Quantcast

Sådan hjalp sexarbejdere med at få gjort Sexelancen populær

Polina Bachlakova

Efter flere måneds tomgang er der endelig kommet gang i den mobile sexklinik. Her er forklaringen.

En knæpude, et spejl og et varmeapparat. Det lyder banalt, men de her tre ting har været med til at få Sexelancen, den mobile sexklinik på Vesterbro, til at gynge, efter at den i de første par måneder stod nærmest ubenyttet hen. Forklaringen har ganske enkelt været, at sexarbejderne, der skulle bruge Sexelancen, ikke har følt sig trygge ved den.

Siden den gamle ambulance rullede ud på Indre Vesterbro i november sidste år, har der ellers været masser af medieopmærksomhed og international ros. Det er social iværksætter Michael Lodberg Olsen, der har fået ideen til Sexelancen, som først og fremmest skal øge sikkerheden for de mest udsatte sexarbejdere – dem, der sælger sex på gaden. En rapport, som Socialforskningsinstituttet lavede i 2011, viser, at der er behov for at sætte ind her. 41 procent af gadesexarbejdere har oplevet overgreb fra en kunde, mens tallet er tre procent for sexarbejderne, der arbejder indendørs. Men trods de gode intentioner var der kun sølle én sexarbejder, der i februar havde benyttet sig af faciliteterne, oplyser Michael Lodberg Olsen. Herefter gik holdet af frivillige og konsulenter bag Sexelancen i tænkeboks. Svaret på tilbuddets manglende popularitet var at spørge sexarbejderne til råds. Michael Lodberg Olsen kalder det en "aha-oplevelse."

Michael Lodberg Olsen. Alle billeder er taget af Sarah Riisager.

"Jo mere vognen opfylder sexarbejdernes behov, desto større ejerskab vil de føle over den," siger han. "Da vi begyndte at vinde deres tillid og i højere grad begyndte at implementere deres feedback og anbefalinger, forbedrede vi vores evne til rent faktisk at kunne levere et safe space."

Og lige så stille kom der gang i tingene. Ifølge Michael Lodberg Olsen er Sexelancen i skrivende stund blevet benyttet 55 gange, hvoraf langt de fleste besøg har fundet sted inden for de seneste to måneder. Selvom tallene taler deres eget, tydelige sprog, er han forsigtig med at tillægge de nye initiativer for stor betydning. "Om et halvt års tid vil vi kunne forudsige brugsmønstrene på daglig og månedlig basis mere præcist," siger han.

Spejlet er vigtigt, fordi det giver sexarbejderne mulighed for at holde øje med kunderne og tjekke, at de beholder kondomet på

Undervejs har folkene bag Sexelancen lyttet til anbefalingerne fra Sexarbejdernes Interesseorganisation, som også er medejere af Sexelancen. Talsperson Susanne Møller fortæller, at foreningen var med i opstartsfasen og hjalp til med indretningen. Da sexarbejderne begyndte at bruge Sexelancen, kom de også med forslag til andre relevante detaljer, som Olsens hold kunne tilføje. "De fortalte os om ting, vi aldrig ville have tænkt på selv – men når man hører dem, virker det ret indlysende," siger Michael Lodberg Olsen og tilføjer, at det har taget tid at få implementeret feedbacken på grund af mangel på ressourcer.

Som supplement til "blowjob-sædet" er bilen nu udstyret med en pude, så sexarbejderne ikke får ømme knæ, når de betjener kunder.

Første ændring var noget så simpelt som en pude til den såkaldte blowjobstol. "Sexarbejderne fortæller, at de får ondt i knæene af at give kunderne oralsex, så de ønskede sig en knæpude," forklarer han. Det gør en af de mest populære sexydelser langt mere komfortabel for dem, der udfører dem. Næste skridt var at hænge et spejl op ved siden af sengen. Den detalje er vigtig, fordi det giver sexarbejderne mulighed for at holde øje med kunderne og tjekke, at de beholder kondomet på. I sidste uge florerede historien om, at fjernelse af kondomet uden partnerens samtykke – i daglig tale kaldet 'stealthing' – er en stigende trend. Og en europæisk undersøgelse har vist, at det i særlig grad er sexarbejdere, der er udsat for den risiko.

