Han var totalt klar. Det var lidt akavet, men vi var allesammen spændte, så vi forlod baren og tog hjem i den etværelses, Eva og jeg delte.

Eftersom ingen af os havde prøvet det før, besluttede vi at gå langsomt frem og tage en drink først. En drink blev til flere, hvilket førte til, at vi allesammen snavede, som så igen førte til, at vi allesammen knaldede. Det var ret sjovt og frækt, lige indtil Eva og jeg lagde mærke til, at noget gulligt og ildelugtende løb ud af munden på ham. Det var bræk. Han brækkede sig, mens han havde sex med os. Det løber stadig koldt ned ad ryggen på mig, når jeg tænker på det.

- Patricia Morella, 34 år

PEGGING

Jeg havde i lang tid håbet på at finde en kæreste, som ville være åben over for at blive taget analt, og for et par år siden var jeg heldig at finde en. Jeg købte en dildo og en strap-on sele, efter vi havde datet i to uger. Selvom jeg vidste, han også fantaserede om det, turde jeg ikke nævne det for ham.

Efter vi havde datet i næsten et år, tog jeg mod til mig og foreslog det, mens vi var midt i at have sex. Det faldt i god jord – bare ved at snakke om det, blev vi virkelig tændte, og efter han havde knaldet mig, var det hans tur.

Jeg spændte selen på, og han bøjede sig forover, mens jeg så på min erobring. Det har var mit øjeblik. Jeg trængte op i ham, men jeg var sindssygt tændt, og jeg anede ikke, hvad jeg lavede. Det var en meget uheldig kombination, så jeg var alt for voldsom og penetrerede ham alt for dybt alt for hurtigt. Han skreg, og jeg var bange for, at jeg havde flænset ham op indefra. Vi stoppede, og han lagde sig om på ryggen og græd. Nu er selen tilbage i mit skab, og den kommer nok ikke frem igen lige med det samme.

- Anahi Canela, 32 år

Topfoto: Pedro Ribeiro Simões, via

Mere fra VICE:

Folk fortæller om at blive opdaget, mens de har sex

Folk fortæller om de gange, der gik hul på kondomet under sex

Kvinder fortæller, hvad de tænker på, mens de venter på, at deres partner kommer