"Jeg er ikke en væddeløbshest, der skal piskes. Jeg er en sulten kamphund, der skal holdes i stramt greb"
En MMA-kæmpers bekendelser

"Jeg er ikke en væddeløbshest, der skal piskes. Jeg er en sulten kamphund, der skal holdes i stramt greb"

I andet kapitel af 'En MMA-kæmpers bekendelser' fortæller Mikkel Parlo, hvordan et forlist kærlighedsforhold pludselig også bliver en del af hans professionelle og personlige krise.
16.3.17

For få år siden blev 26-årige Mikkel Parlo betragtet som en af Danmarks største MMA-kæmpere. Allerede som 22-årig underskrev han en professionel kontrakt i USA, og bare halvandet år siden udgav forlaget Gyldendal biografien "Bæstet" om den unge kæmper fra Vangede. I dag er kontrakten revet over, karrieren sat på standby og Mikkel Parlo er ved at komme sig efter en dyb psykisk nedtur. 

Det her er andet kapitel i historien, hvor en ung MMA-kæmper fortæller ærligt om træningsnarkomani, ulykkelig kærlighed og vingeskudte drømme. Men også om håbet for et comeback på kampsportsscenen.

Annoncering

Læs første kapitel her.

2. Den amerikanske pige

Sommeren, 2015

Hun kom gående på gaden. Hun var slank, mørk i huden og havde krøllet hår. Jeg sagde hej til hende, snakkede med hende, og vi mødtes i byen senere.

Vi havde en rigtig god kemi. Hun havde store, nysgerrige brune øjne. Jeg følte mig meget tiltrukket af hende.

Bagefter begyndte vi at snakke over Skype. Hun var amerikaner, men boede i Kasakhstan, hvor hun var professionel fodboldspiller. Jeg syntes, det var sejt, at hun var god til fodbold.  At hun havde noget, hun brændte for og gik efter.

Hun virkede som om, hun havde hjertet på det rette sted. Hun havde nogen gode værdier. Hun var også sjov at være sammen med og havde humor. Hun blev ikke fornærmet, hvis man lavede en lidt grov joke. Hun var meget kærlig. Krammede og kyssede mig meget. Sagde: Jeg elsker dig.

12 måneder senere … 

Jeg har en kæreste, som jeg kun ser én uge hver anden måned.  Det var meningen, at hun skulle flytte til Danmark, men da det var ved at blive en realitet, fandt hun ud af, hvor svært det ville være at forlade sin familie, og så ændrede hun mening og ville ikke længere flytte hertil.

Der kommer dårlig stemning i forholdet. Jeg har nok også haft den dårligste periode i hele mit liv. Mange gange, når vi taler sammen, beklager jeg mig over mange ting. Jeg tror, det er et turnoff for en kvinde, når en mand bliver hjælpeløs på den måde.

Mikkel i sit hjem i Vangede. Foto: Amanda Bødker

Jeg bliver også i tvivl, for vi er meget forskellige. Vi slår op. Jeg føler, at jeg står midt i det hele, mens kuglerne flyver om ørene på mig, og jeg ved ikke, hvad der foregår.

Annoncering

Jeg var rigtig forelsket i hende, og vi havde det rigtig godt sammen. Jeg tror også, jeg var forelsket i, hvor meget hun var forelsket i mig. Jeg følte, at hun kunne se lige igennem mig, at hun kunne se mig for den, jeg var. Det gjorde mig virkelig glad, at hun én dag sagde noget om mig, som jeg altid selv har tænkt om mig selv, men som jeg følte, at andre ikke kunne se. Hun sagde, at selvom jeg udadtil virkede som en normal dreng og var meget tilbageholdende på mange områder, så syntes hun, at jeg var et dybt menneske. Der er virkelig meget mere, end hvad øjet ser, sagde hun. Det gjorde mig glad.

Hvorfor taler vi sammen? Trækker vi ikke bare smerten ud?

Vi har talt sammen frem og tilbage. Vi holder meget af hinanden, men hvorfor taler vi sammen? Trækker vi ikke bare smerten ud?

Jeg har brugt utrolig meget energi på at prøve at få det her forhold til at lykkes, men nu hvor det er slut, er det også rart, at man kan sige: Kom nu videre, Mikkel. Da forholdet begyndte at gå dårligt, begik jeg den fejl, at jeg prøvede at lægge alle de andre ting i mit liv fra mig for at forsøge at redde relationen. Jeg tror meget på, at man aldrig skal forlade sit eget mål for at være noget for en anden. For hvis du glemmer dig selv, kommer du ikke til at være noget godt for et andet menneske. Jeg synes stadig, hun er en sød og dejlig pige med mange kvaliteter, men det fungerede ikke med afstanden.

* * *

Annoncering

Jeg har brugt tiden siden i sommers og træningslejren i Tyskland på at komme tilbage til, hvor jeg er nu. Jeg er begyndt at sove igennem hele natten. Jeg kan falde til ro nu.

Jeg er heldigvis fuldstændig symptomfri fra hovedpinen. Og dog. Efter jeg for første gang i lang tid var inde og træne med slag på hovedet, let og blødt, synes jeg alligevel, at jeg er lidt groggy i hovedet. Hvem ved, måske tager det ét år, måske tager det kortere tid at få det helt væk.

Lige nu kører jeg fuld tid som tømrer. Jeg tror, det er godt for mig. De sidste fem år har jeg levet på kanten. Jeg er ikke blevet rig af MMA. Man lever fra kamp til kamp, og så får man lidt fra en sponsor, men man har ikke noget fast. At have en fast indkomst hver måned giver sikkerhed. Det giver tryghed. Det er godt for mig at lave ting, hvor jeg får mine tanker væk. Før i tiden havde jeg hele dagen til at tænke kampsport, og så skulle jeg til kampsport og dyrke kampsport. Nu går jeg på arbejde og sætter et køkken op, og når jeg så kommer til MMA-træning, har jeg lyst til at tænke på det og kun det i den halvanden time.

I buret efter en kamp. Foto: Privat

Jeg bliver som minimum nødt til at tage én kamp mere. For at se om det er slut eller ej. Hvem ved. Uanset hvad kan jeg godt klare én MMA-kamp mere. Men kommer min hjernerystelse til at ligge i baghovedet? Jeg tror, der skal gå et halvt år mere, før jeg kæmper. Hvor jeg giver mit hoved tid til at hele. I mellemtiden kan jeg sagtens træne teknik og styrke og finde lysten tilbage.

Annoncering

De sidste fem år har jeg slidt. Jeg har næsten altid overtrænet, og det slider på psyken.

En af de ting, der sker ved overtræning, er apati. Alt er ligegyldigt. Du kan ikke blive begejstret.

SAID-princippet er et fysiologisk princip om, at du bliver bedre til præcis det, du gør. Så hvis jeg trætter dig helt vildt, og vi så går ind og bokser, og du er træt, så er det dét du indøver. Du lærer din krop at bevæge sig langsomt. Hvis du vil lære at være eksplosiv og hurtig, bliver du nødt til at have overskud til at indøve det.

Jeg skal tilbage til den Mikkel, som går i ringen for at dræbe.

Selvfølgelig har jeg ikke lyst til at blive skadet for livet, ikke kunne lege med mine børn og ikke kunne huske en skid. Men jeg så en undersøgelse med MMA-kæmpere, hvor 70 procent svarede, at de gerne ville blive mestre nu, også selvom det betød, at de døde om fem år. Det er en speciel type mennesker, der vælger at blive kæmpere. Det er meget risikovillige mennesker, der ikke frygter ret meget. Man skal være villig til at løbe en risiko, uanset om det er ens første kamp eller tyvende. Det skal være en del af én som menneske.

Hvis jeg forlader MMA nu og siger, at det er slut, så ville jeg sidde om mange år og kigge tilbage og tænke: Fuck mand, hvorfor prøvede jeg ikke lige det sidste?

Jeg prøver meget at tænke, at der altid er en grund til, at ting sker. Min far plejede at tale om forsynet. Det er de gamle vise mænd, der sidder oppe i skyerne og beslutter, hvad der skal ske. Og forsynet beslutter altid det, der er det rigtige for én, det som man har brug for.

Annoncering

Jeg har haft brug for at få et sundere forhold til min sport. Pernille Blume, OL-vinderen, droppede svømningen i en periode, fordi alt handlede om det, og hun ikke synes, at det var sjovt længere. Hun holdt pause og slappede af, men så besluttede hun sig for at give det et sidste skud. Og så vandt hun guld i Rio. Den historie viser noget om, at nogen gange er det vigtigere at have lysten med og have ilden frem for at have trænet en masse. Kvalitet frem for kvantitet. Det kan jeg selv mærke. Jeg har ikke lavet kampsport i tre måneder, og når jeg så kommer tilbage og træner, så er jeg stadig blandt de bedste i klubben. Til sidste træning vandt jeg mere eller mindre alle de dueller, jeg havde med de andre medlemmer af klubben. Vi lavede øvelser op af væggen, hvor vi skulle tage hinanden ned, og de fik kun mig ned én gang på fire minutter.

I kamp. Foto: Privat.

Mit mål lige nu er at komme tilbage i en fast træningsrutine, hvor jeg træner fem gange om ugen om aftenen. Og så kan jeg hygge mig i weekenderne.

Det er ikke fordi, jeg bare kan komme tilbage i sporten og blive verdensmester. Men jeg har været i en psykose, hvor jeg ikke kunne se, at det jeg gjorde var for meget og forkert. Jeg tænkte bare mere og mere træning. Nu er jeg kommet rundt i cirklen og tilbage til hvor, jeg startede.

Jeg siger til min fysiske træner og gode ven Jesper: Jeg er ikke en væddeløbshest, der skal piskes, fordi jeg løber altid uanset hvad. Jeg er en sulten kamphund, der hele tiden skal holdes tilbage, jeg skal have vide "ro på". Så lov mig, at du holder mig i stramt greb, så når jeg endelig bliver sluppet løs, så har jeg masser energi.

Jeg tror stadig på, at jeg er den MMA-kæmper herhjemme, der kan komme allerlængst. Jeg er stadig single, og jeg har ikke nogen familie, jeg skal forsøge.

I starten af min karriere havde jeg bomber i hænderne - der trænede jeg kun en gang om dagen. Dér slog jeg folk ud. Jeg skal tilbage til den Mikkel, som har lyst. Det lyder brutalt, men jeg skal tilbage til den Mikkel, som går i ringen for at dræbe.