Sexarbejdere har generelt ikke brug for hjælp til at få adgang til sundhedsydelser, men situationen er en anden for gadesexarbejdere - Susanne Møller

Selvom Susanne Møller fra Sexarbejdernes Interesseorganisation ikke selv har benyttet Sexelancen (hun arbejder indendørs), føler hun, at det at gøre den indbydende er lige så vigtigt som alt det praktiske.

"For gadesexarbejdere er det vigtigt at arbejde i ordentlige omgivelser. Vognen er en sikkerhed i sig selv, men det signalerer respekt for jobbet af få den til at se godt ud. At det ikke kun handler om at få kunden til at komme, men også at være god til det, og at kunne tilbyde varme og rare omgivelser." For at nedtone det kliniske look og øge komforten har Michael Lodberg Olsens hold pyntet kabinen med et leopardprint og sat et varmeapparat op. Sexarbejderne nævnte også vanskeligheder med at få kunderne ind ad døren, så holdet tilføjede en rød ambulancelygte. Den bliver tændt, når Sexelancen er ledig. "Inden vi installerede lygten, tjekkede kunderne, om Sexelancen var fri eller ej gennem en eller anden form for ordløs kommunikation med de frivillige," forklarer Olsen. "Og det ville ikke virke, hvis kunden var nødt til at stoppe op og banke på for at se, om den var ledig. Processen var nødt til at foregå meget mere flydende."

Leopard-beklædningen er en anden tilføjelse til Sexelancens indretning.

Susanne Møller understreger, at det ikke kun handler om at få gjort Sexelancen mere komfortabel. Det handler også om tryghed. "Med de her elementer føler sexarbejderne, at det er dem, der inviterer kunden ind på deres område, hvor de bestemmer," fortæller hun. Vi har forsøgt at tale med en sexarbejder, som bruger Sexelancen, men ingen har haft lyst til at udtale sig. Men forskning tyder på, at Susanne Møller har ret, når hun siger, at tryghedsfølelsen er vigtig. En amerikansk rapport viser for eksempel, at sexarbejdere, som føler sig mere i kontrol, har mindre risiko for at blive udsat for vold. "Den primære forskel for sexarbejderne, der bruger Sexelancen, er, at det er mændene, der føler sig som gæsterne," tilføjer Olsen. "Så de opfører sig også som gæster, hvilket reducerer risikoen for vold."

Selvom det har hjulpet gevaldigt at spørge sexarbejderne til råds, så er der lang vej igen. Sexarbejderne efterspørger flere sundhedsydelser, og desuden ville det være bedst med en fast plads på Vesterbro til Sexelancen. Det ville give holdet bedre mulighed for at levere sundhedsydelser til sexarbejderne og mere et sikkert arbejdsmiljø, forklarer Michael Lodberg Olsen. Susanne Møller giver ham ret i, at sundhedsydelserne er afgørende.

"Sexarbejdere har generelt ikke brug for hjælp til at få adgang til sundhedsydelser, men situationen er en anden for gadesexarbejdere. De fleste af dem er ikke danske statsborgere, hvilket gør det mere besværligt," siger Susanne Møller og peger på, at den begrænsede adgang til sundhedssystemet gør gadesexarbejderne endnu mere sårbare i forhold til seksuelt overførte sygdomme.

I sidste ende er det det, Sexelancen er sat i verden for: At gøre livet lettere for nogle af samfundets mest udsatte. Astrid Graugaard Jepsen, som er frivillig for Sexelancen, mener, at Sexelancen er hævet over den generelle etiske debat om sexarbejde.

"Vi fokuserer på at levere basale, logiske værktøjer, som man aldrig ville tænke på uden for miljøet. De her ting bliver slet ikke adresseret i debatten. Og uanset hvad man måtte mene om sexarbejde, så eksisterer det. Vores fokus er at gøre det mere sikkert. Det er meget enkelt."

Flere billeder af Sexelancen herunder: