Tro

Billeder af danske asatroende, der fejrer vintersolhvervet med julekager, økser og drikkehorn

Julen er, trods alt, en hedensk fest.

af Alfred Maddox
21 december 2016, 8:41am

Billeder af Jonas Fogh

Tekst: VICE Staff

I de her dage render de fleste af os kulturkristne, ortodokse kapitalister hjernevaskede rundt i diverse overrendte stormagasiner med blikket fast rettet mod juleaften, som kulmination på en lang julemåned fyldt med ruinerende juleindkøb, influenzainficerede brunkager og lun julehygge foran pejsen (eller den der sørgelige pejsepauseskærm på dit Apple TV). Men for de omkring 3000 danske asatroende er i dag, onsdag den 21. december, derimod en ganske særlig dag. Det er nemlig dagen, hvor man i tråd med den nordiske mytologi afholder juleblót, som er en fejring vintersolhvervet og dermed, at vi går mod lysere tidere. 

Heidrun Blótlaug er en lille forening af asatroende fra Nordsjælland, som tæller 8 medlemmer. 

Rasmus Plougfelt er medlem af Heidrun Blótlaug. Han har medbragt hjemmelavet brændenældemjød, som er en gammel oldnordisk alkoholisk drik – cirka 20 procent – lavet på gæret honning tilsat forskellige krydderier eller urter.

Allerede i lørdags mødtes de på Høve Strand for at afholde blót, hvilket er den oldnordiske betegnelse for et ofringsritual. Foreningen tog forskud på dagen, for "onsdag er folk på arbejde", forklarer gruppens talsmand Morten Gottlob.

Morten Gottlob.

Juleblótet begynder med, at blótlauget tilbeder guderne med offergaver, som de henholdsvis kaster på bålet, ud i skoven – til dyrene – og ned på sandet. Det drejer sig om brød, pølsehorn, julekager og mjød, og også et økseskaft og en kurv bliver brændt af. 


Æggene står for frugtbarhed, vitalitet og ny begyndelse – familieforøgelse (Morten og Camilla Gottlob er gift).  Bagefter takkes udvalgte nordiske guder én efter én. Hornet med brændenældemjød, som Rasmus har lavet, går rundt igen og igen, og efter at guderne er blevet hyldet, takker og krammer de tilstedeværende hinanden for at vise deres taknemmelighed for alt det gode, der er sket i deres liv, eller for at de er kommet igennem hårde tider. 

Herefter oplæser de asatroendes trosbekendelse: 

Jeg tror på alle
Aser og Vaner
og alt hvad opstod
af Ymers krop
At sjæl mig blev skænket
af sønner af Bor
og liv sig rejser
af Ragnarok.
Min skæbne skyldes
de spindende Norner
selv må jeg styre
som skæbnen jeg tager
tage modgang
tåle medgang
som skæbnen jeg møder
mit minde bliver sat.
Gudernes ansigt
ingen kender
vi laver et billede
som ligner os selv
vi ser det samme
men ser forskelligt
ingen kan sige
hvis syn der er sandest.

Peter Højgaard er ikke klædt ud som julemand. Han er en russisk viking, og de bar eftersigende røde huer.

Til sidst drikker medlemmerne kaffe og spiser hjemmebag, som Peters kone – der er kristen – har stået for. 

Morten minder om, at julen oprindeligt er en hedensk fest, og de asatroende fortæller, at de er trætte af at blive misforstået, fordi de bruger symboler som svastikaet og s-runen, som nazisterne også tog til sig, for de mener selv, at de er et meget åbent og tolerant trossamfund.

Udover Høve Strand, hvor billederne er fra, samles lauget af og til i en 'offermose', der eftersigende stammer tilbage fra bronzealderen, og som et af medlemmerne ejer.

Heidrun Blótlaug afholder fire store blót hvert år – vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn. Derimellem samles de eksempelvis for at se en solopgang.

Heidrun, som blótlauget er opkaldt efter, er ifølge nordisk mytologi navnet på den ged, der står på taget af Valhalla. Myten siger, at dens patter gav mjød i rigelige mænger. 


Det landsdækkende danske asatrosamfund hedder Forn Sidr, og er en slags paraplyorganisation, der rummer en række mindre laug. Heidrun Blótlaug er endnu ikke medlem, men Morten Gotlobb siger, at de "drømmer om en dag at blive det."

Se flere billeder nedenfor: