Hvad er en cheeseburger?
Er det bare brød, kød, ost og lidt tilbehør? Eller er en cheeseburger noget, der transcenderer summen af dens individuelle komponenter?
I hvad der ligner et åbenlyst forsøg på at stille lommefilosofiske spørgsmålstegn ved vores mest basale forestillinger om, hvad en cheeseburger er, besøgte twitterbrugeren @coL_Merchant en McDonald's. Her bestilte han en "burger" uden løg, ketchup, sennep, pickles, bolle og burgerbøf fra en af restaurantens automatiserede terminaler.
Hvor mange kokke nøjes med at dekonstruere retter, valgte @coL_Merchant at redefinere konceptet "cheeseburger", hvilket resulterede i, at den amerikanske klassiker blottede sin sjæl: Alt, hvad der var tilbage, var en skive ost.
Merchant indrømmede på Twitter, at han ikke helt vidste, hvad han havde forventet af sin bestilling. Alt tyder på, at 'burgeren' mere var en performance-art-ting end en egentlig kilde til næringsstoffer. Og som med alt god kunst kostede den ikke meget at lave –– 8,50 kroner for at være helt præcis.
Mange twitterbrugere satte klogt nok spørgsmålstegn ved motiverne bag det metafysiske Tweet, men Merchant opfordrede sine følgere til "bare at acceptere osten", hvis de bedre ville forstå den sørgerlige, orange firkant, der ligger tilbage, når en cheeseburger fra McDonald's fratages de andre basale komponenter.
Merchant får os til at indse, at vi alle, inderst inde, er et sørgeligt stykke forarbejdet ost.
LÆS MERE: Da flettet lammetarm og indvolde-ost fandt vej til det nordiske køkken
Og det er vi bare nødt til at acceptere.